Kvinfo: Vi har måske forsømt diskussionen om minoritetskvinders kår

Kvinfos konstituerede direktør, Suzanne Moll, erkender, at kvindebevægelsen og Kvinfo i den bedste mening måske har forsømt kampen mod social kontrol af minoritetskvinder. »Hvis vi overhovedet overlever det her, så forestår der et arbejde i måske at definere kvinfo ud fra nogle debatter, som måske er mere interessante set fra et aktualitets-synspunkt.«

Foto: Dennis Lehmann

Kvinfo befinder sig netop nu i en ren overlevelseskamp. Flere ministre vil trække deres bevillinger. En af årsagerne er kvindebevægelsens berøringsangst med minoritetskvinder, der er fanget i social kontrol.

Kvinfos konstituerede direktør Suzanne Moll erkender nu, at Kvinfo og kvindebevægelsen måske i den bedste mening har forsømt at tage diskussionen om social kontrol.

Har kvindebevægelsen generelt i Danmark et problem i forhold til for alvor at snakke om social kontrol i minoritetsmiljøer?

»I hvert fald når det handler om Kvinfo, så er det ikke, fordi vi ikke vil erkende, der er problemer, og vi har faktisk beskæftiget os en del med det i de senere år – senest på vores 8. marts. Men jeg tror, at vi i den bedste mening måske har forsømt diskussionen. Så kan jeg altid komme med en masse argumenter for, at der jo er krisecentre og organisationer, der tager sig af de problemer. Men det er klart, at helt overordnet set har det været svært at nå til enighed om det her i kvindebevægelsen, fordi man ikke kan diskutere det uden at sige, at der også er andre problemer. Men lige så snart man siger, der er andre problemer, så kommer det til at lyde som en dårlig undskyldning for ikke at diskutere lige præcis det her problem. Det har vi nok siddet fast i. Men jeg er så heller ikke på den holdning, at vi skal stå og råbe foran Grimhøjmoskeen, som nogle mener, for det hører ingen steder hjemme og fører ikke til noget godt.«

Den norske kvindebevægelse har taget hul på snakken om social kontrol og om, at kvindebevægelsen har været for berøringsangst i forhold til problemer som social kontrol. Hvorfor er det så svært for den danske kvindebevægelse at tage det opgør?

(Læs artikel om den norske kvindebevægelses opgør med social kontrol her).

»Vi har svært ved at tale om det i Danmark, fordi der lynhurtigt kommer sådan en modargumentation om, at der også er hvide kvinder, der bliver udsat for vold, og det ikke kun er et etnisk problem. Man kan så diskutere ynden i det, vi fra Kvinfo har lavet, men vi har forsøgt at holde os på et tilstræbt objektivt spor. Vi har i hvert fald selv ment, at vi har argumenteret ud fra viden. Vi har måske så ikke været helt så gode til det. Men der er ingen tvivl om, at vi, i kraft af de arrangementer vi laver, er opmærksomme på minoritetsproblemer. Men måske har vi ikke været eksplicitte nok i forhold til at tale om de problemer. Jeg siger altid, at jeg ikke som hvid, indfødt dansker kan tale på vegne af kvinder, der er født med en anden kulturel baggrund end jeg. Jeg kan udtrykke sympati og bakke dem op, hvis de beder mig om det. Men jeg synes også, at det er upassende, som hvide mennesker har gjort i mange år, at tale på andres vegne uden at have baggrund for det.«

Føler du, at Kvinfo bliver taget som gidsel for et svigt af minoritetskvinder som nogle mener den samlede kvindebevægelse er skyld i?

»Jeg føler i hvert fald, at der er nogle ret høje forventninger til os fra alle sider. Det er klart, at enhver kan solidarisere sig med det pres nogle af de kvinder lever under. Men man kan jo ikke bryde ind i en familie. Hvis vi gik fra dør til dør og bankede på, ville det kun resultere i, at de kvinder, der er undertrykte, ville blive lukket endnu længere inde i lejligheden. Vi kan sagtens lægge lokaler til diskussioner, men vi kan ikke lave et politisk arbejde med det mandat, vi har lige nu.«

Men vil I gerne have det mandat?

»Hvis vi overhovedet overlever det her, så forestår der et arbejde i måske at definere kvinfo ud fra nogle debatter, som måske er mere interessante set fra et aktualitets-synspunkt. Jeg er bekymret for sagen. Hvis vi ikke er der, hvem er det så, der tager diskussionen om ligestilling. Der kan man godt sige, at vi kunne være bedre til for eksempel også at inkludere mænd i ligestillingskampen.«