Kunsten at tale girafsprog

Zoologisk Haves håndtering af giraf-sagen har været god, men ikke perfekt, mener kommunikationsrådgiver Mads Byder.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens de fleste i den forgangne uge holdt vinterferie, var der én, der havde alt andet end fri: Zoologisk Haves videnskabelige direktør, Bengt Holst, har hele ugen haft travlt med at forsvare beslutningen om at aflive en ung giraf, fordi den ikke passede ind i det internationale avlsprogram for zoologiske haver.

Bengt Holst har modtaget dødstrusler fra nær og fjern. Selv fra Hollywood rullede stjernernes foragelse hele vejen over Atlanten. Folk har ikke holdt sig tilbage med at skrive vrede kommentarer på de sociale medier, og historien udviklede sig til, hvad mange omtaler som en decideret »shitstorm«.

Realiteten var den, at Zoologisk Have ikke kunne sælge giraffen til andre zoologiske haver, fordi giraffens gener matcher for mange andre giraffer. Derfor ville det medføre end forhøjet risiko for indavl. Og børnene, der overværede dissektionen af giraffen, overværede ikke aflivningen. Zoologisk Have valgte at udføre dissektionen offentligt, fordi ledelsen mente, at børn og voksne kan lære meget om et forunderligt dyr som giraffen ved også at se dens indre.

»Det nytter ikke noget, at vi laver verden om til en Disney-verden, hvor alle dyr er gode ved hinanden, og hvor ingen dør, men kun bliver født,« lød det fra Bengt Holst i løbet af ugen.

Sandheden er også, at det langt fra er første gang, at en zoo afliver et dyr, fordi dyret ikke passer ind i avlsprogrammet. Det er faktisk ret normalt, og man gør det i hele verden for at undgå indavl og overpopulation blandt dyrene. På Naturhistorisk Museum i Aarhus dissekerer man hvert år dyr i vinterferien. I år var der blandt andet en vaskebjørn, en ulv og en hjorteantilope på programmet.

Man kan mene, hvad man vil om virakken. Men kunne mediestormen være undgået? Kunne Københavns Zoo have handlet anderledes eller hurtigere, så retten til historien ikke var ved at løbe dem af hænde?

»Helt overordnet synes jeg, Zoologisk Have har tacklet situationen godt. Ikke til perfektion, men godt. Zoo er stået frem alle steder. De har taget en individuel snak eller forklaring med alle de medier, de har haft tid til. Der er mange store brands, der kan lære af det,« siger Mads Byder, kommunikationsrådgiver og stifter af Help PR.

Bengt Holst har været ude i både danske og internationale medier for at forsvare beslutningen om at aflive og dissekere giraffen. Heriblandt et interview med Bengt Holst til britiske Channel 4. Alle ihærdigheder til trods har det dog ikke forhindret Københavns Zoos bedømmelseskarakterer på Facebook i at falde fra fem til tre stjerner.

Ole Brandt, kommunikationsrådgiver og partner i kommunikationsfirmaet Communique, mener imidlertid, at Zoologisk Have overordnet set har gjort det rigtige:

»I sådan en situation er der to veje, man kan gå. Man kan lægge sig fladt ned og undskylde, eller man kan holde fast i sin beslutning. Zoologisk Have har holdt fast i beslutningen hele vejen igennem, og i dette tilfælde er det det helt rigtige at gøre. Zoo-direktøren har tacklet krisen efterfølgende meget flot, har holdt fast i sine synspunkter og har argumenteret meget sagligt. Han har netop ikke spillet med og ladet sig gribe af det følelsesmæssige, men har holdt sig til det rent faglige. Han står ved sin beslutning,« siger Ole Brandt.

I bagklogskabens klare lys er der dog ting, man kunne have gjort anderledes, fastslår eksperterne.

»Set i bakspejlet, ville jeg nok have lavet en forkommunikation i den her sag. Budskabet omkring avl, videnskab og alt det andet. Men handlingen kom før forklaringen,« siger Mads Byder

Ifølge Mads Byder ville en invitation til et bestemt medie til at lave historien på forhånd formentlig kunne have forhindret de værste misforståelser. På den måde ville historien måske ikke være eksploderet, som det var tilfældet.

Ingen af kommunikationseksperterne forudser dog, at sagen på længere sigt vil skade Københavns Zoo.

»Det kommer ikke til at gå ud over besøgstallene. Det tror jeg ikke. Men befolkningen har dog antennerne ude i øjeblikket, så de skal derfor nok forberede sig rigtig godt, hvis de gør noget lignende i fremtiden,« siger Mads Byder.

Skulle virakken omkring giraffen have været undgået, er der to ting at gøre, lyder rådet: At undlade en offentlig dissektion, naturligvis. Eller lade være med at give giraffen et menneskenavn. Især da giraffen ikke officielt hed Marius, men angiveligt kun blev kaldt Marius blandt dyrepasserne.

I dag er der ifølge dissektionsplanen hos Naturhistorisk Museum i Aarhus en kattelemur på programmet. Hvad kattelemuren hedder, melder museet dog ikke noget om på sin hjemmeside.