Kvinde på 60 år har mistet livet under badning

Vidne forsøgte at redde kvinde i sø i Holstebro under morgenbadning.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Badning i en sø i Holstebro har søndag morgen kostet en 60-årig kvinde livet.

Kvinden druknede i Vandkraftsøen ud for Mejdal Søvej i Holstebro, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Et ægtepar, der bor tæt på søen, opdagede, at hun var kommet i problemer, oplyser politiet til mediet.

Manden iførte sig redningsvest og gik ud i vandet, mens der i øvrigt blev slået alarm.

Men redningsindsatsen viste sig forgæves. Hun blev erklæret død på stedet, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Alarmen til 112 blev modtaget lidt efter klokken syv, oplyser vagtchefen til Ritzau.

/ritzau/