Kritik: Københavns Kommune vender det blinde øje til fredagsbøn og moskédrift uden tilladelse

Ifølge rådgivende ingeniør Ole Frydensberg har Københavns Kommune i flere år haft mere end svært ved at få øje på åbenlyse religiøse aktiviteter i en Nørrebro-bygning, der ifølge reglerne ikke må bruges til religiøse aktiviteter.

På Titangade 15 på Nørrebro er der en moské. Ole Frydensberg er ikke tilfreds med den måde, Købehavns Kommune har givet tilladelse til, at der drives moské på adressen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Ole Frydensberg har ikke noget imod muslimer, han har heller ikke noget imod islam, men han har noget imod måden, Københavns Kommune nu blåstempler endnu en moské på Nørrebro.

Ole Frydensberg bor i Hellerup, men han ejer en ejendom på Gyritegade på Østerbro, ikke langt fra Titangade 15 på Nørrebro, hvor trossamfundet Taiba siden 2013 har holdt til.

Han har på vegne af sig selv og andre naboer flere gange klaget til kommunen over, at Titangade 15 efter deres mening åbenlyst har fungeret som en moské med bl.a. fredagsbøn, til trods for at trossamfundet ikke har tilladelse til drive moské på adressen. Den er kun godkendt til erhvervsformål.

Men ifølge Ole Frydensberg har Københavns Kommune gennem årene alligevel valgt at vende det blinde øje til de religiøse aktiviteter i Titangade. Og mandag sagde Teknik- og Miljøudvalget ja til et tillæg til den eksisterende lokalplan. Tillægget bringer lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen og gør det muligt at bruge bygningen til kulturelle formål. Hvilket ifølge kommunen også indebærer religiøse aktiviteter såsom en moské.

Rådgivende ingeniør Ole Frydensberg er ikke imponeret over måden, Københavns kommune har håndteret sagen om en moske på Titangade på Nørrebro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen.

»Kommunen sniger det her ind ad bagvejen. På den her måde bliver ulovlige aktiviteter gjort lovlige,« mener Ole Frydensberg.

Han kan konstatere, at Taiba købte ejendommen i Titangade i 2013 for 23,5 millioner kroner, hvoraf godt halvdelen blev betalt kontant. Kommunen lagde kort tid efter ud med at dispensere fra lokalplanen og tillade kulturelle aktiviteter. Ole Frydensberg klagede, og året efter blev kommunen underkendt af Naturklagenævnet. Kommunen fik i den forbindelse besked på at sikre, at reglerne for matriklen blev overholdt.

»Man kan simpelthen ikke undgå at se, at der er religiøse aktiviteter der. Der er fredagsbøn, og det er tydeligt, at stedet bliver brugt som moské,« siger han:

»Jeg har intet imod de her mennesker. Jeg har boet i Østafrika og har derfra gode oplevelser med muslimer.«

Ole Frydensberg erkender, at kommunen har besøgt Taiba for at finde ud af, om der er moské. Men han undrer sig over, at kommunen undervejs har accepteret oplysninger om, at der blot var tale om bederum, og lokalerne ikke kunne bruges til moské »pga. manglende vaskefaciliteter«, som det hedder.

»Kultur- og aktivitetscenteret anvender i dag ejendommen til kontorformål samt administration og oplyser endvidere, at foreningens medlemmer, der yder en frivillig arbejdsindsats, har fået stillet et bederum til rådighed,« skriver kommunen.

På bl.a. Facebook omtaler Taiba sig selv som en moske.

»Jeg ved fra Østafrika, at man sagtens kan klare sin vask med et vandfad,« fortæller Ole Frydensberg, der har været meget aktiv i høringer omkring Titangade 15.

Ifølge Kirkeministeriet blev Taiba godkendt som trossamfund i 2015 og har som sådan adresse på Titangade 15.

»Når der er et godkendt trossamfund på en adresse, så må man formode, at der også bliver praktiseret religiøst på adressen,« mener han.

Men tidligere i år skete der noget. Kommunen foretog et uanmeldt besøg på adressen og kunne nu konstatere, at »ejendommen anvendes i strid med det senest tilladte, da lokalerne anvendes til religiøse formål«.

Kommunen truede Taiba med et påbud. Der dog aldrig blev til noget, lyder det fra Ole Frydensberg.

»Det er, som om kommunen har lokalplantillægget i baghånden. På den måde bliver det hele løst. Kulturelle aktiviteter, der ifølge kommunen indebærer religiøse aktiviteter, bliver tilladt,« siger han:

»Men kulturelle aktiviteter kan aldrig blive det samme som religiøse aktiviteter.«

Hvorfor involverer du dig i det her?

»Jeg er rådgivende ingeniør, og jeg går op i, at reglerne bliver overholdt,« siger han:

»Er der ikke snart moskéer nok? Jeg synes, der alene skal være erhverv på Titangade 15.«

Medlem af Teknik- og Miljøudvalget Jakob Næsager (K) forklarer, at tillægget senere skal endeligt godkendes af Borgerrepræsentationen.

Han oplyser, at lokalplantillægget har været i høring i otte uger og tilføjer, at kommunen i denne sammenhæng ikke skelner mellem kulturelle og religiøse aktiviteter.

»Vi går ind for den frie ejendomsret. Har man købt en ejendom, skal man som udgangspunkt kunne bruge den til, hvad man vil,« siger han:

»Der er efterhånden rigeligt med moskéer i København. Derfor er det også vigtigt for os, at der ikke er tale om en ny menighed, men en eksisterende menighed.«

Jakob Næsager understreger, at kommunen »ikke kan bruge planloven til at regulere den forkyndelse, der måtte være«. Han siger dog også, at han vil have undersøgt, hvor mange gange og på hvilke ugedage kommunen har været på tilsyn hos trossamfundet.

Det er ikke lykkedes Berlingske at få en kommentar fra Taiba.