Kritik af gymnasieadgang: Drop karakterkrav helt

Drop et karakterkrav til gymnasiet, lyder flere foreningers råd til politikerne.

Foreninger mener ikke, at karakterkrav skal afholde nogen fra at få en studenterhue. Fold sammen
Læs mere
Foto: Preben Madsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens politikere diskuterer, om karakteren 2, 4 eller 7 i dansk- og matematik skal være adgangsgivende til gymnasiet, mener flere foreninger slet ikke, at der bør være et karakterkrav for at komme i gymnasiet.

I stedet bør man bevare den parathedsvurdering, der i dag bliver lavet af elevens lærere i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det mener formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Anne-Birgitte Rasmussen.

»Vi synes, at den vurdering, der bliver lavet af de unge mennesker i dag, fungerer rigtig godt. Det viser sig ved den høje gennemførselsprocent, der er blandt unge, der starter i gymnasiet. Vurderingen sikrer ikke kun, at eleven har en faglighed, men også modenhed og motivation,« siger hun.

I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er man enig i, at der ikke skal være karakterkrav  til gymnasiet.

»Vi synes, karakterkrav er en mærkelig måde at tænke uddannelse på. Uddannelse har vi jo, fordi vi vil gøre folk dygtigere. Antorini (undervisningsminister Christine Antorini (S), red.) sagde på Sorø-mødet, at hendes ambition er, at 100 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse. Så er det da mærkeligt at skære nogen fra ved at indføre et karakterkrav,« siger Mathilde Lynggaard Vinther, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Uddannelsesparate er ikke bedre elever

En evaluering af Undervisningsministeriets Ungepakke 2, der blev indført i 2012, viser, at 84,2 procent af de unge, der var vurderet ikke-uddannelsesparate af deres skole, men som tog en optagelsestest og kom ind, stadig gik i gymnasiet eller på erhvervsskole et år efter start.

Til sammenligning er tallet for elever, der blev vurderet uddannelsesparate fra start, 87,5 procent.

Det bekræfter, hvad Gymnasieskolernes Lærerforening oplever ude i klasserne.

»Det at gå i gymnasiet handler lige så meget om den enkeltes motivation for at lære, som det handler om elevens karakterer. Vi kan sagtens finde unge mennesker i folkeskolen, som har karakteren 4, men som ikke er motiveret til at tage en boglig uddannelse, og de skal selvfølgelig ikke gå i gymnasiet,« siger Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

Hun mener, at man i stedet for karakterkrav skal fortsætte med parathedsvurderinger af den enkelte elev og overveje at skærpe kravene til vurderingerne. På den måde bliver det klarere for både elev og folkeskolelærere, hvad der kræves for at gennemføre en gymnasial uddannelse.

Karakterer må ikke stjæle fokus

Noemi Katznelson, center- og forskningsleder på Center for Ungdomsforskning, har forsket i unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Hun mener, at et karakterkrav risikerer at flytte elevernes fokus fra, hvad de har lyst til og over på, om deres karakterer er gode nok.

»Det store fokus, der er på karakterer, gør ikke noget godt rent læringsmæssigt for eleverne. Det flytter fokus over på tal og performance, frem for hvilke fag de egentlig interesserer sig for. Derfor risikerer man, at elever, der ikke interesserer sig for gymnasiets fag, alligevel havner på gymnasiet,« siger Noemi Katznelson.