Berlingske har for nylig beskrevet en sag om en krænker, der først huserede i DSU og dernæst i Socialdemokratiet. Manden forlod – uvist af hvilke årsager – Socialdemokratiet efter en frivillig fratrædelse og fik umiddelbart efter job et andet sted.
Om hans nye arbejdsgiver var bekendt med, at kvinder i først DSU og dernæst i Socialdemokratiet oplevede krænkende adfærd fra hans side, vides ikke, men både jura og hensynet til en krænkers videre færd i arbejdslivet spænder ben for, at den slags oplysninger kan deles.



