Kunsten at bo på badehotel

I forreste klitrække, hvor der er saltvand i luften, udsigt til havets ende og himlens begyndelse, ligger et stort gråt træhus - glemt af tiden. Det er Svinkløv Badehotel.

I den karske sommervind bag yderste klitrække, hvor tiden et gået i stå, ligger en forgangen sommerferie og venter. <br>Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det knager i gulvbrædderne, og jeg kan høre mumlen fra værelset ved siden af. Mine naboer er ved at stå op.

Det lette hvide bomuldsgardin med de små blå blomster duver i vinden og afslører en stribe blå himmel - endnu en rigtig sommerdag med sol over sandet venter.

Udenfor skriger svalerne og suser travlt af sted med næbbet fuldt af mudder. De er i gang med at bygge rede under tagudhænget, og en drossel synger så det næsten giver ekko mellem klitterne.

Jeg kikker op i skråvæggen og rundt på de hvidmalede trævægge. Sengen er også malet hvid, og det høje hovedgærde med de svungne udskæringer er sikkert oprindelig inventar, mens sengens nutidige længde afslører, at den må have fået nye side-stykker siden da. Den firkantede porcelains-håndvask er nok også fra dengang hotellet blev bygget.

Svinkløv Badehotel

1925-1970 Ebba og Carl Kronborg.

1970-1987 Else og Ebbe Sørenen.

1987-1994 Nete og Bjørn Bilgram

1994- Lise Emborg

Sæsonåbnet fra midt i april til omkring 1. oktober. Reservationer modtages fra februar/marts.

Værelsespriser enkelt uden bad 475 kr., med bad 590 kr. Dobbeltværelse uden bad 715 kr., med bad 920-1.100 kr. (2002-priser).

Det gjorde det i 1920´erne. Det var Carl Brix Kronborg, som stod bag. Han var født på »Hedegården« i den nærliggende landsby Hjortdal i 1888, men udvandrede som ung til USA og Canada, hvor han arbejdede som farmer. Da USA gik ind i første verdenskrig, blev Carl som oversergent i den amerikanske hær sendt til Frankrig. I 1920 vendte han tilbage til Damark, og kort tid efter søgte han om tilladelse til at bygge et badehotel ved Svinkløv.

De lokale rystede på hovedet af den tovlige dansk-amerikaner. Der var da kønt derude i klitten, men helt øde - og Klitvæsnet, som ejede jorden, var også imod. Men på en udansk men meget amerikansk maner busede Carl imidlertid på. Fik kongelig bygningsinspektør Ejnar Packness til at tegne bygningen og fik derpå tilladelse til at bygge hotellet på »lejet« grund, som han ifølge servitutterne »for stedse skulle holde fri for sandflugt«.

To månder efter Carl havde fået tilladelsen åbnede hotellet - ganske vist i en noget mindre udgave end i dag. Dengang var der kun plads til 14 pensionærer, der var indlagt koldt vand på nogle af værelserne og elektricitet fra egen dieselgenerator, der stod bag den høje klit ind mod skrænten. Toiletter var der ikke mange af, så natpotter var fast inventar på værelserne. Senere fulgte så det første badeværelse.

Hurtigt viste det sig, at hotellet slet ikke kunne klare efterspørgslen, og i årene efter blev det udbygget af flere omgange, til den nuværende størrelse var nået i 1934.

Mit værelse ligger i tværfløjen, en af de senere tilføjelser. Det har som sagt håndvask men ikke toilet.

To trediedele af de nu 36 værelser har fået eget toilet og bad. Nogle af værelserne var så store, at der var plads, andre er slået sammen for at give plads til den nutidige luksus, mens resten altså må dele. Men det går faktisk gnidnigsløst. Vi er hurtigt gledet ind i en rytme, os »uden«. Så ventetid i kurvestolen foran badeværelset er der ikke meget af.

Dengang i 1930´erne var sommerferie på badehotel en udbredt fornøjelse for borgerskabet. På kyststrækningen fra Tranum i øst til Bulbjerg i vest var der f.eks. otte at vælge imellem. Et af dem, Bulbjerg Badehotel, sprængte tyskerne i luften i 1943, fire andre er siden nedlagt. Men Badehotellet Klitrosen, Grønneland Badepension og så Svinkløv Badehotel eksisterer den dag i dag.

En klar barnestemme skærer gennem trævæggen fulgt af en mors formanende »schy...«. Der er meget lydt, men byggeriet er selvfølgelig også fra dengang, hvor børn skulle ses - ikke høres.

