Kvinde efterlyses i Næstved

Læs mere
Fold sammen

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser en 23-årig kvinde, som mandag har forladt sit hjem i Næstved i deprimeret tilstand.

»Mandag aften sendte hun nogle SMSer, som tyder på, at hun har det skidt, og som gjorde de pårørende bekymrede,« fortæller vagtchef Anders Mikkelsen, til bt.dk.

Den unge kvinde bor alene og har ifølge politiet nogle personlige problemer.

De pårørende slog alarm til politiet 20.32, fordi de er nervøse for, om den unge kvinde kan finde på at gøre skade på sig selv. Derefter begyndte politiet at lede efter hende på de steder, man regner med, at hun kan opholde sig.

»Vi har sporet hendes mobil forskellige steder i Næstved. Det er desværre ikke lykkedes os at lokalisere præcis, hvor hun opholder sig,« siger vagtchefen.

Politiet vil gerne høre fra folk, der har set kvinden. Hun 170 centimeter høj med skulderlangt lyst hår. Hun har fregner og sorte, markerede øjenbryn. Da hun forsvandt var hun iført sort jakke og sorte bukser.

BNB