De er hverken i gang med at uddanne sig eller går på arbejde. Og jo ældre kvinderne er, jo mindre tilknytning har de til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Det er status for mange af de unge nydanskere med rødder i ikkevestlige lande.
En ny opgørelse fra Danmarks Statistik over unge i alderen 16-29 år fordelt på folk med dansk oprindelse og ikkevestlige efterkommere viser, at næsten hver fjerde 25-årige efterkommer, hvis forældre har oprindelse i et ikkevestligt land, hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse i november 2017.
Til sammenligning er andelen af 25-årige mænd og kvinder af dansk oprindelse, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, væsentligt lavere – henholdsvis 13,6 pct. og 13,9 pct. Eller omtrent hver syvende.
For mandlige ikkevestlige efterkommere er andelen 24,2 pct., mens den for kvinderne er 23,1 pct.
Det er alt for mange, mener integrationsordfører i Venstre Mads Fuglede.
»Det er nogle meget ringe tal, der viser, at der er et stort efterslæb i den her gruppe, og at det er samfundet, der betaler prisen. Det peger på, at det er en gruppe, vi har svært ved at få integreret ordentligt i samfundet, selv om de er født og opvokset i landet,« siger han.
Et stort problem
Seniorforsker ved Rockwool Fonden Marie Louise Schultz Nielsen understreger, at der nogle gange er en overgangsfase, når man skal fra uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Men er der ikke bare tale om en overgangsfase, står vi med en reel udfordring.
»At man lige har et transitionsår fra sin uddannelse til jobmarkedet undervejs, gør ikke noget på længere sigt. Men hvis det fortsætter år efter år, så er det jo et stort problem. Det er uudnyttede ressourcer. Det er ærgerligt set fra et samfundsperspektiv, men det er også ærgerligt set for den enkelte, som ikke får mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet,« siger hun.
Ifølge Marie Louise Schultz Nielsen stemmer resultaterne overens med det, man ved fra tidligere statistikker. Efterkommerne klarer sig generelt bedre end deres forældres generation, men dårligere end deres etnisk danske kammerater.
Men de ikkevestlige efterkommere skal stadig klare sig langt bedre, mener Mads Fuglede.
»Der er en grund til, at vi bruger mere end 30 milliarder kroner årligt på passiv forsørgelse på udlændingeområdet. Erhvervsfrekvensen er for lav, og alt for mange er kommet til Danmark for at sidde på passiv forsørgelse, og den kultur giver de videre til deres børn,« siger Mads Fuglede.
Kvinderne bliver gift – og dropper arbejdsmarkedet
En interessant tendens ser man blandt de kvindelige ikkevestlige efterkommere. Op til 23-årsalderen er mange af dem under uddannelse eller i arbejde – her er de nogenlunde på niveau med deres etnisk danske kammerater. Derefter stiger antallet, der ikke bidrager aktivt til samfundet, betragteligt, og blandt de 28-årige kvinder er det mere end hver fjerde, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Mads Fuglede (V) mener, at mange af dem starter med at uddanne sig, men at de så bliver gift og placeret i et hjem, hvorefter man ikke ser dem på arbejdsmarkedet igen.
»Det formoder jeg er et kæmpe problem for den her gruppe – at man ikke har opbakning til at komme ud på arbejdsmarkedet igen,« siger han.
Knap hver femte 25-årige ikkevestlige efterkommer har et barn.
Seniorforsker ved Rockwool Fonden Marie Louise Schultz Nielsen fortæller, at de kvindelige ikkevestlige efterkommere med helt små børn har en svagere arbejdsmarkedstilknytning end mødre af dansk oprindelse, som har tradition for relativt kort barsel og at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.
»Det kan have rykket sig i de senere år, så man skal være lidt påpasselig. Men de tidligere undersøgelser tyder på, at hvis man går hjemme med barnet i længere tid, hvilket der ofte kan være tradition for i indvandrerfamilier, så har det en mere negativ påvirkning på efterkommerkvindernes beskæftigelse,« siger hun.
Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende blandt mødre til børn af efterkommere er stigende. Børn af efterkommere, som er født i 2017, og som er moderens første barn, havde mødre, der i gennemsnit var 26,4 år.
Mads Fuglede (V) mener ikke kun, at tilknytningen til arbejdsmarkedet bliver svagere for kvinderne, når de får børn – den forsvinder helt.
»Hvis bare vi vidste, at gruppen her ville komme ud på arbejdsmarkedet igen på et eller andet tidspunkt, så kunne vi nok leve med, at der var nogle ting, de gjorde lidt anderledes. Problemet er, at vi aldrig ser dem på arbejdsmarkedet igen,« siger han.
Antallet af mandlige efterkommere med ikkevestlig baggrund, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, begynder allerede at skille sig ud ved 18-årsalderen, hvor det er fem procentpoint højere end de etnisk danske 18-årige mænd.
