Kvindekrisecentre anklager kommuner for at svigte voldsramte kvinder

Krisecentre oplever, at kommuner forsømmer opfølgningen til voldsramte kvinder. Socialminister Manu Sareen kalder det uacceptabelt.

Læs mere
Fold sammen

Kommunerne lever ikke op til reglerne om at tilbyde voldsramte kvinder med børn den såkaldte familierådgivning. Det vurderer 31 ud af 36 krisecentre ifølge Information.

Serviceloven forpligter kommunerne til at tilbyde familierådgivning i slutningen af kvindernes og børnene ophold på et krisecenter, og i en periode efter de er flyttet fra centret.

Rådgivningen skal blandt andet hjælpe med flytning, jobsøgning og børnenes skolegang.

Allerede i januar påtalte Rigsrevisionen, at der i 65 procent af 67 gennemgåede sager om voldsramte kvinder ikke var blevet tilbudt rådgivning.

»Det er ekstremt alvoligt, hvis en kommunes tilbud til en borger ikke følger loven, og med voldsramte kvinder og deres børn er der tale om nogle af samfundets mest udsatte. Det er kommunernes ansvar at følge op, når et krisecenter har vurderet, at en kvinde opfylder kriterierne for at kunne tage ophold på et center,« siger Caroline Adolphsen, der forsker i socialret på Aarhus Universitet.

Ifølge Socialminister Manu Sareen (R) er det »uacceptabelt«, at kommunerne ikke lever op til serviceloven.

»Det er kvinder, der har levet med daglig vold og trusler fra deres nærmeste. Derfor er det helt afgørende, at kommunerne lever op til loven. Jeg forventer, at kommunerne fra nu af strammer op, og derfor har jeg også påtalt, at kommunerne bør leve op til lovgivningen,« siger han.

Hos Kommunernes Landsforening erkender kontorchef Tina Wahl, at der er problemer på området og påpeger, at ansvaret er delt mellem kommuner og krisecentre.

»Der er behov for en forbedring af kommunikationen mellem krisecentre og kommuner. For den kan være udfordret af geografiske forhold og af, at nogle kvinder ønsker at være anonyme,« siger hun til Information.