Kritisk syge behandles på usikkert grundlag

Hver fjerde patient på en intensivafdeling dør efter behandlinger, der i mange tilfælde ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Et nyt forskningscenter skal granske indsatsen for de sygeste patienter i et forsøg på at reducere den høje dødelighed.

Det kræver læger og sygeplejerskers fulde koncentration at behandle de omkring 10.000 kritisk syge patienter, der årligt bliver indlagt akut på intensivafdelingerne på de danske sygehuse. Hver fjerde patient overlever ikke behandlingen. Nu skal ny dansk forskning være med til at sænke dødeligheden i både Danmark og resten af verden. Arkivfoto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alt for mange kritisk syge patienter dør, fordi de i en række situationer får en udokumenteret behandling – en behandling, der i nogle tilfælde gør mere skade end gavn.

Derfor er der behov for en nøjere granskning af behandlingen for akut indlagte på intensivafdelingerne, hvor hver fjerde i dag dør inden for kort tid. Det tal er alt for højt, og derfor er det tvingende nødvendigt at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker, når læger og sygeplejersker kæmper for at redde ofre for eksempelvis blodforgiftning, organsvigt eller alvorlige trafikulykker.

Sådan lyder rationalet bag et stort forskningscenter, der placeres på såvel Rigshospitalet som universitetssygehusene i Aarhus og Aalborg, og som får til formål at løfte behandlingen og nedbringe dødeligheden blandt kritisk syge.

»Det er i sig selv bekymrende, at der er så mange, der dør. Men der er også en indbygget uretfærdighed i, at der er usikkerhed om den behandling, som vi yder til de allermest syge patienter, og som ikke er dokumenteret godt nok. Udgangspunktet må være, at de sygeste skal have den absolut optimale behandling,« siger professor på Rigshospitalet Anders Perner, som skal lede det nye forskningscenter.

Han fremhæver, at mange af de livreddende behandlinger, som benyttes til kritisk syge patienter på intensivafdelinger, bygger på ikke-dokumenterede, kliniske afprøvninger. De er baseret på mindre forsøg med få deltagere, almindelig fysiologisk viden og traditioner.

Opgaven i det nye center bliver derfor at sikre bedre behandlinger af kritisk syge patienter.

»Med en dødelighed på over 25 procent er svær kritisk sygdom en af de hyppigste dødsårsager på verdensplan, og vi kender ikke de fulde virkninger og især bivirkninger af flere af behandlingerne. Det store dilemma er, at nogle af behandlingerne har potentiale til direkte at skade patienterne,« forklarer Anders Perner.

Saltvand reddede syge fra at dø

Arbejdet på centret kommer til at bygge videre på banebrydende, dansk forskning, som allerede har dokumenteret alvorlige problemer med meget udbredte behandlingsmetoder og har ført til markante forandringer i indsatsen for kritisk syge på intensivafdelinger over hele verden. Det gælder ikke mindst, hvad angår brugen af præparatet HES, som i årtier var blevet brugt til at standse blødninger ved blandt andet blodforgiftning.

Her påviste et danskledet forskerhold med Anders Perner i spidsen, at det i realiteten forøgede de pågældende patienters risiko for at dø, og at en billigere, mere simpel behandling med en saltvandsopløsning gav langt bedre resultater og fik flere patienter til at overleve den frygtede sygdom.

Undersøgelsen, der udløste opsigtsvækkende angreb mod forskerne fra en stor tysk producent af HES, har ført til, at man i Danmark stort set er holdt op med at bruge præparaterne. På EU-plan er der ligeledes indført restriktioner mod brugen af HES, og Anders Perner vurderer, at der har været en mærkbar gevinst blandt patienterne.

»Det er ekstremt svært at påvise, men min forventning vil være, at den gennemsnitlige overlevelse blandt de sygeste patienter er forbedret med ti procent ved stort set at have fjernet forbruget af det pågældende lægemiddel,« siger Anders Perner.

Senest har en dansk undersøgelse vist, at brugen af blodtransfusioner, der er en anden meget udbredt behandling på intensiv-afdelinger, kan reduceres markant, hvilket både vil være til gavn for patienterne og samfundsøkonomien.

Undersøgelsen påviste, at der ikke var forskel i dødeligheden for to grupper af patienter med svær blodforgiftning, uanset om de fik store eller små portioner blod – og at blodforbruget faktisk kan halveres.

»Som udgangspunkt ønsker ingen patienter at få blod, medmindre det er strengt nødvendigt. Blod er desuden en dyr og begrænset ressource – prisen for en enkelt blodtransfusion er over 1.000 kroner – og dermed kan vi nu både optimere behandlingen og spare penge,« forklarer professor Anders Perner.

Lettere at udføre forsøg på bevidstløse

Det nye center vil fra begyndelsen fokusere på at granske rutinebehandlinger som ilt, som gives ved iltmangel, antipsykotika, som bruges som beroligende middel ved delirium, og stress-mavesårs-forebyggelse.

Fagfolk på intensivafdelingerne er positive over for det nye center, selv om det er sat i verden for at sætte spørgsmålstegn ved og udfordre de bestående behandlingstraditioner. Det gælder blandt andre Susanne Wammen, formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin:

»Der er ingen, der går på arbejde og siger: »Vi gør det hér, selv om det godt kan være, at det skader patienten«. Men der er ting, vi ikke ved tilstrækkeligt om, og dér giver centret nu nogle muligheder for at skabe en øget viden. Den store fordel er, at centret er i kontakt med et stort antal afdelinger og kan samle oplysninger om et meget stort antal patienter, så man får et grundlag for at kunne afgøre, om en given behandling er gavnlig eller ej, og om bivirkningerne eventuelt er for store,« forklarer hun.

Traditionelt har det været svært at forske i behandling af kritisk syge patienter, fordi indsatsen i sagens natur skal sættes meget hurtigt i gang, og fordi det i mange situationer ikke kan lade sig gøre at indhente tilsagn fra patienterne, som ofte er bevidstløse.

Den danske lovgivning har imidlertid åbnet for, at der er lettere adgang til at udføre forsøg på bevidstløse patienter, hvilket har banet vej for undersøgelser med deltagelse af et meget stort antal patienter.