Kvindeskrig var sød musik

Foto: Iris

Det lød dramatisk, da en politipatrulje i Fredericia søndag aften rykkede ud til formodede husspektakler. En beboer i området havde ifølge Lokalavisen Fredericia slået alarm, da beboeren havde hørt en kvinde skrige hjerteskærende.

Men da patruljen nåede frem, fandt betjentene ud af, at kvindeskrigene havde en helt anden årsag. Det viste sig nemlig, at beboerne i den pågældende lejlighed blot havde hørt opera med volumenknappen drejet helt til højre.

Problemet blev løst ved, at der blev skruet ned for anlægget og vinduerne blev lukket. Hvilken opera, der var sat på anlægget, melder historien ifølge Lokalavisen Fredericia ikke noget om.

BNB