Neden for mit vindue lyder trin i stenene. Det er personalet, som møder på arbejde. Jeg tænker på, hvor mange der gennem årene har ligget her i loftværelset og hørt morgenen komme.

I den allerførste gæsteprotokol fra 1930 er den allerførste gæst kontreadmiral Rechnitzer, nummer to grosserer Olsen, nummer tre baron Schaffalitsky de Muckadell og nummer fire forpagter Dinesen - alle fra København. Det tegner i øvrigt et lidt forkert billede, for årsopgørelsen viser, at knap to trediedele af hotellets gæster kom fra Jylland, 27 pct. var fra København og resten fra andre dele af Danmark og ganske få udlændige.

Sådan er det ikke mere og har ikke været i mange år. I 1950´erne, hvor der stadig var protokoller, var 46 pct. fra København og 39 pct. fra Jylland. I dag er det ikke sådan at sætte landsdel på gæsterne, men nationalitet kan lade sig gøre, og i hvert fald omkring 90 pct. er danske, mens resten dækker de norske, svenske og tyske gæster med hang til badehotel, som også finder vej til Svinkløv.

I hotellets 77 år lange historie har der kun været fire ejere. Det er hold nummer tre, som i øvrigt tegner sig for det korteste ejerforløb, der er ansvarlig for hotellets nuværende lyse og luftige interiør. De kasserede linoleum og nålefilt og malede alle trægulvene i den lyse grå farve, de stadig har. Det er også dem, der indførte hver sin farve i stuerne: gul og blå i restauranterne, rosa i morgenmadsstuen, grøn i den lille TV-stue og den violette eller lilla stue, hvor aftenkaffen venter hotellets gæster. Alle stuer har duge, gardiner, hynder, tæpper og planter, der matcher i farverne. Og det var ikke mindst også »par nummer tre«, der indførte de lette hvidmalede kurvemøbler.

Kunstudstillinger og søndagsmatinéer er også tradition fra deres tid, som er ført videre af den nuværende ejer, Lise Emborg. Hendes fortjeneste er det imidlertid at rendyrke gourmet-køkkenet sammen med køkkenchef Michael Christensen.

Der er hver dag faste menuer: Svinkløb Menuen, Fiske Menuen og Grønsagsmenuen at vælge imellem, og man kan vælge to, tre eller alle fire retter. Mange gæster kommer »udefra« for at nyde den gode mad.

Det er godt at området ligefrem indbyder til traveture, ellers kunne taljemålet hurtigt komme til kort. Lige bag hotellet ligger f.eks. en afmærket rød 4,5 km lang rute ud til Svineklovene, de særprægede klintestrænter, som inden de blev overgroet og grønne, lignede lyse svine klove.

I Svinkløv plantage er flere mærkede ture, og i nærheden findes også naturfænomenerne Fosdalen og Langdalen, hvor man vandrer i en dyb dal omgivet af stejle skrænter. Det er smukt og særpræget.

Og neden for hotellet ligger den brede strand med duft af havvand og en vind så frisk som den fisk, vi har fået serveret: Havkat og kulmule begge blev stegt på skindet og serveret med bagte grønsager og specielle sovse.

En måge flyver skrigende over hotellet. Her er stille, og heldigvis er ingen bange for stilheden og søger af døve den i en strøm af muzak ind over restaurant eller dagligstuer.

Men stilheden her er samtidig fyldt med lyde: fugle, bølgebrus, vindens susen - skridt i stenene og snakken fra her og der.

En duft af hjemmebagt brød siver op fra køkkenet. Det er vist snart min tur på badeværelset. Det kan heller ikke var længe, før morgenmadsbuffeteen er klar.

Kunsten at bebo et badehotel tager ikke længe at lære. Det er såmænd ganske enkelt - Man skal bare give sig tid og så nyde!!!

betak@berlingske.dk

Svinkløv Badehotel er udbygget flere gange. Senest i 1934 til den nuværende størrelse. I dag er der indrettet 36 værelser - deraf fem enkeltværelser, og 67 gæstesenge på hotellet.

De små detaljer, fanger øjet på Svinkløv badehotel, om det så er souvenir-versionen af hotellet eller de gammeldags store værelsesnøgler, som stadig bruges, eller post-holderen til indgående post til badehotellets gæster

Fra 1920'ernes enkle badepension er Svinkløv i dag kendt for gourmet-menuer serveret i smagfuld badehotel-indretning i den gule stue, som restauranten kaldes.