Kronisk syge farer vild og behandles uværdigt

Koordinationen mellem afdelinger og sektorer er næsten brudt sammen i det danske sundhedsvæsen, og det kan føre til fatale fejl. Det advarer læge og ekspert i patientsikkerhed Beth Lilja om på baggrund af egne erfaringer. Hun bakkes op af Danske Patienter.

Beth Lilja, der selv er uddannet læge og er direktør for det uafhængige forum Dansk Selskab for Patientsikkerhed, har på få år haft både sin mand, far og mor indlagt på danske hospitaler. Hun er ikke i tvivl om, at der stadigvæk er store problemer med patientsikkerheden: Jeg har oplevet nedværdigende behandling af ældre og svage mennesker. Jeg kan forstå, hvis man er nødt til at gøre det på et nødhospital i en flygtningelejr i Syrien, men jeg kan ikke forstå, man er nødt til det her,« siger hun. Foto: Jens Astrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis du lider af mere end én kronisk sygdom, er det danske sundhedssystem stort set brudt sammen.

Så klar er meldingen fra Beth Lilja, læge og direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Hendes mor var indlagt i tre uger i januar i år, og oplevelserne fra det hospitalsophold får hende nu til at slå alarm.

Som en af de stærkeste stemmer i debatten om patienten i centrum i Danmark fortæller Beth Lilja åbent om sin egen og sin mors oplevelser under indlæggelsen, som satte fokus på to problemer i det danske sundhedsvæsen: Koordineringen mellem afdelinger, sygehuse og sektorer fungerer ikke for patienter, der fejler mere end én ting, og ældre, svage mennesker udsættes nogle steder for nedværdigende behandling.

Specielt koordinationen er det helt store problem, siger Morten Freil, direktør i foreningen Danske Patienter.

»Patienten kan blive fejlmedicineret, opleve ikke at blive indkaldt til undersøgelser eller komme til at gå for længe med sin sygdom. Disse kommunikationsfejl og koordinationsfejl har alvorlige følger – og nogle af dem har desværre også fatale følger,« siger Morten Freil.

Derfor efterlyser han forløbskoordinatorer og kontaktpersoner til patienter med komplekse forløb, hvor patienten lider af to eller flere sideløbende kroniske sygdomme.

»Det er ikke patientens ansvar at sikre sammenhæng i forløbet. Det er de sundhedsprofessionelles ansvar. Vi skal sikre, at personalet har tid til og mulighed for at inddrage patienter og pårørende og kan få skabt et samlet overblik over hele forløbet,« siger han.

Svært at koordinere behandlingerne

På Hvidovre Hospital fortæller vicedirektør Torben Mogensen, at problemer med koordinering er noget, man arbejder med, men som ikke er nemt at løse.

»Det er blevet sværere, for lægerne er blevet meget specialiserede. Det gode ved det er, at hjertepatienter får supergod behandling for hjertet, og sukkersygepatienter får supergod behandling for deres sukkersyge, men det er vanskeligt at koordinere flere behandlingstyper,« siger han.

Derfor prøver man på Hvidovre Hospital at se på forløbene og sikre, at en patient kun kommer ét eller få steder hen, så en læge også får et ansvar for eksempelvis sukkersyge, selv om han eller hun er hjertespecialist, forklarer Torben Mogensen.

»Det er ikke et spørgsmål om ressourcer. Det er et spørgsmål om at finde nogle arbejdsgange, som gør, at behandlingen bliver lige så god. Men det kræver meget faglig viden at holde rede på al den medicin, og det er noget man bokser med i hele verden for at sikre, at patienten ikke falder ned mellem to stole.«

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), kan ikke genkende de problemer med koordinationen, som Torben Mogensen og Danske Patienter advarer om.

»I dag skal alle patienter have en kontaktperson, som har et særligt ansvar for at sikre, at patienten kommer rundt i systemet. Det skulle gerne fungere og gøre patienten tryg ved, hvor de skal henvende sig,« forklarer han.

»Vi laver hele tiden patienttilfredshedsundersøgelser og den, som udkommer om en måneds tid, viser, at det er blevet bedre og går den rigtige vej,« siger Bent Hansen, der heller ikke opfatter problemet med nedværdigende behandling af patienter, som Beth Lilja sætter fokus på, som stort.

Han oplyser, at det heldigvis er sjældent, at han får en klage om netop det i den store mængde af klager og henvendelser, der lander på hans bord.

»Inden for det seneste trekvarte år, har jeg ikke haft ét eneste eksempel. Borgernes accept af, hvad man kan finde sig i, er heldigvis blevet mindre, så jeg tror, det er undtagelsen,« siger han.

Overraskende tal

Men på Hvidovre Hospital får de mellem to og tre henvendelser om nedværdigende eller ydmygende behandling om måneden, fortæller vicedirektør Torben Mogensen. Det tal overrasker Bent Hansen.

»Det er forholdsvis mange. Men jeg hører også kun om de store tilfælde, og dem er der heldigvis ikke så mange af,« siger formanden, der er enig med Torben Mogensen i, at de tilfælde, der er, skal opfanges.

På Hvidovre Hospital har man blandt andet en åben telefon, som patienter og pårørende kan ringe til.

»Vi taler meget om det internt på hospitalet. Det er noget, man bliver nødt til at arbejde med, for det er livsfarligt med sådan nogle kulturer,« siger Torben Mogensen.