»Lad kvinderne få lidt ro«

De unge muslimske piger er ikke undertrykte og kuede, men godt på vej til at finde en dobbelt identitet i det danske samfund. Overdreven fokus på tørklædet skader kun den proces, siger den palæstinensiske sexolog og læge Amneh Hawwa.

»Lad kvinderne få lidt ro« - 1
»Man kan altså ikke pådutte en muslimsk kvinde ligestilling. Det skal komme indefra. Giv det tid,« lyder opfordringen fra den palæstinensiske sexolog og læge Amneh Hawwa, der kom til Danmark i 1974. <br>Foto: Bjarke Ørsted
Læs mere
Fold sammen

Øjnene slår smut under de viltre, sorte krøller. Blikket udstråler varme og energi. Vi sidder i den 49-årige Amneh Hawwas private praksis i villaen i Hellerup. Hun er palæstinenser og kom hertil i 1974. Siden blev hun dansk gift, og ved siden af lægestudiet har hun fået fire børn. Som datter af en mor, der var troende muslim og en far, der var kommunist, er det naturligt for Amneh Hawwa, at tankerne livet igennem har kredset om religion, politik og kultur

I dag er hun sexolog, underviser, foredragsholder og i færd med at uddanne sig til gynækolog. Hun er tæt på de muslimske indvandrerkvinder og deres syn på livet, deres indstilling og seksualitet. Samtidig kan hun se det hele gennem danske briller. Hun har blandt andet været med til at drive en klub for muslimske piger, hvor de frit kan tale om prævention og andre intime emner.

»Mange unge muslimske piger er under et dobbelt loyalitetspres. Både i forhold til den kultur, de kommer fra og over for det danske samfund. Nogle ser med foragt på deres mødre, som er taknemmelige for bare at få lov til at være her. Døtrene føler sig underlegne, fordi de kommer fra en minoritetskultur. De unge, veluddannede kvinder vil søge deres egen identitet mellem kulturerne, og i den forbindelse kan tørklædet blive et vigtigt symbol. Det giver en identitet, og samtidig ved de da godt, at der ligger et element af provokation over for det danske samfund,« siger Amneh Hawwa.

Skadelig debat
Den øjeblikkelige debat i Danmark og Vesten er skadelig, mener hun. For den ser på islam som en religion, der per definition står for kvindeundertrykkelse.

»Nogle af de mest undertrykte kvinder, som jeg har her i klinikken, har rod i en helt anden kultur og tro end den islamiske. Det kan være afrikanske kristne, katolikker, ateister eller naturfolk som folk fra falash-stammen i Etiopien. Folk fokuserer på islam som symptom og glemmer sygdommen. Islam tolkes meget forskelligt. Man skal huske på, at før den islamiske revolution i 1979, havde islam ikke været en ledende kraft i verden i mere end 1.000 år. I dag foregår der over alt i den islamiske verden en kamp mellem islamisterne, som vil gennemføre en utopi - den rene islamiske stat, kalifatet - og de moderne reformister. Det er en kamp mellem nutiden på den ene side og en feudal tankegang på den anden. Det er kun muligt, at mange muslimer opfører sig så traditionelt og gammeldags, fordi der er udbredt fattigdom i den islamiske verden. Det er social armod, som giver islamisterne magten,« siger Amneh Hawwa.

Danmark har modtaget mange muslimske indvandrere fra tilbagestående bondesamfund. »Og de dumper lige ned i en post-moderne dansk verden. Det skal give sammenstød, « siger Amneh Hawwa.

Udviklingen er i gang
Et af de korancitater, hun hader, lyder oversat således: »Manden er kvinden overlegen.« Men det kan også forstås i overført betydning. At manden skal forsørge kvinden og skåne hende fra den omkringliggende verden. Og sådan bliver det også brugt, mener Amneh Hawwa. Mange herboende muslimske kvinder er ikke begrænset af manden, men derimod af deres egen angst for at bevæge sig uden for hjemmets trygge rammer.

»Jeg kender mænd, som gerne ser, at deres kone deltager. Men kvinderne tør ofte ikke. De er bange, og så slipper de udenom ved at henvise til deres mands pligt som forsørger,« siger hun.

Alligevel er der en udvikling i gang, der går hurtigere end de fleste er klar over. Kvinderne vil gerne deltage. Panum Instituttet er fyldt med unge muslimske kvinder, som uddanner sig til læger. Flere og flere vælger deres partner selv. Ganske vist ikke en dansk, men alligevel. Og Amneh Hawwas opfordring lyder: Lad dem få lidt ro. Drop den intensive fokus på tørklædet som symbol, så kommer integrationen hurtigere.

Spørgsmålet er så, hvornår udviklingen er kommet dertil, at en ung muslimsk kvinde har lov at gifte sig med en etnisk dansk fyr.

»Én fra en minoritet og én fra majoriteten kan ikke forenes i sengen, før de er ligeværdige både socialt, kulturelt og på anden vis. Det viser erfaringerne bl.a. fra de sorte i USA. Ægteskabet skal bygge på tillid og jævnbyrdighed, hvis det skal fungere. Men det vil komme med tiden,« siger sexologen Amneh Hawwa.