Kvinde løj om grov voldtægt

Anmeldelse om gruppevoldtægt i Vordingborg var opdigtet. Kvinde risikerer at blive idømt fængsel.

En ung kvinde tilstod onsdag over for politiet i Vordingborg, at hun havde løjet om en usædvanlig grov voldtægtssag i juli. Hun er nu sigtet for falsk anmeldelse.

Hendes løgn fik stor omtale i pressen, som i flere dage behandlede sagen, hvor tre mænd med sydlandsk udseende fredag 13. juli skulle have trukket hende ind i en kassevogn og derefter udsat hende for gruppevoldtægt.

Hvis den 22-årige kvinde bliver dømt, risikerer hun at blive straffet med fængsel.

/ritzau/