Kritik af aftale om markant flere almene boliger i København – De Konservative siger nej tak

Med en ny aftale med regeringen håber Københavns overborgmester og teknik- og miljøborgmesteren for alvor at kunne få gang i byggeriet af billige almene boliger og ungdomsboliger forbeholdt uddannelsessøgende. Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede på Københavns Rådhus.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) (tv.), indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) og overborgmester for Københavns Kommune, Sophie Hæstorp Andersen (S) præsenterede en aftale om flere almene boliger i København på et pressemøde i Nordhavn torsdag morgen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Andelen af almene boliger i det kommende nybyggeri i Nordhavn og Sydhavnen og i den kommende Jernbanebyen på Vesterbro skal hæves til 40 procent frem mod 2031. I dag har kommunen mulighed for at stille krav om målet 25 procent almene boliger i nybyggeri.

Det står klart, efter at Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL) og indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) tidlig torsdag morgen præsenterede en ny samarbejdsaftale.

Aftalen, som blev præsenteret på kanten af Levantkaj i Nordhavn, skal skaffe markant flere almene boliger og flere billige ungdomsboliger til uddannelsessøgende.

De nye almene boliger skal først og fremmest bygges på de områder, hvor By & Havn er den primære ejer. Det vil især sige Nordhavn og Sydhavnen.

Derudover er regeringen og Københavns Kommune enige om at gå i dialog med det statslige ejendomsselskab Freja Ejendomme og DSB Ejendomsudvikling om at sikre en højere andel almene boliger i blandt andet i den kommende Jernbanebyen på Vesterbro.

Parterne vil også gå efter at etablere flere almene boliger i allerede eksisterende byområder, for eksempel på Trekantsgrunden på Nørrebro, ligesom Københavns Kommune har forpligtet sig til at sikre det nødvendige plangrundlag, hvis staten bliver enig med Fonden Fristaden Christiania om at etablere almene boliger på Christiania.

Rigeligt med dyre ungdomsboliger

Der skal også skaffes flere billige boliger til hjemløse, og så vil staten og Københavns Kommune ifølge aftalen have fremskyndet opførelsen af 4.000 nye ungdomsboliger.

Ifølge aftalen lægger parterne »vægt på, at ungdomsboligerne opføres som billige boliger, som studerende og unge under uddannelse (lærlinge, mv.) kan betale«.

»De mange ungdomsboliger, der er bygget de seneste år, har ikke været målrettet dem, der er under uddannelse. Men det planlovsforlig, der lige er indgået, giver kommunen mulighed for at stille krav om, at det skal være studieaktive, der bor i ungdomsboligerne,« siger Line Barfod.

»Vi har rigelig af de dyre boliger, som reelt ikke er målrettet unge, men lige så meget er singleboliger,« tilføjer Line Barfod.

Aftalen er en udløber af efterårets aftale »Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed«, som Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, Kristendemokraterne og regeringen indgik i november sidste år.

Aftale med usikkerheder

Efterfølgende blev der nedsat en taskforce, hvor Indenrigs- og Boligministeren og de to københavnske borgmestre var repræsenteret. Arbejdet gik i gang, selvom Sophie Hæstorp Andersen og Line Barfod endnu ikke var tiltrådt som borgmestre.

»Vi har brug for, at der bliver bygget mange flere almene boliger i København. Jeg tog fat i både boligministeren og den kommende overborgmester med det samme og sagde: ‘Lad os komme i gang, så vi ikke skal vente,’« siger Line Barfod.

Det er usikkert, om aftalen kan føres ud i livet. Dels forudsætter planerne, at By & Havn, Freja Ejendomme og DSB er med på planerne. Dels er det en forudsætning, at en række af initiativerne opnår støtte fra Fonden for blandede byer på baggrund af konkrete ansøgninger og efter objektive kriterier.

Line Barfod er dog optimistisk.

Line Barfod (EL), Københavns teknik- og miljøborgmester, satser på, at 40 procent af alle nye boliger i Nordhavn og Jernbanenbyen på Vesterbro vil være almene i 2031. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

»By & Havn ejes af staten og Københavns Kommune, så der kan vi bestemme, hvor mange almene boliger der skal bygges på By & Havns arealer. Det er kommunen, der tidligere har ejet og har lagt de fleste arealer ind i By & Havn, og som man så bruger her. Derfor mener vi også, at det er meget rimeligt, at staten så også med de arealer, DSB Ejendomme har, går ind og er med til at sikre en blandet by,« siger Line Barfod.

Flertal sikret, men SF er i tvivl

Og endelig er det en forudsætning, at et flertal i Borgerrepræsentationen stemmer for aftalen.

»Overborgmesteren har sikret sig, at der er flertal,« siger Line Barfod.

