Kritisk syge bliver kostet rundt mellem hospitalerne

Omkring 500 alvorligt syge patienter flyttes rundt i ambulancer mellem landets intensiv-afdelinger på grund af kapacitetsproblemer. Patienter er bekymrede, og læger vil have tallet længere ned.

Overflytning af patienter på grund af pladsmangel foretages ofte med kort varsel. Herhjemme er der blevet registreret mindst ét dødsfald i forbindelse med overflytning af en intensivpatient. Arkivfoto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Flere hundrede kritisk syge patienter, som for eksempel er blevet ramt af hjerteanfald, ligger i respirator eller er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke, bliver hvert år kostet rundt mellem forskellige sygehuse og afdelinger, fordi der er problemer med kapaciteten på landets intensivafdelinger.

Det fremgår af den seneste årsrapport fra Dansk Intensiv Database, som samler oplysninger om indsatsen for de sygeste, livstruede patienter.

Rapporten viser, at der fra sommeren 2013 til sommeren 2014 skete godt 500 overflytninger af patienter til en anden intensivafdeling som følge af »kapacitetsproblemer«, og det vækker bekymring i patientorganisationerne.

»500 lyder af ret mange. Vi taler om de allersygeste patienter, og målet må være, at der forekommer så få som overhovedet muligt – dels af hensyn til patienternes helbred, og dels fordi man ved enhver overflytning risikerer, at informationer går tabt, så der sker fejl. Overflytninger kan næppe helt undgås, men når der sker så mange, må det skyldes dårlig planlægning,« siger formanden for Danske Patienter, Lars Engberg.

Cirkulerede mellem seks afdelinger

Kapacitetsbetingede overflytninger foregår med ambulance og foretages ofte med kort varsel og opleves ifølge fagfolk negativt af både patienter og deres pårørende. Udenlandske undersøgelser tyder på, at flytning af kritisk syge patienter er forbundet med øget dødelighed og længere indlæggelsestid.

Herhjemme er der også blevet registreret mindst ét dødsfald »i forbindelse med en overflytning af en intensiv patient«, fremgik det af et notat fra regionerne til Folketingets Sundhedsudvalg tilbage i 2009. Her blev det også skønnet, at »cirka ti« patienter det år havde fået forværret deres tilstand under transporten.

Generelt er oplysningerne om konsekvenserne af overflytningerne dog sparsomme, og danske fagfolk er i øjeblikket ved at klarlægge nærmere, hvordan de påvirker for eksempel dødeligheden og indlæggelsestiden blandt intensivpatienterne.

Et barnebarn til en ældre kvindelig respiratorpatient beretter i dag i en kronik i Berlingske om, hvordan hendes mormor i sommeren 2011 cirkulerede mellem seks sygehusafdelinger på seks uger på hospitaler i Region Hovedstaden, før hun til sidst døde. Hver af ambulanceturene svækkede hende, planlagte behandlinger blev aflyst, og utrygheden voksede hos mormoderen, ligesom der heller ikke var nogen gennemgående behandlingsansvarlig læge, fortæller barnebarnet, projektleder Anne Bach Waagstein.

Op igennem 00erne var der massivt fokus på problemerne med overflytninger af kritisk syge mellem intensivafdelingerne, flere år helt op til mellem 700 og 1.000 patienter. Det førte til, at der fra ca. 2010 og frem blev sat penge af til at etablere flere af de meget dyre intensivsenge.

Det har været med til at reducere antallet af overflytninger, men problemet er langtfra løst, når der forekommer 500 om året, konstaterer man i Lægeforeningen.

»Det er glædeligt, at tallet er faldende, men man bør have en ambition om, at det bør være lavere end de 500. Man skal virkeligt forsøge at forebygge disse overflytninger, som er problematiske både for patienter og pårørende, fordi det bryder behandlingsforløbet op med risiko for, at der sker flere fejl og utilsigtede hændelser,« siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen.

»Vi har løbende optrappet indsatsen«

I Region Hovedstaden fremhæves det, at der er sket en kraftig udbygning af kapaciteten de senere år med flere deciderede intensivsenge samt såkaldte intermediære senge, hvor personalenormeringen ikke er helt den samme, men dog stadig noget højere end på normale sengeafsnit.

Og når det alligevel bliver nødvendigt at overflytte patienter, ledsages de af personale med den største ekspertise, fortæller medlem af forretningsudvalget Leila Lindén (S).

»Vi har løbende optrappet indsatsen og strammet op organisatorisk. Derfor er der ingen tvivl om, at antallet af overflytninger falder, men man kan nok aldrig helt undgå dem,« siger hun.