Kvinde ny chef i Københavns Politi

ARKIVFOTO. Københavns Politi får en konstitueret politidirektør efter Thorkild Fogde, der fra 1. april skal være chef for Kriminalforsorgen. Valget er faldet på Anne Tønnes, der ellers er politidirektør i Midt- og Vestsjællands Politi, oplyser Rigspolitiet. (Foto: Bjarne Luthcke/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarne Luthcke

Københavns Politi får en konstitueret politidirektør efter Thorkild Fogde, der fra 1. april skal være chef for Kriminalforsorgen.

Valget er faldet på Anne Tønnes, der ellers er politidirektør i Midt- og Vestsjællands Politi, oplyser Rigspolitiet.

Anne Tønnes skal sidde på topposten i landets største politikreds, indtil Justitsministeriet har fundet frem til Thorkild Fogdes afløser.

I hovedstadens ordensmagt er der 2600 ansatte.

Den 53-årige jurist kender forholdene i København. Tidligere har hun nemlig i et par år været vicepolitidirektør i København.