Lægdommerne stadig for gamle og for veluddannede

Når det kommer til alder, køn, uddannelse og etnicitet, er landets domsmænd og nævninge ikke repræsentative for den danske befolkning. Ved den seneste udvælgelse er sammensætningen imidlertid blevet væsentligt forbedret.

Når 18-årige Hassan og 20-årige Brian sidder på anklagebænken i retten, er det ofte Preben, Mogens og Birgit, alle over 45 år og med videregående uddannelser bag sig, der skal være med til at vurdere deres skyld.

Selvom det ser bedre og bedre ud, hver eneste gang der udtages lægdommere, er det et faktum, at de almindelige borgere, der er med til at dømme i retssager, ikke udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

Lægdommerne er generelt for gamle – aldersgrupperne over 45 år er overrepræsenterede, og der er specielt mange lægdommere i alderen 59-64 år. Sammenlignet med resten af befolkningen er lægdommerne desuden mere veluddannede, andelen med videregående uddannelse er større end gennemsnitligt og bedre stillede socioøkonomisk. Der er eksempelvis en overrepræsentation af topledere, selvstændige og lønmodtagere på højeste niveau. Samtidig er der for få med anden etnisk baggrund end dansk. Det viser en opgørelse, som Justitsministeriets Forskningsenhed har lavet på baggrund af det nye »hold« lægdommere, der blev udtaget i sommer.

Henrik Stagetorn, formand for Landsforeningen af Beskikkede Advokater, glæder sig over, at det går i den rigtige retning, men advarer mod konsekvenserne af en for skæv fordeling.

»Det nytter ikke noget, at det er en lille elite, der afgør sagerne. Det skal være høj og lav, og tyk og tynd, der deltager. I et nævningeting, hvor man har ramt helt skævt i forhold til repræsentationen, kan der være fare for, at dommen vil gå i en bestemt retning. Man kan forestille sig en situation, hvor lægdommere med anden etnisk baggrund vil bedømme en tiltalts adfærd som helt normal, men en dansker vil bedømme den til at være unormal og strafbar,« siger Henrik Stagetorn.

Det vigtigste er imidlertid, at de udvalgte lægdommere er engagerede i hvervet og har evnerne til det, mener Jørgen Lougart, formand for Den Danske Dommerforening. Han tvivler på, at det vil være muligt, og for den sags skyld ideelt, at opnå en perfekt afspejling.

»Så skulle man have nogle meget unge mennesker, og nogle, som uddannelsesmæssigt måske ikke lever op til kravene. Der må være en bundgrænse. Det er også min erfaring, at fordomme og forhåndsindtagelser ikke holder i praksis. At kvinder ikke dømmer mildere end mænd, og at yngre ikke er strengere end ældre,« pointerer han.

Også efter forrige lægdommerudtagelse lød der kritik af den skæve sammensætning. Det førte til en præcisering af lovbekendtgørelsen, så det blev understreget, at kommunerne bl.a. skal stræbe efter en bedre etnisk repræsentativitet. Adskillige kommuner har derfor forsøgt at nytænke måden at finde egnede borgere til grundlisterne, i stedet for den traditionelle med at få indstillinger fra de politiske partiforeninger. For eksempel indrykkede Århus Kommune med stor succes annoncer og søgte efter interesserede kandidater, og umiddelbart ser det ud til, at initiativer som disse har båret frugt.

Andelen af personer med anden etnisk herkomst er nemlig denne gang langt tættere på den fulde repræsentativitet end ved tidligere »hold« lægdommere. I de tre forrige perioder har det faktiske antal svaret til godt 50 procent af det påkrævede antal – i den kommende periode svarer de 292 lægdommere med anden etnisk baggrund end dansk til 75 procent af den fulde repræsentativitet. Også den aldersmæssige skævhed er blevet reduceret i forhold til tidligere.