Maksimalt fire procent af folkeskoleeleverne skal gå på specialskoler. Det er målsætningen, som undervisningsminister Christine Antorini (S) håber på at opnå inden 2015. Inden arbejdet med den inklusionslov, som blev vedtaget i foråret 2012, gik i gang, var cirka 5,8 procent af eleverne i specialklasser.
Loven blev vedtaget af alle partier bortset fra Enhedslisten. Alligevel er der en bekymring hos flere partier om, hvorvidt implementeringen af lovgivningen bliver udført på bedst tænkelig vis. På den baggrund havde undervisningsordførerne Merete Riisager (LA) og Karen Ellemann (V) tirsdag eftermiddag indkaldt undervisningsministeren til et åbent samråd.
Under samrådet spurgte de fremmødte til, hvorvidt det er realistisk, at man kan implementere lovgivningen inden 2015, uden at det får konsekvenser for nogle af de elever, der bliver flyttet fra specialklasser til almindelige folkeskoleklasser i form af mistrivsel, ligesom man ville vide, hvordan ministeren vil sikre, at de lærere, der arbejder med inklusion, får den tilstrækkelige vejledning i inklusionsforløbet.
Efter samrådet er både Merete Riisager og Karen Ellemann fortsat skeptiske.
»Jeg synes, det var en meget overordnet debat, som ikke gav mig tillid til, at ministeren har overblik over situationen eller en plan for, hvordan man skal rette op. Det er ministeren, der har ansvaret for at implementere loven på en måde, så børn ikke får ødelagt deres skoledag. Det ansvar, synes jeg ikke, at hun tager på sig,« siger Merete Riisager.
Bekymret for tidshorisonten
»For mig handlede det om at sikre, at ministeren tager det ansvar, som man har som minister, når man er repræsentant for den udøvende magt. Det er tydeligt, at ministeriet ikke på nuværende tidspunkt har et dybdegående overblik over, hvordan det skrider fremad med inklusionsopgaven. Omvendt er det et overblik, der er i gang med at blive skabt,« siger Karen Ellemann.
Hun havde håbet på, at man på nuværende tidspunkt havde mere indblik i, hvordan det overordnet set går med inklusion i landets kommuner. Under samrådet fik Karen Ellemann tydeliggjort, at det går bedst i de kommuner, der har været i gang med inklusionsopgaven i lang tid.
»Jeg er bekymret for, hvordan de kommuner, der først er gået i gang, efter loven er trådt i kraft, vil løse opgaven. Under samrådet fik jeg ministeren til at give tilsagn om, at vi, når vi får den næste rapport i juni, vil drøfte tidsaspektet,« siger Karen Ellemann.
Merete Riisager er ligeledes fortsat bekymret for det tempo, som inklusionsloven bliver implementeret med.
»Efter samrådet har jeg stillet et skriftligt spørgsmål om hastigheden. Vi mener, at vi bør debattere, om det skal gå så hurtigt, som det går nu. Vi mener ikke, man kan nå at finde de rette løsninger inden 2015,« siger Merete Riisager.
Hun mener, at det er vigtigt, at man giver skolerne tid til at finde de bedste løsninger for de enkelte elever. Samtidig kan man på den måde bedre sikre, at eleverne får de rette ressourcer, så de på bedste vis kan indgå i en folkeskoleklasse.
Under samrådet efterlyste Merete Riisager konkrete bud fra ministeren på, hvordan inklusionsopgaven kan løses på skolerne. Tidligere tirsdag foreslog Merete Riisager, at man på skolerne genindfører specialklasser til urolige børn. Det blev også bragt op under samrådet.
»Vi foreslår, at ministeren opfordrer til at lave indslusningsklasser til de børn, der skaber uro i andre klasser. Det anerkendte ministeren som en mulighed, men hun vil heller ikke direkte anbefale det. Vi har vedtaget den her lov, men hun ser det ikke som sin opgave at komme med en plan eller sørge for, at der er løsninger på de mange problemer, der er,« siger Merete Riisager.