Kvinders integration vil trække mændene med

Unge danske kvinder med indvandrerforældre uddanner sig i stor stil, mens mændene – ligesom de etnisk danske mænd – halter bagefter. På længere sigt vil de nydanske kvinder dog trække mændene med ind i uddannelsessystemet.

Mens kvindelige anden- og tredjegenerations indvandrere fra ikke-vestlige lande nu overhaler deres etnisk danske medsøstre, når det handler om at gå i gang med en videregående uddannelse, er de mandlige efterkommere langt bagefter.

Det viser nye tal fra Integrationsministeriet.

I skoleåret 2009/2010 gik 23 pct. af de mandlige efterkommere mellem 20 og 24 år i gang med en videregående uddannelse.

Det er ganske vist samme andel som for de unge etnisk danske mænd, men integrationsminister Birthe Rønn Hornbech advarer om, at de unge nydanske mænds uddannelsesniveau er for lavt, og den økonomiske vismand, professor Michael Rosholm påpeger, at de unge nydanske mænd ofte i stort tal opgiver at gennemføre de uddannelser, de tilmelder sig.

»Vi skal have bedre fat i de drenge, der hænger for meget på gadehjørnerne,« siger Birthe Rønn Hornbech.

Problemerne med de unge mænd står i skarp kontrast til succesen med de nydanske kvinder.

Ambitiøse forældre

Sidste skoleår blev 38 pct. af de kvindelige efterkommere optaget på en videregående uddannelse, mens tallet var 37 pct. for etnisk danske kvinder. I 2000 var tallene henholdsvis 23 pct. for de nydanske kvinder og 29 pct. for de etniske danske.

I faktiske tal betyder dette, at 1.750 unge danske kvinder med indvandrerforældre fra ikke-vestlige lande i dag er i gang med en videregående uddannelse, mens tallet i 2000 var 548.

»Vi ser nu resultaterne af en langvarig og hård integrationsindsats på mange områder. Vi har set flere steder, at indvandrere og danskere for alvor nærmer sig hinanden, og det er naturligt, at det også sker på uddannelserne og arbejdsmarkedet,« siger integrationsforsker Martin Bak Jørgensen.

Han mener, at tallene afspejler, at indvandrerfamilierne ofte lægger større pres på deres børn, end etnisk danske familier gør, når det gælder uddannelse.

»Indvandrerforældrene har selv generelt haft et lavt uddannelsesniveau, og de har erkendt vigtigheden af at tage en uddannelse, « siger Martin Bak Jørgensen, som mener, at de unge, nydanske kvinder går efter »det liv og den frihed, som deres mødre ikke har haft«.

Også integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) mener, at de nye tal afspejler en bred og langvarig integrationsindsats.

»Det har været en flerstrenget indsats, der nu viser sig at bære frugt. Blandt andet i kommunerne og på arbejdspladserne,« siger ministeren, der især glæder sig over de »meget dygtige piger«.

Endnu er der dog ikke tal, der viser, hvorvidt de unge mennesker gennemfører den uddannelse, de er i gang med.

Drengene skal med

Michael Rosholm, økonomisk vismand og professor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, påpeger, at tallene er positive, men at »det hele afhænger af i hvilket omfang, de fuldfører uddannelserne«.

Samtidig understreger han, at der med de dygtige kvinder kommer en ny udfordring.

»Vi har set en tendens til, at indvandrerpigerne er rigtig godt på vej, og at de gerne vil. Det er fremragende. Der, hvor vi har det rigtig store problem, er de unge drenge. De halter bagefter, og de falder i stort tal fra,« siger Michael Rosholm, der har de samfundsøkonomiske konsekvenser af immigration som et af sine specialer.

Birthe Rønn Hornbech erkender, at de næste udfordringer »ligger i at få drengene med« og i at få det generelle uddannelsesniveau hævet. For der er, som ministeren formulerer det, brug for deres arbejdskraft, hvilket hun konstaterede, da hun i denne uge besøgte detailhandelsvirksomheden Metro i Glostrup.

»Der har 48 pct. af medarbejderne indvandrerbaggrund. De har ingen særlige regler, de er blot åbne, og det kører bare. Det er dér, vi skal hen. Der, hvor tingene bare kører uden særregler,« siger ministeren.

Vismand Michael Rosholm peger på, at der »ikke er noen snuptagsløsninger«, når det gælder integration.

»Vi ved fra alle andre steder, hvor man har erfaringer med indvandring, at det ikke tager en eller to generationer. Det tager i hvert fald tre generationer, før det er på plads. Det er det, vi ser tendensen til: At det går i den rigtige retning, men at det går langsomt,« siger han og påpeger, at de unge kvindelige nydanskere kommer til at spille en nøglerolle for integrationen i det danske samfund. Både som rollemodeller og som mødre for deres døtre og sønner.

»Det er givet, at de vil støtte mere op omkring lektier og skolearbejde. Det kan næsten kun få positiv afsmitning på længere sigt. Men her er vi så langt ude i fremtiden, at vi kun kan gisne,« siger Michael Rosholm.