Når lægen har afsagt sin dom, forlader et stigende antal patienter konsultationsrummet for derefter selv at undersøge diagnose og behandlingsmuligheder.
De vil ikke overlade deres helbred til en enkelt læges ord, og de vil selv tage stilling til, hvad der er bedst for dem og deres liv. Tendensen vil kun stige fremover, mener både Lægeforeningen, Danske Patienter og Danske Regioner. Danske Regioner arbejder på et konkret politisk forslag til, hvordan sundhedsvæsenet i fremtiden kan inddrage patienterne bedre i deres egen behandling.
»Den udfordring er man nødt til at tage op og være meget bevidst om, for det er den eneste måde, man kan løse det på. Det her er kommet for at blive. Vi har rigtig meget fokus på den høje faglighed og produktivitet, men vi skal også have mere fokus på patientinddragelse,« siger Bent Hansen, formand i Danske Regioner.
Patienten har det sidste ord
Danmarks første store projekt i at udvikle og samle erfaringer i forhold til patientinddragelse blev sat i gang på Aarhus Universitetshospital i november. Det handler om tidligt at komme i dialog med patienten om, hvad diagnosen er, og hvilke mulige behandlinger, der findes, fordi fordele og ulemper kan have forskellig betydning for forskellige patienter.
»Ideelt set vil man lægge alle de muligheder frem, der er tilgængelige. Hvis det ligger inden for vores almindelige lovgivning, at det skal vi sende folk af sted til, hvis de beder om det, bør vi jo også oplyse dem om, at det er en mulighed,« siger Kirsten Lomborg, professor og forsker i patientinvolvering, Aarhus Universitetshospital.
Patientens ret til medbestemmelse bakker formand for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, op om.
»Det er patienternes valg, men det er vigtigt, at de ved, hvad det er for et valg, de tager. At det er på et oplyst grundlag. Det må lægen acceptere, men det kræver, at man har en dialog, så lægen ved, hvad baggrunden er, og har sikret sig, at det er på et oplyst grundlag,« siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.
Selv om Annette Wandel, chef for kvalitet og politik, Danske Patienter, stadig oplever stor respekt for lægens faglighed hos mange patienter, mener hun, at de kritiske patienter er kommet i kølvandet på en generel mindre autoritetstro i samfundet. Samtidig henviser hun til, at antallet af patienter med kroniske lidelser kun er steget. Derfor skal lægen i større grad skal tages hensyn til, hvordan patienten kan forestille sig at leve med sin sygdom.
»Det er faktisk vigtig for lægen at afdække den viden, for at komme i hus med behandling af patienten,« siger Annette Wandel, chef for kvalitet og politik, Danske Patienter.
Kulturen skal ændres
Hvad forslaget fra Danske Regioner konkret indeholder, er endnu ikke offentliggjort, men Bent Hansen mener ikke, at sundhedssystemet behøver ekstra ressourcer for at finde ekstra tid til dialog mellem læge og patient.
»Erfaringer fra forskellige steder internationalt viser, at man vinder tiden ind sidenhen i forløbet. Det giver et bedre resultat og ikke et større ressourcetræk. Mange af vores ansatte er rigtig gode til kommunikation, men i den almindelige uddannelse skal man tænke kommunikation mere systematisk med. Men det kræver først og fremmest en kulturændring,« siger Bent Hansen.
Han offentliggør det konkrete forslag 23. april.