LA-ordfører: Vidste ikke, at man aldrig har regnet på usikkerheden ved landbrugspakken

Interview: For første gang lægger LA afstand til kvælstofregnskabet bag landbrugspakken.

Foto: Thomas Lekfeldt. Nye medlemmer af Folketinget skriver under på Grundloven. Carsten Bach (Liberal Alliance).
Læs mere
Fold sammen

De seneste dage har blå bloks landbrugspakke igen suget opmærksomhed til sig. Forskeren Bjørn Molt Petersen har i en analyse vist, at der er grundlæggende problemer ved den måske mest afgørende regnemodel bag landbrugspakken.

En enig forskerstand vurderer, at de nye oplysninger betyder, at der er markant større usikkerhed ved landbrugspakken, end det grundlag lovpakken blev vedtaget på. Berlingske har talt med Liberal Alliances Carsten Bach om de nye oplysninger.

Han er landbrugsordfører for Liberal Alliance, men da miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er udrejst, udtaler Carsten Bach sig som »regeringsordfører«, som han kalder det.

Han oplyser, at ordførerne fra partierne bag landbrugspakken – V, K, LA og DF – mødes inden for de næste par uger.

»Jeg kan ikke forestille mig andet, end at den aktuelle debat bliver et emne på mødet. Jeg har det sådan, at er der stemning for det, og giver det mening, er jeg åben over for at få udregnet usikkerheden på landbrugspakken. Også på baggrund af de nye oplysninger. Jeg synes, at vi skal høre Aarhus Universitet først, om det vil give mening i forhold til pris og tidshorisont. Men jeg vidste ikke, at der ikke var foretaget en usikkerhedsberegning. Så det er vi åbne for,« siger Carsten Bach.

Hvor vigtigt er det som lovgiver, at man får retvisende oplysninger forud for lovpakker?

»Det er selvfølgelig vigtigt. Udgangspunktet for al regulering er, at vi foretager den ud fra det nyeste og mest opdaterede grundlag,« siger Carsten Bach.

De seneste dage har både de forskere, som leverede materiale til landbrugspakken, og organisationen Landbrug & Fødevares videnscenter, Seges, vurderet, at de nye oplysninger viser, at der er markant større usikkerhed om landbrugspakken, end man hidtil har troet.

Hvilket indtryk gør det, at både landbruget og Aarhus Universitet mener, at den nye analyse udstiller, at usikkerheden for landbrugspakken er markant større, end det grundlag lovpakken blev vedtaget på?

»Vi har hele tiden vidst, at der var store usikkerheder om det her. Når vi taler vandmiljø, er det meget komplekst, fordi det bl.a. afhænger af nedbør, temperatur, solstråler og balancen mellem kvælstof og fosfor. Så det kommer ikke bag på mig, at der er usikkerhed om usikkerheden,« siger Carsten Bach.

Hvor er den usikkerhed kommunikeret?

»Mig bekendt var den et vilkår i det materiale, vi fik fra Aarhus Universitet. Og på ordførermøder er det også gjort 100 procent klart, at der er store usikkerheder forbundet med landbrugspakken.«

Forskerne holder dog fast i, at usikkerheden er større end kommunikeret?

»Ja. Der mangler en konkret usikkerhedsberegning. Den er ikke foretaget, og det vidste jeg ikke. Men vi har hele tiden vidst, at der var risici ved en ny regulering og ved, at man må gøde mere,« siger Carsten Bach.

Muligheden for at gøde op til det, man kalder økonomisk optimum, trådte allerede i kraft i foråret 2016. Til gengæld er politikerne først lige ved at indlede forhandlingerne om en ny regulering.

Hvorfor ikke vente med at øge gødningsmuligheden, til den nye regulering er på plads?

»Det kunne vi godt, ja. Men der var et ønske om, at det skete hurtigst muligt. I hvert fald hurtigere end før alle forskere kunne blive enige om en ny regulering – det afspejler den seneste debat også,« siger Carsten Bach med reference til, at forskerne er højst uenige om, hvor meget ekstra kvælstof i naturen den store usikkerhed vil betyde.

Hvor stor risiko er du klar til at løbe over for miljøet for at skabe bedre produktionsvilkår for landbruget?

»Jeg synes, at vi har haft en fin balance mellem erhvervet og miljøet, og med fødevare- og landbrugspakken fik vi fintunet den balance med lidt mere lempelige regler for et hårdt presset erhverv. Men det er jo ikke noget, jeg kan sætte tal på,« siger Carsten Bach.

