Kritik af test i skolen: »Vi har fået genindført de gammeldags karakterbøger i de små klasser«

Forældre skal ikke kunne se, hvordan deres børn har klaret sig i de nationale test i folkeskolen, mener to forskere, der har skrevet et åbent brev til politikerne på Christiansborg. De fleste elever kan godt lide at blive testet ved de nationale test, men hver sjette elev synes, det er ubehageligt.

De fleste elever kan godt lide at blive testet ved de nationale test i folkeskolen, men 17 pct. af eleverne oplever testene som ubehagelige. Forskere foreslår, at forældrene fremover ikke skal have testresultaterne at vide. ARKIVFOTO fra 2008- Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Øv. Det er en rigtig dårlig dag, når skoledagen byder på test. Det mener 17 pct. af folkeskoleeleverne, der oplever de nationale test som decideret ubehagelige, 48 pct. oplever ikke testene som ubehagelige, mens de resterende svarer hverken eller.

Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse af 1.100 repræsentativt udvalgte elevers oplevelser med de nationale test i skolen.

Undersøgelsen bliver refereret af to forskere, der torsdag aften har sendt et åbent brev til undervisningsminister Merete Riisager (LA) og medlemmerne af Folketingets undervisningsudvalg. I brevet opfordrer forskerne til kraftige ændringer i den måde, de nationale test anvendes på i Danmark.

Professor Jeppe Bundsgaard fra DPU, Aarhus Universitet, og professor emeritus Svend Kreiner foreslår, at forældre ikke længere skal kunne se deres egne børns testresultater.  I dag får forældrene et brev, hvor de kan se, hvordan deres børn har klaret sig.

»Vi hører ofte fra lærere, at elever bryder sammen på grund af test. Nu kan vi se, at langt de fleste elever ikke har nogen problemer med at blive testet, men at der også er elever, der bliver kede af det. Og det skal vi tage alvorligt. Vi skal dog ikke overdrive problemet, for børn vil jo altid komme ud for noget i skolen, der kan være svært for dem,« siger Svend Kreiner, der som statistiker har arbejdet med udvikling af pædagogiske test i 49 år.

Han mener, at eleverne opfatter testene som særligt vigtige, fordi forældrene skal oplyses om testresultaterne.

»Det primære formål med test bør være, at lærerne kan bruge resultaterne til at tilrettelægge undervisningen på en bedre måde. Det er ikke så afgørende, at forældrene får testresultaterne. Firkantet sagt har kravet om, at forældrene skal oplyses om børnenes testresultaterne, medført, at vi har fået genindført de gammeldags karakterbøger i de små klasser,« siger Svend Kreiner.

Lærerne forbereder eleverne på test

Danmark indførte de ti nationale test efter utilfredsstillende PISA-resultater samt OECD-eksperters efterlysning af en bedre evalueringskultur i danske folkeskoler. Testene blev første gang gennemført på alle folkeskoler i 2010, men har siden været udsat for kraftig kritik fra især Danmarks Lærerforening og fra forskere, som har kritiseret testresultaterne for at være usikre og svingende. Sidste år kom det også frem i en DPU-undersøgelse, at mindre end ti pct. af lærerne ved, hvad testresultaterne betyder.

I foråret 2017 vakte det opsigt, da en far, foredragsholder og mediechef Jeppe Søe, holdt sin søn, Malthe, hjemme fra skole den dag, sønnen skulle havde deltaget i den nationale test i dansk i 2. klasse. Jeppe Søe mente ikke, at testen ville gavne hans søns læring, men udelukkende skulle bruges som et politisk instrument til at sammenligne skoler.

De to forskere foreslår i brevet, at lærerne selv må bestemme, om de vil gennemføre testene, og hvornår de vil gennemføre dem. Forslagene skal sikre, at lærerne opfatter testene som et pædagogisk redskab, I dag opfatter lærerne de nationale test som en kontrol af deres arbejde, pointerer Jeppe Bundsgaard.

»Vi ved fra USA og andre lande, der er meget testorienterede, at lærerne i høj grad underviser efter, at elever skal klare sig godt i test, og at man for eksempel udelukker fagligt svage elever fra test. Det risikerer vi også i Danmark, og vi kan allerede se, at mange danske lærere forbereder eleverne på de nationale test ved for eksempel at lade dem arbejde med opgaver, der kan forberede eleverne på de nationale test,« siger Jeppe Bundsgaard.

Resultaterne af de nationale test anvendes på skoleniveau og nationalt niveau i kommunernes kvalitetesarbejde og indgår også som et centralt måleredskab i folkeskolereformen. Problemet ved de nationale tests høje status er, at testene er usikre og kun måler en mindre del af et fag, understreger han.

»I Danmark har vi alt for stort fokus på elevernes tekniske færdigheder som for eksempel afkodning af tekst og alt for lidt fokus på, hvordan de bruger deres færdigheder i virkeligheden. Hvis eleverne får bedre testresultater, bliver vi glade, fordi vi tror, at undervisningen er blevet bedre. Men det kan i realiteten dække over dårligere kvalitet og dårligere undervisning, fordi eleverne undervises i at klare testene godt,« mener Jeppe Bundsgaard.

Politisk sker der en vis bevægelse hos de partier, der indførte de nationale test. Socialdemokratiet har således foreslået, at de yngste børn i 2. og 3. klasse ikke skal gennemføre de nationale test.

Det er ikke muligt for offentligheden at få oplysninger om, hvordan de enkelte elever, klasser eller skoler klarer de nationale test.