»Kvindelige præster er et åbent sår i folke kirken«

Mandlige præster i Viborg Stift kan ikke længere nægte at give hånd til kvindelige kolleger, når de bliver præsteviede. Beslutningen bliver modtaget med blandede følelser af præsten Henrik Højlund, der læser Bibelen bogstaveligt. Berlingske har bedt om en forklaring .

Præst Henrik Højlund understreger, at han intet har imod at give hånd til kvinder i andre sammenhænge end ved præsteordinationen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup

Biskop Karsten Nissen i Viborg Stift gav i går håndslag på, at mandlige præster i stiftet ikke kan sige nej til at give hånd til kvindelige præster.

Vil præsterne ikke give kvinderne hånd, så kan de heller ikke blive præsteviet af Karsten Nissen i Viborg Domkirke.

Han er dermed den sidste biskop i Danmark, der ikke vil acceptere, at mandlige præster nægter at trykke kvindehænder. Karsten Nissen håber at han og det meste af folkekirken dermed har fået lagt låg på sagen om præster og håndtryk.

Godt nok bliver biskoppens beslutning anerkendt og accepteret af sognepræst Henrik Højlund fra det traditonelt meget missionske område omkring Løsning i Østjylland. Men han mener, at Karsten Nissen har givet efter for folkeligt og politisk pres i stedet for at fastholde, at spørgsmålet om hånd og ordination er et indre, kirkeligt anliggende, ikke et offentligt anliggende. Højlund er stadig erklæret modstander af både kvindelige håndtryk ved indvielser - og kvindelige præster i det hele taget. For han læser Bibelen bogstaveligt og finder argumentation for sin holdning i apostlen Paulus’ breve.

»Jeg vil gerne understrege, at jeg ingen problemer har med at give kvinder hånd eller en krammer i andre sammenhænge. Men i den særlige rituelle sammenhæng, præsteordinationen er, ville jeg modsige mig selv, hvis jeg skulle give hånd til en kvindelig præst,« forklarer Henrik Højlund.

Tålelig løsning
Han mener dog, at Karsten Nissen er nået frem til en tålelig løsning, Den næstbedste løsning, der i praksis tilgodeser selv de mest bibeltro præster.

»Biskoppen siger nu klart og tydeligt, at håndslaget udelukkende skal forstås som et håndslag på præsteløftet. Før var det mere dobbelttydigt. Det var også et håndslag på fællesskabet i præstetjenesten, en anerkendelse af hinanden som præster, og det var et problem i forhold til dem, der ikke anerkender kvinder som præster,« siger Henrik Højlund og skønner, at cirka 150 mandlige danske præster har problemer med at give hånd til kvindepræster:

»Der er en del præster, der har følt sig tvunget til at gøre det.«

Men det er jo kun et enkelt håndtryk en enkelt gang i livet?

»Ja, men jeg kan ikke hoppe let og behændigt over det, der står i Bibelen. Jeg tager Paulus, hele Det Nye Testamente og Bibelen alvorligt. Det har kirken gjort gennem århundreder, det er dens grundlag, det er det kristne grundlag,« siger han.

Hvad med de kvindelige præster. Kan du forstå, at de kan føle sig nedvurderet af dig og ligesindede?

»Jeg kan ikke følge, at de skal føle sig stødt over det med håndtrykket. Men jeg kan godt følge, at de må have det dårligt med, at nogle af deres mandlige kolleger i bund og grund har svært ved at anerkende dem som præster,« siger han, og fortsætter:

»Vi må se i øjnene, at vores folkekirke er blevet påført et åbent sår, der er svært at hele, efter at der i 1947 blev sagt ja til kvindelige præster.«

Henrik Højlund ser håndsagen som endnu et eksempel på, at der går verdslighed i kirken. At folkekirken ikke får lov at leve sig eget religiøse liv. Et liv, der ikke nødvendigvis afspejler det verdslige liv.

Dermed er han fremme ved hovedkonklusionen i sin tilstandsrapport om folkekirken. Der er masser af store og små sprækker i fundamentet, bl.a. håndtryksagen og sagen om Thorkild Grosbøll, og om 20-25 år kan de til sammen ende med, at folkekirken enten falder fra hinanden, eller at kirke og stat må gå hver til sit.

Biskop Karsten Nissen ser også Bibelen som folkekirkens grundlag og udgangspunkt. Men han nægter at læse og fortolke den så bogstaveligt som Henrik Højlund.

»Vi er nødt til at forholde os tolkende til den. Den er skrevet i en noget anden tid,« forklarer han:

»Der må ikke være tvivl om, at kvindelige præster respekteres som præster i den danske folkekirke helt på lige fod med mandlige præster.«