Under de politiske forhandlinger om landbrugspakken i 2016 lagde regeringen et kvælstofregnskab frem for Folketinget. Regnskabet viste, at trods landbrugspakken ville der på bundlinjen komme mindre kvælstof ud i havet - hvert eneste af de næste seks år. Det var det regnskab, som fik konsekvenser for daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, fordi det viste sig, at regeringen havde regnet for kreativt. De seneste tal har vist, at landbruget ikke bruger al den gødning, som lovpakken gav dem mulighed for.

Hvis der er så stor usikkerhed om landbrugspakken, hvordan har du det så med, at regeringen lagde et meget præcist kvælstofregnskab frem med poster ned til sidste ciffer?

»I bagklogskabens ulideligt klare lys skulle vi have gjort det anderledes,« siger Carsten Bach.

»I en iver for at vise det så præcist som muligt kom vi måske til at overtræde en form for praksis i forhold til, hvor nøjagtigt man kan fremstille den slags resultater. Skemaet kostede jo også en minister posten, så i dag tænker jeg da: Det skulle vi have gjort anderledes.«

Hvis vi nu skal være ærlige: Handlede det regnskab så ikke bare om, at I gerne ville have lovpakken forbi EU, som ikke tillader forringelser af vandmiljøet?

»Ja, ja. Der er ingen tvivl om, at en del af fødevare- og landbrugspakken handlede om forholdet til EU-retten. Det er også beskrevet i aftalen,« siger Carsten Bach.

Stort set alle forskere på området er enige om, at Bjørn Molt Petersens analyse har vist en usikkerhed ved landbrugspakken, man ikke kendte. Men forskerne er meget uenige om, hvorvidt hans analyse så også bør føre til, at man slet ikke kan bruge den regnemodel, som er anvendt til landbrugspakken. Den anvendte regnemodels såkaldte marginaludvaskningsprocent – hvor meget af den ekstra tilførte kvælstof som løber væk fra marken – er afgørende for det endelige regnskab for landbrugspakken. Havde man beholdt samme marginaludvaskning, som man anvendte i flere år op til landbrugspakken, ville regnskabet for landbrugspakken have vist flere tusinde ton kvælstof i havet – hvert eneste år.

Hvilket indtryk gør Bjørn Molt Petersens nye analyse samlet set på dig?

»Jeg anerkender fuldt ud, at han har været ansat i miljøet. Alle kan også se på hans CV, hvad han kan. Men han er én forsker, der står på sidelinjen, og som er betalt af Danmarks Naturfredningsforening. Så over for kredsen af forskere fra Aarhus Universitet lytter jeg til Aarhus-forskerne, som efter min opfattelse er de bedste og dygtigste på området. At der nu er indkaldt til hastesamråd og krav om tilbagerulning af landbrugspakken, det er en useriøs politisering,« siger Carsten Bach.

Esben Lunde Larsen skal allerede i samråd om sagen onsdag.

Aarhus Universitet leverede materialet til landbrugspakken som en del af den såkaldte forskningsbaserede myndighedsbetjening. Efterfølgende har regeringen varslet, at myndighedsbetjeningen bliver sendt i udbud. Alene i år modtager Aarhus Universitet omtrent 394 mio. kr. i myndighedsbetjening på miljø- og fødevareområdet.

Er Aarhus-forskerne så dygtige, at de ikke behøver at frygte for deres myndighedsbetjening?

»Det er ikke op til mig at vurdere. Men hvis de er de bedste og leverer bedst kvalitet til den rigtige pris, skal de ikke være nervøse,« siger Carsten Bach.

Berlingske har efter interviewet spurgt Carsten Bach, om man helt bør trække regeringens kvælstofregnskab tilbage, når han nu fortryder det. Hertil har Carsten Bach svaret via mail:

»Jeg kan i den sammenhæng kun svare for LA, og i min optik er der ikke noget, der er ændret, og derfor består aftalen, som den er indgået.«

Bjørn Molt Petersens nye analyse er betalt af Danmarks Naturfredningsforening. Faktisk samtlige forskere på området har erklæret, at Bjørn Molt Petersen grundlæggende har regnet rigtigt. Efter at debatten er brudt ud, er Aarhus Universitet blevet markant mere tydelige om, at den såkaldte marginaludvaskning skal ligge på den lave procentsats, som man anvendte til landbrugspakken.