»Lad os bare komme i gang hurtigst muligt«

I Aarhus har det været en succes at undervise skoleelever på 9. og 10. klassetrin samt i gymnasiet i farerne ved radikalisering og diskrimination.

»Jo større forståelse man har for hinanden, jo mindre er frygten for det ukendte,« fastslår skoleleder Birgit Smedegaard fra Tilst Skole ved Aarhus, hvor man med?kommunens hjælp forsøger at forebygge ekstremisme og radikalisering blandt eleverne. Foto: Claus Fisker Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gensidig respekt og fællesskab er de bedste værn mod ekstremisme og radikalisering. Det er skoleleder Birgit Smedegaard fra Tilst Skole ved Aarhus slet ikke i tvivl om.

»Jo større forståelse man har for hinanden, jo mindre er frygten for det ukendte,« siger hun og forklarer, at skolen af samme grund inviterede Aarhus Kommunes særlige antiradikaliseringsenhed forbi 9. klasserne i Tilst tidligere på året.

»Vi har elever med meget forskellige baggrunde her på skolen, og det her var en god måde for os at styrke forståelsen for hinanden på,« fortæller Birgit Smedegaard og bemærker, at det at dømme efter elevernes respons var en stor succes.

Den såkaldte antiradikaliseringsenhed i Aarhus Kommune har siden 2012 tilbudt »dialogbaserede workshops om radikalisering og diskrimination« til 9. og 10. klassetrin på alle kommunens skoler samt til gymnasierne.

Workshoppen præsenterer eleverne for forskellige dilemmaer og scenarier, som blandt andet skal gøre dem mere bevidste om, hvordan fordomme – egne og andres – i praksis fungerer.

»De arbejdede blandt andet med, hvordan man skal have respekt for hinandens synspunkter, men også med at det på samme tid er nødvendigt at finde ud af, hvor grænsen går for, hvad man kan tillade sig at sige, og hvornår man er nødt til at sige fra,« siger Birgit Smedegaard, som selv overværede workshoppen på skolen 19. januar.

Det samme gjorde en række udenlandske medier, herunder franske Le Monde, som havde taget turen til Tilst, efter at terrorangrebene i Paris 7. og 8. januar satte radikaliseringsindsatser på dagsordenen over hele Europa.

Vigtigt at være en del af fællesskabet

Forskning i radikalisering har indtil videre ikke givet entydigt svar på, hvad der spiller ind, når ekstremismen får tag i et ungt menneske.

Men både herhjemme og i udlandet bliver Aarhus Kommunes forebyggende indsats fremhævet som et progressivt eksempel på den tilgang, hvor man ser på radikalisering som et socialt problem. Det synspunkt deler Birgit Smedegaard:

»Radikalisering er en kompleks proces, men noget tyder på, at mennesker, som føler sig inkluderede, værdsatte og respekterede har nemmere ved at indgå i grupper og nemmere ved selv at indtage et mere nuanceret synspunkt. Lidt firkantet kan man sige, at vi alle sammen har brug for et fællesskab,« siger Birgit Smedegaard.

Hun kalder det »en rigtig god idé« at udvide den forebyggende indsats mod radikalisering til også at omfatte meget yngre skolebørn.

»Det giver god mening. Vores opgave er at danne og uddanne eleverne til at indgå i et demokrati. Det kræver, at man kan vise respekt og forståelse for andres synspunkter. Og at man tør åbne døren for folk, man ikke kender, i stedet for at afvise dem,« siger skoleleder Birgit Smedegaard og tilføjer:

»Lad os bare komme i gang hurtigst muligt.«

Hun understreger, at ingen af de 800 elever i 0. til 9. klasse på Tilst Skole efter hendes vurdering er i fare for at blive radikaliseret, og at skolen ikke havde nogen særlig anledning til at sætte radikalisering på skemaet 19. januar.

Tæt inde på livet

Anderledes står det til andre steder i Aarhus Kommune, som ifølge tal fra Østjyllands Politi er hjemstavn for mindst 27 unge mennesker, der er rejst til borgerkrigen i Syrien for at kæmpe.

En af de uddannelsesinstitutioner, som i den forbindelse har haft problematikken tæt inde på livet, er Langkær Gymnasium. Her er det efterhånden standard, at workshoppen mod radikalisering kommer forbi i samfundsfagstimerne i 1. g.

Rektor Anders Østergaard afviser at uddybe nærmere, men nøjes med at sige, at forebyggende indsats og workshops også her er velkomne:

»Det er ikke bare godt. Det er supergodt,« konstaterer han.