Men hverken De Konservative eller SF er begejstrede for aftalen.

»I SFs gruppe bliver vi nødt til at se på, om vi kan lægge stemmer til en aftale, der både har haft en proces, der har været under al kritik, og som simpelthen heller ikke er offensiv nok,« siger Astrid Aller.

Astrid Aller, der sidder i Miljø- og Teknikudvalget for SF, siger, at hun først onsdag aften fandt ud af, at der var en aftale på vej.

»De har ikke informeret os inde på rådhuset om, at de har haft gang i hele den her proces. Det kan man simpelthen ikke gøre. Det er jo os i SF, der har siddet og kæmpet de der ting igennem inde i Folketinget,« siger Astrid Aller.

Derudover mener hun, at aftalen bliver oversolgt. For eksempel giver det ikke mening at tale om at fremskynde 4.000 ungdomsboliger. Siden 2018 er der blevet bygget omkring 6.000 ungdomsboliger, og det går næsten for stærkt, mener Astrid Aller.

»De indgår den her aftale, og sælger det, som om det er et eller andet kæmpestort, og de har vitterlig ikke engang brugt de rammer, der er i lovgivningen. Det er jeg bare rigtig skuffet over, for jeg havde gået og håbet på, at denne aftale kunne lægge grundstenen til, at vi fik fikset dette problem. Men der er for store huller i aftalen,« siger Astrid Aller.

Havde håbet på tjenesteboliger

SF er også utilfredse med, at aftalen ikke nævner muligheden for at anvise almene boliger til velfærdsmedarbejdere, som for eksempel pædagoger eller sygeplejersker.

»Vi havde jo håbet på, at vi kunne få mulighed for at stille tjenesteboliger til rådighed for medarbejderne ved at tage nogle af de almene boliger, som vi i dag ikke bruger vores anvisningsret til, og så anvise dem til velfærdsmedarbejdere. På den måde får vi flere ressourcestærke ind i nogle boligområder, og de får en bolig, de kan betale, så vi ikke mister medarbejderne til en af nabokommunerne,« siger Astrid Aller.

»Den her aftale siger ikke et ord om det. Jeg er overrasket over, at Enhedslisten ikke har fået det med,« tilføjer Astrid Aller.

Ifølge Line Barfod er den mulighed, kommunen har, at indgå en udlejningsaftale mellem kommunen og almene boligselskaber. Men det er ikke noget, staten skal ind over, og derfor står det heller ikke i aftalen.

»Det er jo ikke en ny mulighed, muligheden blev bare understreget endnu en gang i aftaleteksten fra november,« siger Line Barfod.

Derudover er hun ikke sikker på, at det er en god idé at tildele boliger til særlige personalegrupper.

»Vi ønsker at få mange flere almene boliger, så der i det hele taget er mulighed for, at dem, der arbejder i byen, kan få et sted at bo. I dag benytter vi os allerede af fleksibel boligudlejning, hvor dem, der er i arbejde, kommer højere op i køen,« siger Line Barfod og fortsætter:

»De almene boligorganisationer har indtil nu ikke udvist interesse for at gå ind og tildele til særskilte personalegrupper. Det vil også være svært at udpege, hvem det præcist skal være, og finde ud af, hvad der skal ske, hvis de skifter job.«

Konservative siger nej tak

Hos De Konservative er meldingen klar. Andelen af almene boliger skal ikke øges.

»Vi synes, at det nuværende niveau på 25 procent almene boliger er fint og nok. Vi vil gerne have flere ungdomsboliger og også gerne flere handicap- og ældreboliger, men vi har ikke brug for at hæve andelen af almene boliger,« siger Helle Bonnesen, gruppeformand for De Konservative i Borgerrepræsentationen og medlem af Teknik- og Miljøudvalget.

Hun understreger, at De Konservative gerne vil have en blandet by, men det hjælper flere almene boliger efter hendes mening ikke på. Tværtimod vil det ensrette byen og gøre den mere kedelig.

»Og så er det jo ikke nødvendigvis de mest trængende, der får de almene boliger, og det kræver, at man har været skrevet op i lang tid. Så vi kan ikke se, at folk med helt almindelige indkomster skal betale for, at nogle er heldige at komme til at bo billigt,« siger Helle Bonnesen.

Hun er bekymret for konsekvenserne for et københavnsk boligmarked, som indtil nu har været præget af støt stigende priser.

»Hvis vi bliver ved med at presse niveauet for almene boliger op, skævvrider vi det øvrige boligmarked endnu mere, end det er i forvejen. Der kommer endnu færre boliger til salg, og derfor vil de stige i pris, så dem, der ikke er heldige at få en almen bolig, skal betale endnu mere,« siger Helle Bonnesen.