Godmorgen og velkommen til torsdagens morgenoverblik på en dag, hvor Danmark har taget sin anden medalje ved OL i Japan.

Vi skal vidt omkring i dag – også geografisk. Fra en skandaleramt forvaltning i København til Afghanistan, hvor afghanere, der har arbejdet for den danske regering, frygter for deres liv.

Og så kan du læse om tænketanken CEPOS, der stik mod politikernes ambition vil have flere studiepladser flyttet til de større byer.

Allerførst skal vi lige runde de seneste coronanøgletal. De kommer her:

Er du i øvrigt mere i humør til at lytte, så kan du høre Berlingskes nyhedsoverblik lige her:

Og så videre til dagens historier. Først skal vi en tur til Afghanistan:

En afghansk sikkerhedsmand holder øje med situationen ved et checkpoint i byen Jalalabad i Afghanistan.
En afghansk sikkerhedsmand holder øje med situationen ved et checkpoint i byen Jalalabad i Afghanistan. Ghumullah Habibi/EPA/Ritzau Scanpix

De hjalp danskerne i Afghanistan. Nu anklager de Danmark for at overlade dem til Taleban

De afghanere, der har arbejdet for den danske regering i Afghanistan, har siden april desperat forsøgt at få en garanti for deres sikkerhed. De frygter, at deres indsats for Danmark under den langvarige krig i landet i værste fald vil koste dem livet.

Det viser en brevudveksling mellem de lokalt ansatte afghanere og den danske ambassade i Afghanistan, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Nu føler de, at den danske regering lader dem i stikken ved at efterlade dem i en kaotisk situation, mens de allierede styrker trækker sig ud – på et tidspunkt, hvor Taleban atter overtager magten i store dele af landet og truer med hævn.

Men der er ikke meget opmuntring at hente i ambassadør Nathalia Feinbergs svar.

Det kan du læse mere om her.

Flere partier har mistet tålmodigheden med skandaleramt københavnsk forvaltning

Efter endnu en skandalesag i Teknik- og Miljøforvaltningen i København, har flere partier på rådhuset fået nok.

I 2019 fik en ny administrerende direktør til opgave at rydde op i forvaltningen efter flere skandalesager. Men Berlingske kunne i går berette om endnu en skandalesag, hvor regler er overtrådt og et millionunderskud fortiet.

Derfor vil Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti nu splitte Teknik- og Miljøforvaltningen op.

»Det er åbenlyst, at det ikke kan blive ved med at fortsætte som hidtil. Noget skal ske,« siger De Konservatives medlem af Teknik- og Miljøudvalget og spidskandidat, Jakob Næsager.

Teknik- og Miljøborgmester i København Ninna Hedeager Olsen (EL) mener, der er god fremgang i en oprydning i forvaltningen efter flere skandalesager. Men andre partier har mistet tålmodigheden og ønsker nu grundlæggende ændringer. Arkivfoto: Tobias Kobborg
Teknik- og Miljøborgmester i København Ninna Hedeager Olsen (EL) mener, der er god fremgang i en oprydning i forvaltningen efter flere skandalesager. Men andre partier har mistet tålmodigheden og ønsker nu grundlæggende ændringer. Arkivfoto: Tobias Kobborg Tobias Kobborg

»Det er helt uholdbart at forvalte borgernes penge på den her måde. Det er jo ørkesløst, at det bare fortsætter uden store ændringer, og at der stadigvæk sker fejl,« siger Dansk Folkepartis spidskandidat, Finn Rudaizky.

Både Socialdemokratiet og De Radikale er åbne over for forslaget.

Læs historien her.

Kritikken hagler ned over Europas grænsevogter

På forsiden af Politiken kan man læse, at kritikken skvulper ind over den europæiske grænse- og kystvagt Frontex. Siden flygtningekrisen i 2015 er agenturet blevet EUs vigtigste instrument til at bremse ulovlig migration.

Men en ny undersøgelse viser, at Frontex har ignoreret meldinger om alvorlige krænkelser af migranter og flygtninges menneskerettigheder på EUs ydre grænser – og det trods utallige advarsler.

Siden flygtningekrisen i 2015 er Frontex blevet EUs vigtigste instrument i at bremse ulovlig migration. Men kritikken skvulper ind over den europæiske grænse- og kystvagt.
Siden flygtningekrisen i 2015 er Frontex blevet EUs vigtigste instrument i at bremse ulovlig migration. Men kritikken skvulper ind over den europæiske grænse- og kystvagt. Angelos Tzortzinis/AFP/Ritzau Scanpix

Særlig skarp kritik rettes mod den øverste chef, Fabrice Leggeri. Han har i mindst et tilfælde nedgraderet en alvorlig hændelse i græsk farvand og bedt om at få data om hændelsen slettet.

Frontex afviser overfor Politiken at have handlet forkert. Mere om det her.

Om dagen gemmer budene stoffer i hækken. Om natten lister beboere på misbrugscentre ud for at hente dem

Selv på misbrugscentre, hvor beboerne kæmper for at slippe ud af stofmisbrug, leverer de såkaldte »hvide bude« stoffer.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan salget af stoffer på sociale medier, med kort leveringstid, gør hårde stoffer mere tilgængelige for unge og uerfarne købere.

