Kvinder spiser mindre kød

Næsten hver tredje kvinde spiser mindre kød end for tre år siden. Dyrevelfærd, CO2-regnskabet, salmonella og mere fokus på sundhed er en del af forklaringen, mener ernæringsekspert.

For de fleste mænd hører kød med til, hvad de forstår som et måltid mad. Kvinder derimod synes, at f.eks. en løgtærte med salat smager pragtfuldt og synes ikke, at der mangler noget.

Sådan lyder den umiddelbare forklaring fra erhvervssociolog Eva Steensig, der beskæftiger sig med forbrug, forbrugere og forretningsudvikling, på svarene fra en Gallup–undersøgelse lavet for Berlingske Tidende. Her svarer tæt på hver tredje kvinde, at de spiser mindre kød end for tre år siden, mens kun tre pct. spiser mere kød. For mændenes vedkommende svarer hver femte, at de spiser mindre kød end for tre år siden, mens seks pct. spiser mere kød.

»Kød er meget en mandeting. Og for mig understreger svarene, at kød handler meget om kønsforskelle og opfattelsen af, hvad et godt måltid mad indeholder,« siger Eva Steensig.

På Suhrs Videncenter siger kandidat i ernæringsvidenskab Preben Vester­gaard Hansen, at det typisk er kvinderne, der køber ind til familiens måltider. Og at det kan ses:

»Kvinders forestilling om at spise sundt er anderledes end mændenes, så måske er kød ikke det første, hun vælger. Tidligere var kvindens indkøb styret af mandens behov, og det har altid været, at der skal kød på bordet. I dag er forestillingen om et godt måltid mere fokuseret på børnenes behov. Derfor kommer der nok mere grønt end kød i indkøbskurven,« siger Preben Vestergaard Hansen.

Dårlige historier
Hans fornemmelse er, at der i manges bevidsthed er en sammenhæng mellem at skære ned på kødet og leve mere sundt.

»Og det er rigtigt, at vi i gennemsnit spiser mere kød, end vi har brug for. Men det er lidt af en skrøne, at det er fra kød, man får de store mængder fedt, for hverken f.eks. kylling eller koteletter er særlig fede. Fedtet findes hovedsageligt i blandingsprodukter som pålæg, pølser og paté,« siger Preben Vestergaard Hansen.

Han mener også, at kød er oppe imod dårlige historier om dyrevelfærd, salmonella og grise med skuldersår. Samtidig er kød også en af synderne i debatten om miljø og CO2-udledning. Ifølge Informationscenter for Sundhed & Miljø udleder f.eks. 20 gram oksekød over 300 gram CO2, mens ti gulerødder udleder under 100 gram CO2.

»Endelig kan man jo håbe, at sundhedskampagner om at spise mere fisk og mere grønt har haft en gennemslagskraft,« siger Preben Vestergaard Hansen.

Stadig for meget kød
Selvom der ifølge Gallup-undersøgelsen er flere, der spiser mindre kød, end der er personer, der har fået mere kød på tallerknen i samme periode, er forbruget af kød dog så nogenlunde uforandret.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at hver dansker i gennemsnit har 260 gram kød til rådighed hver dag. De 260 gram er – skriver Danmarks Statistik – inklusive ben, knogler m.v. og er fremkommet ved at lægge tallene for den danske produktion af kød sammen med den importerede mængde og trække eksporten fra.

En del af de 260 gram forsvinder dog ved tilberedning, andet bliver liggende tilbage på tallerknen eller ryger i skraldespanden i en køleskabsoprydning. Ifølge undersøgelsen »Danskernes kostvaner« spiser alle voksne i gennemsnit lidt over 140 gram kød om dagen og dermed noget mere end de 100 gram, der anses som passende i en afbalanceret kost.

Ifølge de seneste internationale anbefalinger om kost og forebyggelse af kræft, bør man spise mindre end 500 gram rødt kød (okse, svin, lam og ged) om ugen og undgå kød, som er saltet og røget.