Kunsten at træffe den rigtige beslutning

Dilemma. Frygten for at kvaje sig må aldrig blive dominerende, lyder det fra yngre officerer på Forsvarsakademiet, hvor man øver sig på at vælge den bedste løsning i umulige situationer.

Kaptajnerne Frederik Calundan (øverst) og Kenneth Muhs er blandt de unge officerer, som Forsvarsakademiet træner i håndteringen af dilemmaer, de vil stå over for i krig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er ingen facitliste. Du har kun de paragraffer, du kan læse i krigens love, Geneve-konventionerne. Men oven i kommer der etiske overvejelser og fortolkninger, som du skal have med, når du beslutter dig for, om og hvordan du vil anvende de våben, du råder over. Og hele pakken af militære og etiske overvejelser er pakket ind i politiske mål og dagsordener, som du skal kende og forstå.

Sådan lyder kravene til de militære førere, oftest unge mænd i 30erne, som på Danmarks vegne på minutter eller sekunder skal træffe valg med potentielt voldsomme menneskelige og politiske konsekvenser. De skal have både den militære, den politiske og den etiske ballast i orden, når de overlades ansvaret for liv og død i Afghanistan eller på havet ud for Somalia.

På Forsvarsakademiet i København har de yngre officerer, der er på vej mod chefstillingerne i forsvaret, netop modtaget et nyt undervisningshæfte - »Den politiske kriger« - som tvinger dem til at tænke over, hvordan de vil håndtere nærmest håbløse valg. Dilemmaerne har forfatteren, antropolog og forsker Katrine Nørgaard, lyttet sig til under studier i felten.

De svære valg ude i felten er til at få øje på og til at forstå. Men med blandt forsvarets »politiske krigere« regner Katrine Nørgaard også de officerer, der hjemme i Danmark sidder tæt på det politiske niveau. Også de har behov for at forstå og træne sig til vanskelige valg.

»Der kommer stadig mere fokus på den del af professionen, som arbejder i de højere stabe i Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet, hvor sagsbehandlingen kommer tæt på det politiske liv. Jeg synes, at mange af de seneste års sager i medierne, så som jægerbogsagen og lækagesagen og de andre politiske sager, der har dannet overskrifter, tegner et billede på den tendens. Jo mere politisk og offentlig bevågenhed, der er på de militære opgaver, desto vigtigere bliver det at have kendskab til den politiske dagsorden og mål. Ellers kan den militære fører nemt træffe en beslutning, som militærfagligt set er rigtig og hensigtsmæssig, som for eksempel at nedkæmpe en fjendtlige stilling, men hvor det måske er politisk mere hensigtsmæssigt at vælge en anden løsning,« siger Katrine Nørgaard.

De svære valg

To af de yngre officerer, Frederik Calundan og Kenneth Muhs, der arbejder med den militære etik som elever på Forsvarsakademiets stabskursus, har som tidligere udsendte allerede gjort erfaringer om svære valg.

»Da jeg var udsendt første gang i UNPROFOR, var der et sindsygt restriktivt regel­apparat, som meget handlede om straffene, hvis man begik dette eller hint. Det var jo ganske vanskeligt blot at forsvare sig selv. Jeg følte mig ikke sikker på, at systemet ville bakke mig op, hvis der skete noget. I Irak var den slags frygt der ikke længere, selv om scenariet var mere faretruende. Da var spørgsmålet mere, om opgaven var tilstrækkelig relevant til, at jeg skulle risikere personellets sikkerhed,« siger Frederik Calundan, der peger på et politisk bestemt paradoks:

På den ene side skal danske officerer ubetinget kræve, at krigens love overholdes, også af eksempelvis afghanske sikkerhedsstyrker. På den anden side skal afghanerne selv overlades ansvaret for operationerne - og dermed også risikoen for at gøre noget forkert.

»Der er en manglende politisk modenhed til at se det komplekse i overgangsfasen. Soldaten kan jo ikke vente med at overdrage ansvaret, til situationen er perfekt,« siger Kenneth Muhs.

Med træningen i dilemmaløsning bliver de militære chefer imidlertid bedre forberedt til at løse det uløselige.

»Frygten for at træffe de forkerte beslutninger, for at kvaje sig, må i hvert fald aldrig blive dominerende, for så bliver det meget svært at være fører,« siger Kenneth Muhs.