Kritik af Pinds »kamp mod propaganda«

Justitsminister Søren Pind (V) vil straffe folk, der deler terrorpropaganda på nettet. Unødvendig ekstra lovgivning og bekymrende for ytringsfriheden, siger kritikere.

Justitsminister Søren Pind kritiseres for sit nye forslag om, at udbredelse af IS-propaganda skal kunne give op til seks års fængsel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skal koste op til seks års fængsel, hvis man deler propaganda fra terrorbevægelser som Islamisk Stat på internettet, mener justitsminister Søren Pind (V).

I de senere år er der ifølge Politiets Efterretningstjeneste sket en eksplosiv vækst i antallet af personer, der deler, og i mængden af materiale, der kan findes online, og det er baggrunden for, at justitsministeren nu vil ændre straffelovens terrorparagraf, helt konkret straffelovens paragraf 114e, så det bliver strafbart bare at dele terrorpropaganda.

I dag kan man straffes for billige eller fremme terrorvirksomhed, men den lovgivning ønsker Pind strammet og omformeleret, så den er tidssvarende, oplyser regeringens nye hjemmeside, regeringen.dk:

»Ekstremisters og terroristers brug af internet og sociale medier er i rekrutteringsøjemed eksploderet de seneste år, og der er derfor et akut behov for at udfordre ekstremisternes spillerum på internettet,« siger Søren Pind ifølge hjemmesiden.

De regler, der er nu, er skrevet i en tid før internettet. Derfor har det været for nemt at sprede propaganda, mener Søren Pind.

Kritik: beskyt ytringsfriheden

Tanken om, at det kan koste en hård fængselsstraf alene at ytre sig, vækker kritik hos fremtrædende eksperter. Bekymringen er, at indsatsen mod ekstreme, men relativt få personer føres med våben, der får betydning for alle andres frihed til at ytre sig og mene, hvad man vil:

»Jeg finder, at det er en betænkelig indskrænkning af folks frihed og folks ytringsfrihed, hvis det er, som det er foreslået her,« siger eksempelvis formanden for Advokatrådets strafferetsudvalg, Sysette Vinding Kruse til DR Nyheder.

Hun mener, at de ting, Pind foreslår straffet, allerede er forbudt - og at yderligere stramninger risikerer at kompromittere hensynet til ytringsfriheden.

Direktøren for tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, er en anden kritiker. Han peger på, at der allerede er bestemmelser i straffeloven, der forbyder det at billige eller tilskynde til terror.

Men Pinds nye forslag mener han, at ganske almindelige borgere uforvarende kan komme til at gøre sig skyldige i en alvorlig lovovertrædelse.

»Man kunne for eksempel forestille sig, at nogen blev straffet for at dele Anders Breiviks manifest, fordi han/hun ikke samtidig havde taget tilstrækkelig afstand fra det. Vi er i disse antiradikaliseringsbestræbelser godt i gang med at æde os ind på de mest fundamentale friheder - og det er i særdeleshed ytringsfriheden, der står for skud,« siger Jacob Mchangama til Berlingske.

På spørgsmålet om, hvorvidt forslaget indskrænker ytringsfriheden, siger justitsministeren til DR Nyheder, at:

»På sæt og vis indskrænker det terroristers mulighed for at sprede terrorpropaganda. Så kan man definere det, som man vil. Hvis man anerkender, at man er i krig, så må man også anerkende, at fjendens propaganda ikke skal have frit løb iblandt os,« siger han.

Pind mener, at der er en »tilbageholdenhed overfor at benytte den lov, der allerede findes«.

»Samtidig er terrorpropagandaen meget dygtigt lavet. Derfor har vi valgt en klargøring af reglerne, så det bliver nemmere for anklagemyndigheden at rejse sagerne og nemmere for domstolene at dømme,« siger Pind til DR Nyheder.

Adspurgt svarer Søren Pind, at eksempelvis nyhedsmedier kan bringe »terrorpropaganda«, hvis det sker som led i bestræbelserne på at oplyse, men at det »i sidste ende er op til domstolene« at afgøre, om en »deler« har haft reelle hensigter.

Møde i Justitsministeriet i dag

Initiativerne mod online-radikalisering er blevet drøftet med alle partiers retsordførere på et møde i Justitsministeriet i dag.

Til DR Nyheder siger Enhedslistens retsordfører, Rune Lund, at partiet grundlæggende er imod den tanke, at bekæmpelse af radikalisering skal gå igennem en indskrænkning af vores generelle ytringsfrihed.

Socialdemokraterne er derimod positive, men efterlyser en langt større pakke af anti-radikaliseringsforslag.

De seneste år har der været eksempler på retssager om netop ytringer på internettet og flere er blevet straffet for det. Blandt andre er Said Mansour - også kendt som »Boghandleren fra Brønshøj« - blevet dømt efter terrorparagraffen for sine opslag på Facebook.

Herudover har der været flere domme for at billige en begået terrorhandling.

Stigende selvjustits på sociale medier

Sociale medier som Twitter, YouTube og Facebook har store problemer med konti og profiler, der spreder propaganda for eksempelvis Islamisk Stat. Efter nogle ret passive år, er de sociale medier dog begyndt - af sig selv og i erkendelse af, at der ikke findes global ensrettet lovgivning - at tage kampen op mod propaganda og »hate speech«. Et brud med tidligere, hvor firmaerne prioriterede ytringsfriheden først.

I maj blev Facebook, Twitter, Microsoft og YouTube enige om nye regler, der skal bekæmpe hadpropaganda online. Mediegiganterne har bl.a. lovet at reagere prompte - inden for 24 timer - på opdateringer og uploads, som indeholder hadpropaganda. De deler også information med hinanden og med myndighederne.

Efter terrorangrebet i Nice, Frankrig, i juli måned blev eksempelvis tusindvis af Twitterkonti suspenderet og opdateringer, der hyldede angrebet, blev slettet på ganske kort tid.