Kunstig befrugtning hitter hos enlige

Siden 1. januar har det været tilladt for læger at inseminere enlige og lesbiske. Efterspørgslen er enorm fra enlige karrierekvinder. På nogle klinikker er halvdelen nu enlige eller lesbiske.

Modelfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Der er et baby-boom på vej blandt enlige kvinder i Danmark. Fra årsskiftet blev det tilladt læger at inseminere enlige og lesbiske på lige fod med kvinder i heteroseksuelle forhold. Ti måneder senere er fertilitetsklinikker landet over ved at blive løbet over ende af interesserede danske og udenlandske singler og lesbiske.

På fertilitetsklinikken Nordica i København lavede man sidste år 67 inseminationer på kvinder med donorsæd. I år har man indtil nu foretaget 217, og overlæge Svend Lindeberg tilskriver karrierekvinder i slutningen af 30erne den største del af stigningen.

»Lesbiske er slet ikke den store kundegruppe, man troede. Det er de selvstændige kvinder. Samfundet har skabt en ny struktur, hvor kvinderne er pressede og ikke har tid til at stifte familie og få børn, mens de er unge. Derfor ser vi nu et helt nyt segment af kvinder, der ikke har fundet deres udkårne, men som vil have børn, før det er for sent,« siger han.

Hos klinikken Ciconia i Århus er omkring halvdelen af klinikkens patienter til insemination nu enlige kvinder eller lesbiske.

»Vi har fået flere kunder, og der kommer rigtig mange enlige. De har savnet et sted at gå hen, hvor det foregår kontrolleret,« siger cheflæge Karsten Petersen.

Flere andre klinikker, som Berlingske Tidende har talt med, bekræfter udviklingen. Og hos Cryos International, hvis sæd sælges til 50 lande verden over, oplever direktør Ole Schou, at udviklingen bevæger sig væk fra de heteroseksuelle pars dominans:

»Tidligere gik omtrent 80 pct. af sæden til heteroseksuelle par, og 20 pct. fordelte sig på enlige og lesbiske. I dag er det snarere 40 pct. lesbiske og enlige, og gruppen vil formentlig vokse. I USA går op mod 60 pct. af sæden til enlige eller lesbiske kvinder,« siger Ole Schou.