Kvinder bliver forbigået til ærestitler

Såvel ærestitler som videnskabelige stillinger på universiteterne går i langt de fleste tilfælde stadig til mænd, fremgår det af nye opgørelser.

Immatrikulationsfesten fredag den 2. september 2016 på Københavns Universitet på Frue Plads.De studerende løber ind på universitetet for at give hånd til rektor og se de historiske lokaler. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere

Der er mere end langt mellem de kvindelige forskere, der af Aarhus Universitet (AU) bliver vejet og fundet fagligt tunge nok til at blive udnævnt til æresdoktorer, som er universitetets »højeste videnskabelige udmærkelse«.

Således er blot fem ud af 110 æresdoktorer udnævnt i Aarhus siden 1946 kvinder, og sidst, æren tilfaldt en kvinde, var i 2012. Det fremgår af en opgørelse foretaget af onlinemediet Omnibus på AU.

Rektor på AU, Brian Bech Nielsen, beskriver over for Omnibus den skæve kønsfordeling som »en tilståelsessag«. Han beskriver den også som historisk betinget. Han understreger dog, at AU tidligere i år har besluttet, at der fremover altid skal indstilles kandididater af begge køn til æresdoktorater fra bl.a. fakulteterne.

Et dårligt sigal

»Det er da et dårligt signal, for nu at sige det ligeud. Jeg kan ikke sige andet, end at det ikke er godt nok,« siger han og påpeger, at en ny handleplan for 2016-2020 skal bidrage til, at der på AU bliver ansat flere kvinder i videnskabelige stillinger, og at kvinder får flere hæderstitler.

AU er langt fra det eneste universitet, der hædrer flere mænd end kvinder. På Københavns Universitet (KU) var tre ud af fem æresdoktorer sidste år godt nok kvinder, men fra 2010-2014 var blot seks ud af 31 æresdoktorer kvinder.

Det samme gælder i resten af universitetsverdenen. Ifølge en ny opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet for 2105 var knap 20 procent af alle professorer kvinder, mens omkring 32 procent af lektorerne var kvinder.

Rip, Rap og Rup

Ifølge professor på AU og formand for Grundforskningsfonden Liselotte Højgaard kan kønsfordelingen være udtryk for det, hun kalder »Rip, Rap og Rup-effekten«. Altså at »mænd kun ser mænd« i forbindelse med bl.a. ansættelser.

»Vi bruger masser af energi på at uddanne kvinder, men de får ikke mulighed for at udfolde deres talent, alene fordi de er kvinder,« siger Liselotte Højgaard, der var formand for den tidligere regerings såkaldt taskforce for flere kvinder i forskning.

Hun anbefaler, at forskerstillinger altid »bliver slået op i fri konkurrence«, så alle kan søge dem.

»Vi skal ikke lægge os fast på tal og kvoter for, at der skal være så og så mange kvinder i forhold til mænd. Men vi skal hele tiden arbejde på at gøre det bedre. Flere kvinder i forskning er et langt, sejt træk,« siger hun.