En kvinde, der har brug for hjælp til at komme ud af et voldeligt forhold, kan flytte ind på et af landets krisecentre. Det gjorde ca. 1700 kvinder sidste år ifølge nye tal fra Danmarks Statistik, der for første gang har opgjort antallet.
Knap halvdelen af kvinderne, 41 procent, havde anden etnisk baggrund, hvilket er en klar overrepræsentation i forhold til, at udlændinge udgør omkring ti procent af den danske befolkning.
Det har børne- og socialminister Mai Mercado (K) bidt mærke i, og hun er bekymret:
»Det bekymrer mig rigtig meget, hvis det er udtryk for, at der hersker et helt andet syn på kvinder med indvandrerbaggrund end blandt resten. Hvis der er en dobbelt standard her,« siger hun.
Ministeren mener, tallene bakker op om regeringens hårde kurs mod parallelsamfund.
»Når vi taler om parallelsamfund, er der en stærk formodning om, at ting ryger under radaren. Vi kan se det udtrykt i underretningsstatistikker, hvor en undersøgelse fra DR for eksempel viste, at muslimske friskoler underretter ti gange så lidt som almindelige grundskoler. Det betyder, at der er en opfattelse af, at det er i orden at slå, eller at man ikke gør noget ved det. Det bliver vi nødt til at tage et opgør med,« siger hun.
Tallene er velkendte
På landets krisecentre mener man ikke, det er den kulturelle baggrund blandt indvandrerkvinderne, der er hovedårsag til overrepræsentationen. Dog fortæller sekretariatschef i Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Trine Lund-Jensen, at Danner og Trygfonden i 2011 fik lavet en analyse af vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier, der blandt andet konkluderer, at familie og bagland indgår som en væsentlig del af kvindernes fortællinger om vold.
»Baglandet er afgørende for, hvad der er socialt acceptabelt og dermed for, hvilken vold, der er mulig,« står der i rapporten.
»Men man skal være forsigtig med at konkludere. Der er også mange udenlandske kvinder, der bliver udsat for vold af en dansk mand,« siger Trine Lund-Jensen.
Sekretariatschefen genkender tallene fra Danmarks Statistik fra de rapporter, LOKK de seneste mange år har lavet. Af disse ses det, at antallet af kvinder på krisecentrene de seneste ti år har ligget på mellem 1.700 og 2.100. Overrepræsentationen af kvinder med anden etnisk herkomst har i samme periode ligget på 40-50 procent.
Birgit Søderberg, der er leder af Danmarks største kvindekrisecenter, Kvindehjemmet, i København, mener, at vold er et generelt problem uanset etnicitet og social baggrund.
»Det handler dybest set om dysfunktionelle familier. Der er nogle parallelsamfund, hvor der trives holdninger om, at man skal finde sig i mere. Men det er kun en del af forklaringen, for der er også danske mænd, der har giftet sig med kvinder med anden etnisk baggrund og ikke kan finde ud af at være sammen med dem,« siger hun.
Mindre netværk og færre midler
Birgit Søderberg pointerer, at indvandrerkvinderne ofte har et mindre netværk i Danmark, og at de derfor ender på et krisecenter frem for at flytte midlertidigt ind hos en veninde eller et familiemedlem et andet sted i landet.
»Der er også vold mod kvinder i overklassen. De har bare andre muligheder end de kvinder, der søger mod krisecentrene. Vi ved, at kvinder på krisecentre har en social slagside: To tredjedele har sociale og økonomiske problemer ud over volden,« siger hun.
Blandt indvandrerkvinderne på krisecentrene kommer den største gruppe fra Syrien. 14 procent af de 699 indvandrerkvinder har rødder i Syrien, mens otte procent er fra Irak og seks procent er fra Somalia.
Det svarer til, at hver 20. kvinde på krisecentrene sidste år havde syrisk baggrund.
Årsagen skal findes i den syriske borgerkrig, mener June Dahy, der er studielektor på institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet og medlem af bestyrelsen i Det Syriske Kulturinstitut i Danmark.
»Det er ikke spor mærkeligt, når man tænker på, at det syriske samfund har været i opløsning de sidste syv år. De sædvanlige familiestrukturer udfordres, for familierne har været under pres i flere år. Mange har været gennem en flugtsituation, og når presset letter, efter de er kommet til Danmark, så kommer konflikterne frem. Det her bekræfter kun, hvor ulyksalig situationen er for syrerne,« siger hun.
Større livsændringer giver problemer
Blandt kvinderne på krisecentret Danner i København ses ofte det fællestræk, at volden er opstået efter en større livsændring, fortæller videnskonsulent Anna-Maria Mosekilde. Det kan være flygtninge, der er kommet til Danmark sammen. Men det kan også være en kvinde, der er kommet til Danmark for at blive gift med en dansk etnisk mand eller en herboende mand fra deres hjemland. Andre kvinder møder volden, efter de har fået første barn, eller efter de eller deres mand har mistet arbejde.
»Ofte har de kvinder, vi taler med, haft et fint og ligeværdigt forhold til deres mand i hjemlandet, men så sker der noget, når de kommer til Danmark uanset, om de kommer som flygtninge eller arbejdsmigranter. Vi har lige nu en kvinde fra Syrien boende. Hun fortæller, at forholdet var fint hjemme i Syrien. Så gik det galt, da de kom hertil. Der sker et eller andet ved de her livsomvæltende omstændigheder,« siger Anna-Maria Mosekilde.
Hun afviser, at der skal lægges så stort fokus på de kulturelle baggrunde, som børne- og socialminister Mai Mercados lægger op til.
»Når man ser en overrepræsentation af kvinder med anden etnisk baggrund, skal man forstå deres omstændigheder. Det handler i mindre grad om kulturen. Det kan vi se, på grund af disse fællestræk, der går på tværs af deres forskellige kulturer,« siger hun og henviser til, at de sidste år havde kvinder boende fra både Danmark, Østeuropa, Mellemøsten, Sydamerika og Asien.