Kvindelige præster lettede

Det var ikke alle, der var glade i Viborg Stift, da biskoppen fredag afskaffede en særordning, det tog særlig hensyn til modstandere af kvindelige præster.

- Omsider!
Sådan lød reaktionen fra en af de kvindelige præster i Viborg Stift, Lise Hove, da biskop Karsten Nissen fredag afskaffede en særordning, der tillod mandlige præster at nægte at give hånd til kvindelige kolleger ved ordination.

- Han kunne faktisk heller ikke gøre andet. Den ordning kan man ikke have i år 2007. Det undrer mig, at det der lille fundamentalistiske mindretal vil være med i folkekirken sammen med kolleger, som de ikke accepterer. Men de er jo lønnede af staten, og det er jo trygt og godt, siger Lise Hove, som er sognepræst i Grinderslev, Grønning og Thise Sogne.

Selv om hun ikke mener, at de kvindelige præster tager modstanden mod kvindelige præster særligt tungt, så er hun alligevel sikker på, at kvinderne vil føle sig lettede over Karsten Nissens beslutning.

- Jeg er i hvert fald rigtig godt tilfreds, siger hun.

Sognepræst i Fur Sogn Claus Henry Olsen er derimod ked af biskoppens beslutning.

- Det viser, at tålsomheden overfor os er faldet. Selvfølgelig er de kvindelige præster glade, for nu er den sidste hensyntagen til et synspunkt, der beklikker deres embede, væk. Men jeg er ikke glad. Jeg føler, at min frihed til at udtrykke, at jeg faktisk har den her holdning, den er blevet mindre. Jeg har det ligesom et stykke skvalderkål, der ikke må stikke hovedet op, siger Claus Henry Olsen.

Selv om han tilhører et lille mindretal i folkekirken, så føler han alligevel, at der også er plads til ham.

- Jeg bliver ikke mobbet, men jeg får nogle stikpiller af og til - måske i al venskabelighed, det må jeg finde mig i. Men det er jo ikke kun præster, der mener, at kvinder ikke burde være præster, det er der også lægfolk, der mener. Så selv om holdningen bliver mindre og mindre tålt, så forventer jeg, at der vil blive ved med at være præster, der har den holdning, siger Claus Henry Olsen, som ikke selv overvejer at forlade folkekirken.

- Det er altså min hjemstedskirke, hvor jeg er døbt, konfirmeret, viet og ordineret. Vi synes ikke det er sjovt, det her, men vi må finde os i det, da vi jo er født ind i kirken, siger han.
/ritzau/