Kvindelige imamer er ikke ualmindelige – heller ikke i Mellemøsten

Den nye danske Mariam Moske er den første kvinde-moske i Skandinavien, men dermed ikke sagt, at kvindelige imamer er et nyt syn. De findes også i mere traditionelle arabiske lande, fortæller eksperter. Miriam Moskeen ses dog som en del af en ny udvikling.

Danmarks første moske med kvindelige imamer har åbnet dørene i København. Bag initiativet står imam Sherin Khankan. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Den første danske kvinde-moske, Mariam Moskeen, har slået dørene op i København. Bag initiativet finder man Danmarks første kvindelige imam, Sherin Khankan, og imam Saliha Marie Fetteh, skriver Politiken torsdag. Mens der har været stort fokus på de nye kvindelige imamer i Danmark, er de ikke noget særsyn i udlandet. Heller ikke i Mellemøsten.

Det fortæller flere eksperter heriblandt Thomas Hoffmann, der er professor ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

»Det her med, at man har et rent kvindepublikum og en kvindelig imam, der leder bønnen, er sådan set ikke nyt i sig selv. Det er et almindeligt forekommende fænomen i den islamiske verden,« siger han til Berlingske.

Samme melding lyder fra Jørgen Bæk Simonsen, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

»Tit og ofte bliver bønner i den arabisk muslimske verden afviklet af kvinder alene, hvor det er en kvindelig imam, der leder bønnen. Det er helt almindeligt,« siger han.

For Thomas Hoffmann er den nye danske moske derfor »fuldstændig ukontroversiel«.

»Men den er ikke desto mindre på vej til at blive kontroversielt – hvorfor? Jamen det må du spørge de mandlige imamer om,« siger han.

I Politiken siger imam Waseem Hussein, der er formand for Dansk Islamisk Center, at de to nye kvindelige imamer i Mariam Moskeen har et forkert teologisk udgangspunkt.

»Hvorfor er der et særskilt behov kun for kvinder?,« spørger han avisen.

I kvindemoskeen er der kun adgang for kvinder ved fredagsbønnen, ellers er der adgang for begge køn.

Ud over at lede bønner står de kvindelige imamer i Mariam Moskeen for vielser. Vielser med en ægteskabskontrakt, hvor det tydeligt fremgår, at manden og kvinden er ligestillet.

Det er til gengæld noget, man næppe ser i Mellemøsten, lyder det fra eksperterne.

»Her er der tale om en form for nybrud, som vil møde fordømmelse fra de mandlige imamers side, for her går vi ud over det, at en kvinde bare leder bønnen som den bedste kvinde i en gruppe af kvinder. At vie og gennemføre det kontraktlige system vil almindeligvist være forbeholdt mændene,« siger Thomas Hoffmann.

Kvindelige imamer er altså nok et udbredt fænomen andre steder i verden, men de to nye danske af slagsen står alligevel for et nybrud. Og Sherin Khankans oprindelige ønske om at kvindelige imamer skulle kunne lede en fredagsbøn for både mænd og kvinder i de etablerede moskeer var også »et stort chok« for mange i miljøet, fortæller Thomas Hoffmann.

Kvindelige imamer er da også et kontroversielt emne i udlandet. Der kom for eksempel bombetrusler, da den banebrydende amerikanske, kvindelige imam Amina Wadud ville lede en fredagsbøn for både mænd og kvinder i New York i 2006, skriver Politiken.

Den danske kvinde-moske er en del af projektet Femimam, som Sherin Khankan ligeledes står bag. Det tilhører en progressiv retning inden for islam, hvor der fokuseres på kvinders rettigheder. Selvom projektet måske møder begrænset tilslutning i det religiøse miljø lige nu, spår Thomas Hoffmann, at det får stor indflydelse.

»Selvom foreningen er lille, har de en utrolig symbolsk gennemslagskraft. De er nogle, vi kommer til at se mere til. Kvindesagen vokser, og selv de traditionelle mere konservative kræfter inden for islam er på en eller anden måde nødt til at tage hensyn til og indlejre den her kønskritik,« siger han.

Lige nu ser man ifølge professoren, at de etablerede moskeer indtager en forsvarsposition, hvor de nye kvindelige imamer undsiges og delvis fordømmes.

»Men jeg tror ikke, de kan undgå at favne det på en eller anden måde i fremtiden. At kvinder får større medbestemmelse inden for islam er noget, som de store brede lag af det politiske og kulturelle samfund støtter. Vi ser nærmest samme bevægelse, som kirken også har været igennem,« siger han.

Tendensen til, at muslimske kvinder i højere grad vil ligestilles, hvad angår autoritet og indflydelse, vokser både ud af en selvkritik i miljøet, men det støttes også fra flere sider i de vestlige samfund. Udfordringen for Sherin Khankan og Saliha Marie Fettehs bliver imidlertid, at de af nogle vil blive set på som udefrakommende, fordi de »bare« er konvertitter, mener Thomas Hoffmann.