Lader du den berusede køre hjem?

Langt de fleste ville gribe ind, hvis en, vi kender, vil køre bil efter at have drukket. Alligevel har flere end hver fjerde dansker ladet en spritbilist køre uden at gøre noget. Det giver plads til forbedring, mener Rigspolitiet.

Ifølge en undersøgelse, som analyse­instituttet TNS Gallup har foretaget for Berlingske, siger lidt mere end hver fjerde (28 procent) af de adspurgte, at de har stået i en situation, hvor de burde have forhindret en person i at køre bil. Fold sammen
Læs mere

Hvor hårdt er det nu lige, at en snaps slår? Hvor mange centiliter juleøl udgør en genstand? Og hvordan var det nu med rødvinen – når druerne er blevet indtaget med et væld af kål, and og brunede kartofler til?

Den altoverskyggende følelse af mæthed gør det svært at mærke på sin krop, om man hellere burde trille ind på bagsædet af en taxa frem for ind bag sit eget rat. Og for de pårørende kan beslutningen være lige så svær.

Ifølge en undersøgelse, som analyse­instituttet TNS Gallup har foretaget for Berlingske, siger lidt mere end hver fjerde (28 procent) af de adspurgte, at de har stået i en situation, hvor de burde have forhindret en person i at køre bil.

Og det nikker Rådet for Sikker Trafik genkendende til. En ny undersøgelse fra rådet viser, at mere end ni ud af ti af os mener, at vi ville gribe ind, hvis en, vi kender, vil køre bil efter at have drukket. Men samtidig ved rådet også, at knap så mange rent faktisk får gjort det, når julefrokosten slutter.

»Viljen til at gribe ind er der i hvert fald, men vi ved også, at det ikke er ensbetydende med, at folk rent faktisk gør det, når de står i situationen. Derfor er det vigtigt, at man inden festen aftaler, hvem der kører hjem. Når så mange siger, at de vil reagere sådan, betyder det, at vores forhold til spiritus har ændret sig. Hvor vi tidligere var lidt mere loose omkring det, er det i dag stærkt uacceptabelt at køre bil spirituspåvirket,« forklarer Michelle Lykke Laviolette, der er senior kampagne-projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

91 procent af os mener altså, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at vi vil gribe ind over for en person, vi kender, der vil køre bil med procenter i blodet.

Men derimod er det blot halvdelen af os, der vil gribe ind, hvis en tydeligt beruset person, vi ikke kender, sætter sig bag rattet, på trods af at der er tale om en ulovlighed, viser undersøgelsen fra Rådet for Sikker Trafik.

»Hvis ens søn eller kæreste har drukket for meget og vil køre, så vil vi selvfølgelig gribe ind for at sikre, at der ikke sker ham noget, fordi vi har en empatisk relation til vedkommende. Er det derimod én, vi ikke kender, der vil gøre det, vil vi som regel sige, at det ikke er min sag, også selv om der er tale om noget ulovligt,« siger socialpsykolog Lars Dencik fra Roskilde Universitet, RUC.

Og det er ikke så ualmindeligt, understreger Dencik. For selv om ugerningen ikke bare kan blive fatal for den berusede person, men også for vores medmennesker, viser flere videnskabelige eksperimenter, at vi mennesker ofte reagerer ved at skubbe ansvaret fra os og tænke: Det er ikke mit bord.

Enkelte hjalp med at finde bilen

Netop denne forklaring kunne Berlingske også flere gange konstatere, at danskerne benyttede sig af i et opstillet forsøg, hvor Berlingske ved hjælp af to skuespillere på skjult kamera testede danskernes indgriben.

I løbet af to timer forsøgte de to skuespillere således på skift med et snøvlet sprog, en øl i den ene hånd og en bilnøgle i den anden, at få folk til at hjælpe dem med at finde deres bil.

Langt de fleste råder de to skuespillere til at finde en alternativ rute hjem eller til at ringe efter en kammerat, der kan komme og hjælpe. Men ingen sætter for alvor foden i jorden og tager bilnøglerne eller ringer efter politiet. Dog er der også enkelte af de forbipasserende, der direkte tilbyder at hjælpe med at finde bilen.

»Når vi kommer i den her slags situationer, vil vi gøre som alle andre. Hvis folk hjælper, vil vi også gøre det, og hvis folk ikke griber ind, så vil de fleste af os heller ikke gøre det. I stedet vil vi sandsynligvis tænke, hvorfor er det lige mig, der skal gøre noget eller, at der sikkert er en anden, der ringer til politiet. Og så ender det med, at ingen gør noget,« siger Lars Dencik.

Spørger man danskerne, mener 91 procent ifølge Gallups undersøgelse, at vi bør blive bedre til at hjælpe hinanden. Men vores samfundsnormer kommer let i vejen for vores velvilje, vurderer Dencik.

»Som mennesker er vi ikke så forskellige. Vi er alle styret af normer og af de forskellige situationer, vi havner i, og ikke så meget af vores personlige tilbøjeligheder. Derfor er det vigtigt at se på, hvilket socialt system og hvilke normer vi har, for når noget afviger fra dem, reagerer de fleste altså ved at gøre det samme, som alle andre.«

Det hjælper ikke altid at gribe ind

Hos Det Kriminalpræventive Råd er opfordringen da heller ikke, at danskerne for alt i verden skal blande sig i de lovbrud, som de eventuelt støder på. Indgrebene kan nemlig ikke bare betyde, at man forværrer situationen, de kan også være direkte farlige for ens egen sikkerhed.

»Vi anbefaler, at man ikke selv søger at gribe ind i en konkret situation. Man risikerer at komme galt af sted, hvis man misforstår situationen eller går for vidt, så det bliver et overgreb i sig selv. Og det er selvfølgelig ikke noget, vi kan anbefale, at man udsætter sig selv for,« siger Rådets sekretariatschef, Anna Karina Nickelsen.

 

Men det betyder dog ikke, at man skal skynde sig væk, når man støder på uregelmæssigheder i det offentlige rum, understreger Anna Karina Nickelsen. Ligesom Rigspolitiet opfordrer rådet nemlig til, at man griber ind ved at alarmere politiet og observere hændelsen på afstand. Det er nemlig enormt vigtigt for vores generelle tryghedsfølelse, at vi oplever, at vores medmennesker rent faktisk tager afstand fra alle slags ulovligheder i det offentlige rum.

»Det er vigtigt, at man først og fremmest tænker på sin egen sikkerhed. Gør man ikke det, risikerer man, at situationen bliver forværret. Så vi anbefaler absolut ikke, at man bare braser ind, når man oplever uregelmæssige situationer,« siger vicepolitiinspektør Henrik Framvig fra Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter.

Han understreger, at man bestemt også kan være til stor og nyttig hjælp for politiet ved at observere en situation på afstand:»Borgernes indblanding er ofte en stor del af vores opklaringsarbejde, men jeg synes tit, at man hører om, at folk bare har skyndt sig videre. Ud fra et politimæssigt synspunkt er det vigtigt, at man som borger tænker over, at man rent faktisk godt kan være til stor hjælp, uden at man har lagt sig imellem et slagsmål.«