Kursus for nye forældre nedbringer risikoen for skilsmisse

Et tilbud i Holstebro Kommune klæder førstegangsforældre på til deres nye rolle. Det kan resultere i færre skilsmisser og anbragte børn, viser erfaringer fra Sverige. Men er det overhovedet statens ansvar?

31-årige Julia Tabakova og 41-årige Peter Vogel blev forældre til lille Anna Natalia i efteråret. Parret har haft stor glæde af familieprojektet »Familie med Hjerte«. »Projektet har betydet, at vi har haft godt styr på de praktiske ting, og det er vigtigt, når man står i en så emotionel situation,« fortæller Peter Vogel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Man bliver nok aldrig helt klar, før man står med barnet. Selv om to streger på en strip er blevet til små spark i maven, er der stadigvæk langt til at sidde med barnet på armen og mærke det kæmpe ansvar og den livsomlægning, der følger.

I Holstebro Kommune forsøger man med et forælderkursus nu alligevel at forberede førstegangsforældre, inden de lander på fødestuen. Parforhold, fødsel, barnevognsindkøb, budgetplanlægning og juridisk sikring af forældrene er bare nogle af de emner, der bliver taget op i løbet af i alt 16 mødegange fra midt i graviditeten til barnet er halvandet år.

»Vi forsøger, at få både far og mor til at reflektere over forældrerollen i forhold til deres indbyrdes forhold, men også over de ting, de har med fra deres egen barndom. Samtidig gør det tætte samarbejde med forældre og andre fagpersoner, at vi hurtigere kan gribe ind og hjælpe, hvis noget går skævt,« siger ledende sundhedsplejerske i Holstebro Kommune, Pernille Almdal, der er projektleder for »Familie med Hjerte«, som har kørt i godt et år.

Projektet er et tilbud til alle uanset social baggrund, og deltagelsen ligger på 90 procent i kommunen, hvor de sidste ti procent primært har fravalgt det, fordi de arbejder langt fra Holstebro.

Færre skilsmisser og anbringelser

Center for Socialt Ansvar står bag projektet, der bygger på et lignende projekt i Leksand Kommune i Sverige.

»I Leksand har man erfaret, at fædrene er blevet langt mere involverede i deres børns liv, færre par er blevet skilt, og trivslen er generelt vokset i familierne. På den lange bane har det betydet færre anbringelser uden for hjemmet og færre andre foranstaltninger for børn i udsatte livssituationer. Det er ikke noget, der er konkrete tal på, men det bygger på kommunens egne vurderinger,« siger Leif Christiansen, der er Center for Socialt Ansvars koordinator for »Familieiværksætterne«, som »Familie med hjerte« kaldes på landsplan.

Og skilsmisser er en belastning for børn, fastslår seniorforsker i SFI Mai Heide Ottosen.

»Selv om langt de fleste skilsmisseramte børn klarer sig lige så godt som andre børn, så er skilsmissebørnene overrepræsenteret i den mindre gruppe af børn, som klarer sig dårligt,« fortæller hun.

Det skyldes blandt andet, at risikoen for skilsmisser simpelthen er højere i ressourcesvage familier.

»Men vi ved også, at en skilsmisse giver en familie færre ressourcer, både økonomisk og for eksempel når det kommer til lektiehjælp, og det stiller i sidste ende børnene dårligere,« siger Mai Heide Ottosen.

Hun mener derfor, at man bør lave en gedigen vurdering af effekterne i Holstebro kommune. Center for Economics and Business Research på CBS har allerede vurderet de potentielle samfundsøkonomiske gevinster ved familieprojektet til at være 36.000 kroner per par og en samlet gevinst for samfundet på 1,1 milliard kroner om året, hvis det rulles ud i hele landet.

Beregningerne er lavet ud fra antagelser fra litteraturen og erfaringerne fra Leksand og resten af Sverige. Besparelserne vil blandt andet komme fra færre overførselsindkomster, færre anbragte børn og en øget skatteindtægt som følge af større tilknytning til arbejdsmarkedet. Tallene er dog forbundet med betydelig usikkerhed.

Udgifterne ved projektet er dog så forholdsvis beskedne, at flere kommuner allerede er i gang med at implementere modellen. Ifølge Center for Social Ansvar er seks kommuner allerede godt på vej, mens yderligere 15 kommuner seriøst overvejer projektet.

I Furesø Kommune starter de første hold til september.

»Projektets fokus på far-rollen er meget vigtig for os. Fædrene spiller en voksende rolle i familielivet. Det er vigtigt, at de også får i talesat omvæltningerne, når man går fra at være to til tre,« siger ledende sundhedsplejerske i Furesø Kommune, Kirsten J. Storinggaard.

Både i Furesø og Holstebro har fædrene i mange år stået på sidelinjen i forbindelse med fødselsforberedelser, mødregrupper og kommunikationen omkring barnet generelt, men nu er det tid til ligestilling.

»Vi skal som sundhedspersonale i et kvindefag til at finde ud af, hvordan vi også rammer mændene. For eksempel forsøger vi at få mange mandlige undervisere,« siger Kirsten J. Storinggaard.

En gevinst for det private erhvervsliv

En vigtig aktør i projektet er de bankfolk, advokater og andre private erhvervsfolk, der frivilligt er gået ind projektet.

»Erhvervslivet er i en situation, hvor de ikke kan give ret mange penge ud. Men der er rigtig mange erhvervsfolk, som gerne vil give et bidrag i form af deres tid eller netværk,« fortæller formanden for Holstebro Handelstadsforening, Michael Ulsted, der har siddet med i styregruppen til projektet.

For erhvervslivet er der også en gevinst at hente.

»En lavere skat vil jo altid være i vores interesse, og når man ser på, hvad det koster at få anbragt et barn, så er der mange penge at sparre. Men vi er selvfølgelig også interesseret i, at vores medarbejdere bliver bedre til at mestre familielivet på hjemmefonten. Det giver bedre medarbejdere,« siger han.

Staten som storebror

For familieforsker Per Schultz Jørgensen er et projekt som det i Holstebro en naturlig udvikling af velfærdsstaten, efter at de mere traditionelle rammer i samfundet – traditioner, moral og overskuelighed – er blevet svækket. Forebyggelse, hvor staten griber ind i borgernes liv, er nødvendig, hvis vi vil spare penge og stadig have mulighed for at øge velfærden.

»Men det betyder så også, at staten kommer ind og er storebror i vores liv. Det er den grænse, der skal findes, og som i flere tilfælde er blevet overskredet, men det er ikke tilfældet her,« mener Per Schultz Jørgensen.

Anderledes ser professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, Ole Thyssen, på det. Han forstår godt staten og kommunernes grund til at gå ind i det her – økonomi.

»Men der sker samtidig det, at familien fristes til at tage imod et tilbud, hvor den personlige kompetence, man normalt regner med ligger hos voksne mennesker, bliver mindre. Man får borgere, som i stigende grad regner med, at en lang række opgaver bliver kommunens ansvar. Det vil sige, at hvis det går galt, så siger de ikke: Hvad har jeg gjort galt? De siger: Hvorfor har kommunen ikke lært os det?,« mener han.

Sundhedsplejerske Pernille Almdal fra Holstebro kommune mener ikke, at man tager ansvaret fra borgerne.

»Vi synes jo netop, at vi gennem »Familie med Hjerte« er med til at bevidstgøre forældrene om deres betydningsfulde forældrerolle og derved lægge mere ansvar over på dem selv,« siger hun.