Kvinde efterlyses efter hjemmerøveri mod 96-årig

Læs mere
Fold sammen

Om eftermiddagen fredag 14. november trængte en kvinde og to mænd ind i en lejlighed på Peter Bangs Vej på Frederiksberg. Her begik de hjemmerøveri mod en 96-årig kvinde.

Københavns Politi efterlyser nu en ungarsk kvinde, der bor i Danmark, i forbindelse med hjemmerøveriet.

Kvinden er 44 år gammel, kraftig af bygning, 161 centimeter høj og lys i huden. Hun har langt lyst eller brunt hår og brune øjne.

Har du oplysninger om kvinden eller sagen generelt, kan du kontakte Københavns Politi ved at ringe til telefonnummer 114 eller 33141448.

BNB