Kritiske politikere var selv på kant med Langelands asyldrift

To medlemmer af Langelands økonomimiudvalg har kritiseret øens asyldrift samtidig med, at de selv eller deres nærmeste var blevet fravalgt i jobs på asylområdet. Blandt andet klagede den ene, der er 2.viceborgmester, til topembedsmænd i kommunens administration, da hans samlever ikke fik et job. Begge afviser, at personlige interesser har spillet ind i deres politiske arbejde.

Langeland har lavet big business ud af at drive asylcentre ude i landet. Det startede som en solstrolehistorie, men har udviklet sig til et væld af møgsager. En gruppe flygtninge fra Irak er på vej gennem centrum af Rudkøbing, hvor de køber ind. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Langeland er et lille samfund, og det kan være svært at adskille sine personlige interesser fra sit politiske hverv, når man selv eller ens nærmeste ikke længere har job i øens asyldrift. I øens økonomiudvalg, som asyldriften refererer til, har to ud af fem medlemmer på forskellig vis reageret kritisk, efter de selv eller deres samlever ikke fik job i asylorganisationen.

Borgerlistens Knud Gehter, der er 2. viceborgmester i kommunen, har blandet sig i ansættelsesforholdene på asylområdet, selvom han var personligt involveret. Knud Gehters kaldes af langelænderne den »uformelle borgmester«, da han var den første borgmester for et samlet Langeland efter kommunalreformen i 2006 og desuden danner parlamentarisk grundlag for borgmester Bjarne Nielsen (V).

Da asylområdet i oktober 2014 manglede en kontorassistent ansatte man Knud Gehters samlever i en midlertidig stilling. Herefter blev kvinden forlænget i endnu tre måneder, og hun endte også til samtale som en af tre kandidater, da stillingen skulle besættes permanent.

Men da samleveren ikke er kontoruddannet, blev hun i sidste ende siet fra, da en anden kontoruddannet kandidat blev vurderet bedre egnet. Knud Gehter reagerede med at skrive en mail med otte kritiske punkter til kommunens daværende udviklingsdirektør, Anne-Lene Haveløkke.

Også kommunens stabschef, Kurt Habekost, og daværende kommunaldirektør, Jørgen Christiansen, modtog mailen, der af udviklingsdirektøren blev betegnet som en klage. I følge Berlingskes oplysninger er mailen dateret 12. marts 2015.

Politisk sprængstof

Berlingskes kilder beskriver endvidere, at embedsværket på rådhuset sendte signaler ud til asylcentret om, at der var “politisk sprængstof i stillingen” og det ville være klogest at ansatte Knud Gehters samlever. Men afgørelsen blev ikke omgjort og kort efter bakkede også den daværende kommunaldirektør op om beslutningen, fremgår det af dokumenter, Berlingske har set.

»Jeg ringer til Ulrik Pihl (tidligere driftschef på asylområdet) for at høre, om der er ledige jobs på asylområdet. Hun får et kortvarigt vikariat, jobbet bliver slået op og hun søger det. Men der sker noget, for pludselig kan man ikke bruge en kandidat uden en kommunal kontoruddannelse. Jeg spørger, hvordan det kan være, at når hun opfordres til at søge jobbet.«

Berlingske kender til en mail, hvor du klager over, at hun ikke får jobbet, efter hun har været til jobsamtale.

»Jeg klager ikke. Det er bare en forespørgsel. Jeg er forundret over, at man kalder hende til samtale, når man ikke vil have hende alligevel. Jeg synes, at det var mærkeligt, at man ikke kan bruge hende, når man har forlænget hende i et vikariat.«

Nogle vil mene, at du har forsøgt at lægge pres på forvaltningen, når du skriver til så mange af de daværende topembedsmænd?

»Sådan har det ikke ligget i kortene. Jeg ville bare have en forklaring, for hun var ked af det og kunne ikke forstå forløbet. Det kunne jeg heller ikke. Mere er der ikke i det. Der har ikke været personlige interesser i det.«

Så du kender ikke noget til, at der skulle være politisk sprængstof i din samlevers stilling?

»Nej, det er helt ude i hampen. Jeg var bare forundret over personalepolitikken,« siger Knud Gehter.

Fyret politiker på Tullebølle kritiserede fyringer

En andet medlem af økonomiudvalget, Enhedslisten Tommy Bredal Storgaard, har udtalt sig i pressen om forholdene på blandt andet Børnecenter Tullebølle i løbet af sommeren og efteråret. Tommy Bredal blev ansat på centeret 1. februar 2016 og blev afskediget 31. juli. Umiddelbart efter sin fyring, optrådte han flittigt i medierne og advarede mod forholdene på Børnecenter Tullebølle.

»Helt overordnet prøvede jeg at varetage Langeland Kommunes interesser. Det var min metier. Jeg mener, at vi skulle håndtere de kritiske punkter og derfor har jeg været inde og vurdere, om vi havde de rigtige folk på de rigtige poster og den rette professionelle tilgang,« siger han og uddyber:

»Jeg undrede mig over, at jeg med mit tunge CV blev peget på, fremfor en student, der lige var kommet fra gymnasiet.«

Tommy Bredal er uddannet klubpædagog og han har søgt flere jobs i asyldriften, som han ikke har fået.

Hvornår startede du med at kritisere asyldriften i pressen?

»Det har været omkring alle de fyringer, hvor jeg synes, at man ramte fagligheden. Det var kompetente folk og dem med erfaring, man pegede på. Man kunne have taget dem med lidt erfaring eller dem, der ikke var uddannet.«

Dermed siger du, at man skulle have beholdt dig selv?

»Jo, selvfølgelig. Når der er en politiker på en af institutionerne, så er det ikke sikkert, at de synes, at det var så godt på det tidspunkt.«

Har du kunne adskille dine personlige interesser fra det politiske arbejde?

»Det er svært, for den ene kasket er sømmet fast på ens hoved i de fire år, man er i byrådet. Den anden har man i sit almindelige virke som arbejdsudøvende. Men jeg synes, jeg har gjort det på en udmærket måde.«

Kommunalforsker: Dybt problematisk adfærd

Som kommunalpolitiker, skal man passe meget på med at blande sig i administrationens afgørelser, påpeger kommunalekspert Roger Buch. Han finder især Knud Gehters mail til kommunen problematisk.

»Det er helt klart indlysende problematisk. Man skal passe på med at bruge sit politiske hverv til at fremme venner eller familie. Selvfølgelig  må han gerne hjælpe sin familie med at skrive en klage, men at han selv klager, er dybt problematisk. Det har en helt anden vægt, at det er et byrådsmedlem, der i øvrigt er tidligere borgmester på øen, som klager. Han har haft sin daglige gang på rådhuset og kender medarbejderne i den kommunale forvaltning. Medarbejderne kan opleve det som et voldsomt pres. Havde han som politiker været med i sagsbehandlingen, ville han være klart inhabil. Det kan være en god tommelfingerregel, at en kommunalpolitiker bør holde sig fra, at engagere sig i sager, hvor han ville være inhabil. Det han gør er fuldt lovligt, men meget problematisk.« siger Roger Buch.