Kritik: Raske bliver diagnosticeret som syge

Stress, depressioner og angst sender flere og flere danskere på sygehuset. Men mange af dem skulle aldrig have fået en diagnose som psykisk syge, lyder kritikken fra flere sider.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Markant flere danskere tager på hospitalet med en psykisk lidelse.

Ifølge en ny undersøgelse, Dansk Sundhedsinstitut har foretaget for Kommunernes Landsforening, er det især depression, stress og ADHD, som folk vil have behandlet. For eksempel viser undersøgelsen, at antallet af folk, der bliver sygehusbehandlet for netop de tre diagnoser, er steget med hhv. 32, 45 og 330 procent fra 2000 til 2008.

Professor i psykologi ved Aalborg Universitet, Svend Brinkmann, mener, at tallene afspejler en tendens, hvor folk ønsker et mærkat på deres hverdagsproblemer.

»Nogle har det svært og er stressede. De har brug for en pause, og det får de ved at gå til lægen og få stillet en diagnose. De burde ikke for alvor opfattes som psykiatriske patienter, men som systemet fungerer nu, er diagnosen den eneste vej til hjælp,« siger han.

Professor i psykiatri ved Københavns Universitet, Lars Vedel Kessing, mener på ingen måde, at man kan tolke tallene i den retning. »Tværtimod,« siger han:

»Vi ved fra en lang række undersøgelser, at der foregår en vis underdiagnosticering hos de praktiserende læger. Her bliver der overset nogle mennesker med depression.«

Hurtige på aftrækkeren

Alligevel mener både Psykiatri Fonden og Landsforeningen Sind, at overdiagnosticering er en del af forklaringen på, at danskere i så stort antal søger mod hospitalerne med deres psykiske problemer.

»En del af de ikke-psykotiske patienter slipper igennem til behandlingssystemet, uden det er nødvendigt. Det er vigtigt, at den enkelte forinden selv gør en indsats for at få det bedre f.eks. via en forbedret livstil, motion og god nattesøvn,« siger Jes Gerlach, grundlægger af og bestyrelsesmedlem i Psykiatri Fonden.

Formand Knud Kristensen fra Landsforeningen Sind påpeger, at udviklingen dels skyldes øget fokus på de psykiske lidelser, dels at det ikke længere er så stigmatiserende at blive stemplet som stresset eller deprimeret.

»Spørgsmålet er, hvor syg man skal være for at få en diagnose,« tilføjer han på spørgsmålet om, hvorvidt raske bliver stemplet som syge:

»Jeg vil ikke afvise, at nogle læger er lidt hurtige på aftrækkeren. Men det skyldes også, at systemet er skruet sådan sammen, at man ved, at man først kan få hjælp, hvis man får vristet en diagnose til sig.«

Mange lider unødigt

Lægeforeningen afviser, at folk kan få stillet en diagnose uden reelt at fejle noget.

Niels Siebuhr, speciallæge i psykiatri og formand for Lægeforeningens psykiatrigruppe, fortæller dog, at ikke alle grader af f.eks. stress eller depression kræver en behandling:

»Men mange lider unødigt, og man ville gøre dem en tjeneste ved at behandle dem.«

Poul-Erik Carlsen, formand for landets psykiatere, tilføjer:

»Det værste, man kan gøre, er at kalde folk pylrede. Det er lidt at slå folk, der søger om hjælp, oven i hovedet.«