Kvinde stjal porcelæn for 875.000 kroner - eksmanden anmeldte hende

En ledende medarbejder hos Royal Scandinavia har stjålet porcelæn og sølvtøj for 875.000 kroner.

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En 52-årig kvinde fra Amager har stjålet kassevis af porcelæn og sølvtøj fra sin arbejdsplads hos Royal Scandinavia til en værdi af 875.000 kroner.

Kvinden er af Retten i Glostrup blevet idømt et års fængsel for det omfattende tyveri.

Den 52-årige har været ansat hos porcelænsfirmaet Royal Scandinavia i 30 år. Hun arbejdede på et lager, hvor hun havde personaleansvar.

Blandt store mængder Georg Jensen sølvtøj og Royal Copenhagen porcelæn var også en Bodil-statuette, som kvinden havde stjålet fra arbejdspladsen.

Politistations kælder fyldt op

Ifølge politiet var der tusindvis af varer.

- Der var så mange flyttekasser med tyvekoster, at hele kælderrummet på Hvidovre politistation var fyldt med flyttekasser, siger anklager Martin von Bülow.

Det var kvindens eksmand, der anmeldte hende, oplyser politiet. Han meldte hende til politiet i januar 2007.

- Sagen har varet så længe, fordi det er en sag med ekstremt mange koster, der skulle vurderes, siger Martin von Bülow.

Kvinden har under hele retssagen nægtet sig skyldig, og hun overvejer at anke.

/ritzau/