Kvinder får sygdomsdiagnose senere end mænd

Forskellen mellem kønnene er større, end vi måske tror – også når det gælder sygdom. Kvinder får i gennemsnit konstateret sygdomme som kræft, diabetes og hjertesygdom fire år senere end mænd, viser nyt dansk forskningsprojekt. Det kan både skyldes genetiske forskelle, livsstil og forskelsbehandling i sundhedssystemet, vurderer professor.

Kvinder kan i gennemsnit glæde sig over fire år mere end mænd uden en sygdomsdiagnose, viser stort dansk forskningsprojekt. Det kan både skyldes genetiske faktorer, sundere livsstil – og at sundhedssystemet måske er mindre på vagt over for f.eks. hjertesygdom hos kvinder end hos mænd. Årsagerne til forskellen skal nu klarlægges. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I mange år har det nærmest været et mantra i sundhedsdebatten, at mænd venter for længe med at gå til lægen og derfor bliver diagnosticeret for sent med en række sygdomme, som de så ender med at dø for tidligt af.

Nu viser et nyt studie af data fra 6,9 mio. danskere over en 21-årig periode, at kvinder diagnosticeres betydeligt senere i livet end mænd.

Studiet omfatter flere end 770 typer sygdomme, som både mænd og kvinder kan rammes af, og viser, at f.eks. ved kræftsygdom diagnosticeres kvinder gennemsnitligt to et halvt år senere, mens en diabetesdiagnose gennemsnitligt stilles fire et halvt år senere i livet hos kvinder end hos mænd.

»Men at kvinder diagnosticeres senere i livet, betyder ikke nødvendigvis, at de bliver diagnosticeret for sent i forhold til, hvornår diagnosen kunne være stillet. Det kan simpelthen skyldes, at nogle sygdomme dukker op senere i livet hos kvinder end hos mænd. Og så kan kvinderne jo kun glæde sig over at få nogle flere år uden en sygdomsdiagnose,« siger professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Fondens Center for Proteinforskning under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, der har stået for undersøgelsen.

»Vores undersøgelse har alene konstateret, hvornår diagnosen på de forskellige sygdomme stilles hos de to køn. Den viser, at der er større kønsforskelle, end man måske har været opmærksom på. Det skal vi tage højde for i sundhedsvæsnet og i de nationale strategier. Det nytter ikke længere at satse på, at one size fits all,« siger han.

Søren Brunak, professor, Københavns Universitet

»Det nytter ikke længere at satse på, at one size fits all.«


Vil grave i genetiske forskelle

Der kan være mange forskellige årsager til, at kvinder først senere i livet får stillet en sygdomsdiagnose. Det er noget af det, forskerne nu skal kigge nærmere på.

»Der kan være genetiske årsager, eller det kan skyldes en sundere livsstil – kvinder drikker måske ikke så meget som mænd og spiser mindre kød. Men det kan selvfølgelig også skyldes den måde, sundhedssystemet anskuer risikoen for forskellige sygdomme på hos de to køn – f.eks. at man er mere opmærksom på hjertesygdom hos mænd end hos kvinder,« forklarer Søren Brunak.

Især de genetiske forskelle er noget af det, forskerne gerne vil grave dybere i. Her ser Søren Brunak store muligheder i at bruge genetiske data, der allerede er godkendt til formålet. På længere sigt kunne data fra Nationalt Genom Center, som blev etableret i 2016 som led i regeringens strategi for personlig medicin, måske også være relevante i denne sammenhæng.

»Tilbage i 1960erne og 70erne hævdede man jo, at der nærmest ikke var nogen genetiske forskelle på mænd og kvinder, selv om der er et helt kromosom til forskel. I dag ved vi, at der er mange andre forskelle, som kommer fra genetikken – f.eks. afspejlet i anatomi og hormonpåvirkninger, som kan have afgørende betydning for sygdomsudvikling,« siger han.

»Vi kan bruge gendata til at isolere den del, der har at gøre med genforskelle. Men det er lige så vigtigt at gå den anden vej i de tilfælde, hvor det viser sig, at der ikke er en genetisk forklaring, for her skal vi sætte ekstra kul på at finde nogle bedre måder, så sundhedssystemet kan håndtere netop de sygdomme både i forhold til mænd og kvinder.«