Kun fire ud af fem personer med dansk oprindelse støtter grundlovssikret ret

19 procent af danskerne er ikke enige i, at alle skal have de samme rettigheder uanset deres religion. Det er ellers en grundlovssikret ret.

Billedet stammer fra 2006, da en række unge blev inviteret ind på Christiansborg af daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj. Nederst på billedet ses grundloven. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Hvad ville du svare, hvis du blev spurgt, om folk i Danmark skal have de samme rettigheder, uanset hvilken religion de bekender sig til?

Hvis du er, som folk er flest, vil du sige, at du var helt eller delvist enig. Hvis du har styr på din grundlov, vil du måske henvise til paragraf 67, der sikrer religionsfrihed i Danmark, eller paragraf 70.

»Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt,« som der står i loven fra 1849.

Men der er også en tredje mulighed: at du ikke er enig i, at alle skal have de samme rettigheder uanset deres religion. Hælder du til denne svarmulighed, er du ikke alene. Det fremgår af de foreløbigt offentliggjorte tal fra Medborgerskabsrapporten, som Udlændinge- og Integrationsministeriet står bag.

Det fremgår af rapporten, at godt 2.650 personer er blevet spurgt i både 2017 og 2019. Man kan se en svag tendens til, at færre personer med dansk oprindelse er enig i, at alle skal have de samme rettigheder, uanset deres religion, sammenlignet med for to år siden.

I rapporten beskrives udviklingen fra 2017 til 2019 dog som behæftet med en vis usikkerhed, men det er til gengæld inden for den statistiske sikkerhed at sige, at der er forskel på gruppernes svar i 2019.

Flere efterkommere end indvandrere mener altså, at alle skal have de samme rettigheder uanset deres religiøse overbevisning. Andelen af personer med dansk oprindelse, der er helt eller delvist enig i, at alle skal have de samme rettigheder uanset deres religion er lavere endnu.

Islamdiskussion overskygger

Ifølge Brian Arly Jacobsen, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, skal en stor del af forklaringen på tallene findes i debatten om islams plads i Danmark.

For det første kommer den debat ofte til at skygge over alle andre diskussion om religion. For det andet kan mange indvandrere og efterkommere se en fordel i den grundlovssikrede ret til at praktisere deres religion, fordi de ofte er muslimer, og for det tredje rammer spørgsmålet ned i en betændt politisk debat.

»Der er et mindretal af personer med dansk oprindelse, som ikke bakker op om, at alle skal have ens rettigheder. Det svarer nok til den stemme, vi hører i befolkningen, som er meget kritisk over for religionsfrihed på grund af den plads, islam har fået,« siger Brian Arly Jacobsen.

Han understreger, at pointen ikke kan læses ud fra tallene i Medborgerskabsrapporten, men at de stemmer fint overens med andre lignende undersøgelser fra de senere år.

Indskrænket religionsfrihed

Danmark er ad flere omgange og fra flere sider blevet kritiseret for at begrænse religionsfrihed.

I 2017 skrev forskningscenteret Pew eksempelvis, at religionsfriheden i Danmark var blevet markant indskrænket fra 2007 til 2015. Det betød, at Danmark var havnet i den dårligste fjerdedel af de europæiske lande.

Året inden blev Danmark for første gang nævnt i den årlige rapport fra den amerikanske kommission for international religionsfrihed. Danmark blev også omtalt året efter, men fremgik ikke af den årlige rapport i 2018. Heller ikke i 2019-udgaven er kommissionen kritisk over for Danmark.

I 2016 kritiserede en FN-rapport desuden folkekirken og »danskheden« for at være ekskluderende over for religiøse mindretal.