Det er fuldstændig lige meget, hvor du befinder dig, og hvem du er, fortæller Jacob, som er tidligere narkosælger:

»Har du pengene, har du varen. Og hvis du befinder dig langt væk fra alting, kræver det bare, at du er villig til at betale et ekstra kørselstillæg.«

Berlingske har talt med flere misbrugscentre, som alle fortæller, at de har oplevet, at beboerne får leveret stoffer fra de hvide bude.

Det kan du læse om her.

Vi kan ikke vise dig dette indhold, som stammer fra en tredjepart, da du ikke har samtykket til alle relevante statistik- og/eller markedsføringscookies. Du kan ændre dit samtykke og dine cookieindstillinger her.

Alternativt kan du se indholdet på spotify

I årevis har de efterladt sig vrede kunder, konkurser og millionregninger. Nu er webshop-bagmand meldt til politiet

I årevis har en aarhusiansk vennegruppe af webshop-ejere åbnet og lukket netbutikker, sprøjtet med champagne i Skagen, kørt i hurtige biler, taget på dyre rejser – og efterladt sig et spor af vrede kunder og ubetalte millionregninger.

Men nu strammes nettet om dem.

Landets mest profilerede konkursadvokat, Kammeradvokatens bestyrelsesformand, Boris Frederiksen, har som kurator gennemtrawlet konkursboet efter et selskab.

Undersøgelsen har nu fået Boris Frederiksen til at politianmelde selskabets direktør og ejer, Nikolaj Duus Jakobsen.

Den erfarne konkursadvokat og bestyrelsesformand for Kammeradvokaten Boris Frederiksen er efter ønske fra Gældsstyrelsen kurator i flere konkurser, som et aarhusiansk netværk af webshop-ejere har efterladt sig.
Den erfarne konkursadvokat og bestyrelsesformand for Kammeradvokaten Boris Frederiksen er efter ønske fra Gældsstyrelsen kurator i flere konkurser, som et aarhusiansk netværk af webshop-ejere har efterladt sig. Mads Joakim Rimer Rasmussen/Arkiv

Det fremgår af en aktindsigt, Berlingske har fået, at kurator har afsløret »en lang række overførslet og hævninger« for i alt knap 1,1 millioner kroner, som kurator ikke mener har haft noget med selskabet at gøre.

Det er i stedet penge, som Nikolaj Duu Jakobsen inden konkursen har hevet ud til sit private forbrug.

Få hele historien om den aarhusianske webshopkarrusel her.

CEPOS: Flyt flere af de tomme studiepladser til de største byer

Natten til onsdag fik 67.425 besked på, at de var blevet optaget på en videregående uddannelse.

På forsiden af Jyllands-Posten kan man læse, at velfærdsuddannelserne i de mindre byer har masser af tomme stole, mens der er fyldt godt op på mange af de samme uddannelser i de største byer. Det drejer sig blandt andet om pladser på landets lærer- og pædagoguddannelser.

Det får den borgerlige tænketank CEPOS til at foreslå, at man modsat regeringens ambition flytter flere studiepladser fra de mindre til de store byer.

»Det kunne være en idé at flytte studiepladser derhen, hvor der er nogle, der gerne vil ind. Det ville enhver privat virksomhed gøre,« siger han til Jyllands-Posten.

Velfærdsuddannelserne i de mindre byer har masser af tomme stole, mens der er fyldt godt op på mange af de samme uddannelser i de største byer. Det får tænketanken CEPOS til at foreslå, at man modsat regeringens ambition flytter flere studiepladser fra de mindre til de store byer.
Velfærdsuddannelserne i de mindre byer har masser af tomme stole, mens der er fyldt godt op på mange af de samme uddannelser i de største byer. Det får tænketanken CEPOS til at foreslå, at man modsat regeringens ambition flytter flere studiepladser fra de mindre til de store byer. Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Hun er journalisten, som afslørede Jeffrey Epstein. Og hun tror ikke på, at han hængte sig i fængslet

Få mennesker ved mere om Jeffrey Epstein end Julie Brown.

Det var hende, der som underbetalt lokaljournalist afslørede den berygtede milliardær i systematiske overgreb på unge piger.

I sin nye bog betvivler hun, at Epstein begik selvmord i fængslet i et ubevogtet øjeblik. Og hendes vurdering er værd at tage alvorlig, skriver Berlingskes Poul Høi. For der er noget rivende galt:

»Jeffrey Epsteins død var meget mere end en enkelt mand, som sov på sin vagt. Det var et helt liv, hvor alle gjorde det.«

»Vi ved ikke, hvorfor alle genstandene oven på bordet magnetisk flyttede sig for ham og hans lyster. Hvorfor politiet, anklagere, advokater, embedsmænd, politikere, kongelige, professorer, redaktører, forfattere og erhvervsledere så konsekvent føjede ham.

Det er den ufortalte historie.«

Det kan du læse om her.

Det sker i dag:

  • Fra i dag har vi opbrugt jordens ressourcer for resten af 2021. Dagen kaldes Earth Overshoot Day og markerer tidspunktet på året, hvor Jorden ikke kan nå at forny ressourcerne, før de bruges.

  • Det er officiel flagdag for Færøernes nationaldag, Ólavsøka.

  • Den første udgave af Blaagaards Festival på Nørrebro begynder i dag. Arrangørerne beskriver det som en »inkluderende festival med højt til loftet, autentisk mad og musik«. Festivalen varer til og med lørdag.

  • Klokken 16 bliver tidligere overrabbiner Bent Melchior, der døde tidligt onsdag morgen i en alder af 92 år, begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København.