Udgifterne til specialundervisning vokser ikke længere uhæmmet fra år til år. Tilsyneladende er det nu lykkedes for kommunerne at bremse den kraftige vækst i udgifterne til specialklasser og specialskoler, der i de senere år har drænet kommunekasserne og bevirket, at der blev sparet på udgifterne til undervisning i de normale klasser i folkeskolen.

Fra 2010 til 2011 steg udgifterne til ekskluderende specialundervisning kun med 0,6 procent, viser beregninger fra Kora Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Til sammenligning var den årlige stigning i perioden 2007 til 2010 på mellem ni og 18 procent.

»Det er positivt, at udgifterne stagnerer, hvis de elever, der har særlige behov, får et mindst lige så godt tilbud i normalundervisningen. Men det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvor gode tilbud eleverne får. Da vi undersøgte det, havde halvdelen af kommunerne end ikke lavet en plan for inklusion,« siger Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

Men inklusion behøver hverken at gå ud over elever med specialbehov eller de »almindelige« elever i folkeskolens normale klasser. For begge elevgrupper kan det være en faglig og social fordel, at børn med f.eks. diagnoser undervises i normale skoleklasser. Det kræver dog, at lærerne er uddannet til opgaven eller har fået efteruddannelse i de rigtige undervisningsmetoder. Desuden skal de kunne få hjælp fra f.eks. specialundervisningslærere eller psykologer.

Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på Aarhus Universitet, der har gennemgået 43 internationale undersøgelser af inklusion.

»Inklusion kan være til glæde for alle elever i klassen både fagligt og socialt når lærerne er uddannet til det og arbejder sammen med lærere med særlige kompetencer. De øvrige elever giver udtryk for, at de er glade for, at der er ekstra støtte i klassen. Men hvis lærerne ikke har de nødvendige redskaber, kan elever med udadreagerende adfærd komme til at fylde meget,« siger Camilla Brørup Dyssegaard, der er forsker ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på Aarhus Universitet.

Inklusion er bedst for de små elever

Undersøgelsen kan ikke give et klart svar på, om elever med særlige behov lærer mest på specialskoler eller i normalundervisningen.

Ifølge den ny undersøgelse har de yngste skolebørn mest gavn af inklusion. Når de når op på mellemtrinnet, begynder de positive effekter at fortone sig, og mange ældre elever vil trives bedre på specialskoler.

»De yngre elever vurderer hinanden på, om de leger godt sammen, og om kammeraterne er sjove. Men når elever når op omkring 3. klasse, bliver de mere bevidste om deres egen faglige formåen og begynder at vurdere hinanden efter det faglige niveau. Derfor bliver elever med særlige behov mere stigmatiserede, når de bliver ældre,« siger Camilla Brørup Dyssegaard.

Dertil kommer, at de speciallærere, der er tilknyttet eleverne i klasserne, har en tendens til at fokusere meget på specialeleverne, jo ældre de bliver. Men for elever med særlige behov er det ikke en fordel, at speciallæreren sidder ved siden af og hjælper. Læreren skal helst tage sig af hele klassen.

»Det har en ekskluderende effekt, hvis speciallæreren »sidder på« eleven. Det virker stigmatiserende,« siger Camilla Brørup Dyssegaard.

I 1995 udgjorde udgifterne til specialskoler og specialklasser 5,1 procent af de samlede udgifter til folkeskolen. I 2011 var andelen vokset til 13,8 pct. eller ialt 5,6 mia. kroner.