Kvinde må ikke adoptere tvillinger født af rugemor

Et dansk par, der fik tvillinger ved hjælp af en rugemor, har fået afslag på, at kvinden i parret må adoptere.

For lidt over fem år siden fik et dansk par tvillinger, som blev født af en ukrainsk rugemor.

Mens manden er far til børnene, der er blevet til ved insemination med hans sæd, kan kvinden ikke blive mor til børnene i juridisk forstand.

Det slår Østre Landsret fast i en afgørelse fredag. Den holder dermed fast i afgørelser fra både Ankestyrelsen og byretten, som har givet afslag på adoption.

Afslaget er givet med den begrundelse, at det danske forældrepar betalte den ukrainske kvinde for at være rugemor.

»Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at der i forbindelse med betalingen til fertilitetsklinikken i Ukraine var ydet surrogatmoren vederlag ud over dækning af konkrete, rimelige udgifter i forbindelse med surrogatmorens graviditet og fødsel,« skriver landsretten på sin hjemmeside.

I sagen har den danske kvinde dog afvist, at rugemoren fik mere end de 200 euro om måneden, som rugemoren modtog til dækning af blandt andet medicin.

Landsretten mener, at hensynet til børnene taler for, at den danske kvinde må stedbarnsadoptere dem. Alligevel vurderer retten, at kvinden ikke skal have lov.

Det skyldes, at der også skal tages hensyn til, at adoptionsloven forbyder betalte arrangementer af hensyn til at beskytte børn mod at blive handelsobjekter.

Tvillingerne har boet hos det danske par siden fødslen, og Østre Landsret lægger i afvisningen af adoptionen også vægt på, at den danske kvinde sammen med faren deler forældremyndigheden over barnet.

Dermed er der ikke udsigt til, at afgørelsen vil ændre børnenes hverdag, lyder det fra retten.

Advokat Louise Traberg Smidt, som har repræsenteret parret i sagen i byretten, er ærgerlig over, at også landsretten har givet afslag.

»Det betyder noget at blive anerkendt som mor til sit barn - ikke bare følelsesmæssigt. Rent juridisk har det en betydning i forhold til at være livsarving.«

»Og så står man juridisk bedre, hvis faren dør. Fordi så står vi med to børn, som de facto ikke har nogen forældre,« siger hun.

Maryla Rytter Wróblewski er advokat for det danske par i landsretten, og hun oplyser, at hun vil råde parret til at søge om at få sagen for Højesteret.

»Det tænker jeg da, at de skal. Det er en meget principiel afgørelse, hvor der er også menneskeretlige forpligtelser på spil,« siger hun.

Selv om både Ankestyrelsen, byret og landsret er kommet frem til samme afgørelse, mener advokaten ikke, at det står helt klart, hvordan sagen skal afgøres.

»Jeg er ikke enig i landsrettens læsning af den menneskerettighedsafgørelse, der ligger.«

»Derfor tænker jeg ikke, at det nødvendigvis er så klart, siger hun og tilføjer, at hun heller ikke er enig i landsrettens læsning af forarbejderne til ændringerne i adoptionsloven i 1985.«

Den ukrainske mor har indvilget i, at den danske kvinde skulle adoptere børnene efter fødslen. Efter ukrainsk ret anses den ukrainske mor heller ikke som børnenes mor.

/ritzau/