Kritik: Danskere skal vaccineres hurtigere

Dagens overblik: Berlingske giver dig her et overblik over dagens vigtigste historier her på årets første dag.

Det går for langsomt med at få danskerne vaccineret – og Danmark er nødt til at agere mere selvstændigt. Sådan lyder kritikken fra DF's sundhedsordfører Liselott Blixt. Det skriver Politiken. Fold sammen
Læs mere
Foto: VLADIMIR SIMICEK
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen!

Vi har endelig sagt farvel til 2020 – og nu kan du ikke længere slippe af med at give et år skylden for alle verdens elendigheder. Måske lige med undtagelse af den hovedpine, du er vågnet op med, hvis den usædvanligt stille og rolige nytårsaften blev skyllet ned med en ekstra flaske champagne.

For det virker til. at myndighedernes formaninger om at begrænse omfanget af nytårsløjer blev fulgt mange steder. I København var nytårsaften forholdsvis stille i år. Rådhuspladsen er normalt propfyldt med festende mennesker, men i år var den ikoniske plads spærret af, og langt færre mennesker lagde vejen forbi Dronning Louises Bro.

Du kan læse mere om den københavnske nytårsnat i Berlingske-journalist Christina Hilstrøms reportage her.

Dronningen sendte 2020 ud i kulden  – og takkede i sin nytårstale alle dem, der har stået forrest i kampen mod coronavirus og udtrykte sympati for alle dem, der har lidt store tab i det forgangne år. Og så sluttede hun med en ny variation af et gammelt udtryk:

»Gud bevare jer alle sammen«.

Dronningen satte ord på et brutalt og udfordrende år, men gav samtidig håb, lød dommen fra Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen. Læs hele hans analyse her.

Nu hedder det 2021. Her kommer først et hurtigt overblik over de seneste coronatal.

  • Bekræftede smittede i Danmark: 163.479 (2.249 nye smittede)
  • Antal indlagte: 879 (-47)
  • Antal indlagte på intensiv: 132 (87 i respirator)
  • Antal bekræftede døde i Danmark: 1.298 (+42)
  • Antal bekræftede smittede på verdensplan: 74.921.288
  • Antal dødsfald på verdensplan: 1.661.789

Og et overblik over de vigtigste historier på årets første dag:

Her er årets mest populære minister – og der er også godt nyt til Mette Frederiksen

For enkelte ministre vil Kantar Gallups nye ministeropgørelse nok være en ekstra hovedpine at vågne op til. I den årlige opgørelse over ministrenes popularitet lander sidste års topscorer – kun overgået af Mette Frederiksen – klimaminister Dan Jørgensen på den næstsidste placering.

Endnu værre ser det ud for kulturminister Joy Mogensen, som lander på sidstepladsen.

Der er ingen tvivl om, at coronaens indtog i Danmark i den grad afspejles i den nye opgørelse, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke tager førstepladsen.

Ligesom ministrenes karakterbog beder meningsmålingsinstituttet også hvert år i december borgerne svare på, hvem af landets statsminister og oppositionens leder, de mener er den bedst egnede til at lede landet.

Og resultatet af det spørgsmål, kan Mette Frederiksen glæde sig over. 46 procent af de adspurgte mener, at hun er den mest egnede minister, mens kun 20 procent svarer Jakob Ellemann-Jensen.

Læs hele historien her.

Kritik: Danskere skal vaccineres hurtigere

Det går for langsomt med at få danskerne vaccineret – og Danmark er nødt til at agere mere selvstændigt. Sådan lyder kritikken fra DF's sundhedsordfører Liselott Blixt. Det skriver Politiken.

»Hvis vi vaccinerer i det her tempo, så går der et par år, før alle er vaccineret. Og dem, vi har vaccineret i starten, har været de nemme. De bor et samlet sted på plejehjemmene. Det bliver vanskeligere, når vi begynder at vaccinere dem, man skal køre ud til«, siger Liselott Blixt til Politiken.

SFs sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen mener, at det er naturligt, at processen går lidt langsommere her i starten:

»Det er et helt nyt setup, som vi skal i gang med, ovenikøbet hen over jul og nytår, så i takt med, at logistikken begynder at hænge sammen, har jeg også en forventning om, at det kommer til at gå hurtigere«, siger hun til Politiken.

Politiken har lavet beregninger, der viser, at cirka 1,25 millioner danskere vil kunne blive vaccineret i det første halve år af 2021 alene med Pfizer/BioNTechs vaccine. Beregningen er baseret på de seneste oplysninger fra Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen.

Militærudgifter slår rekord

Jyllands-Posten kan fortælle om, at Europa og Canada i 2020 slår rekord, når det kommer til udgifter til militæret. Aldrig før har landene brugt så mange penge på forsvaret som sidste år.

Den hidtidige rekord blev sat i 1990 og var på 305 mia. dollar, men rekorden fra Den Kolde Krig blev altså slået, da de samlede udgifter i 2020 landede på 312,9 mia. dollar. Det viser tal fra Nato ifølge Jyllands-Posten.

Blandt forklaringerne på det historiske beløb er Ruslands adfærd og pres fra Donald Trump. Nye regnemetoder spiller dog også ind. Du kan læse hele historien her.

Dagen i dag

Skihopperne er traditionen tro samlet i tyske Garmisch-Partenkirchen, hvor der er nytårsskihop. Første hop begynder klokken 14.00.

Den nye sæson af X Factor begynder i dag. Underholdningsprogrammet byder på en sangkonkurrence, som indledes med auditions, hvor dommerne skal vælge, hvilke deltagere skal videre i konkurrencen.