Kvinder omskærer kvinder

Det er kvinder, der står bag pigers omskæring, fortæller norsk antropolog i den første danske retssag, hvor forældre er tiltalt for at omskære deres døtre.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er kvinder, der står bag unge pigers omskæring, og ikke noget man taler om i familien.

Det fortæller den norske antropolog Aud Talle, der vidner som ekspert i den første retssag i Danmark, hvor et herboende sudanesisk par er tiltalt for at have ladet deres døtre omskære under en rejse til hjemlandet i 2003.

Faren nægter at have kendskab til omskæringen, mens moren har fortalt, at hun ikke troede, at pigerne skulle omskæres, da de gik med en moster hen til en klinik for at blive behandlet mod orm. Det er et billede, som den norske antropolog genkender fra sin forskning på området. Omskæring er et kvindeanliggende og ikke noget man taler om, fortæller antropologen.

- Der er tale om stum viden, som ikke bliver debatteret i familien. Omskæring er noget, alle gør i Sudan, og familiens kvinder sørger for, at det bliver udført, siger hun.

/ritzau/