Kriminelle unge kan koste kommuner

I en ny tryghedsaftale får kommunerne et økonomisk ansvar for at holde unge ude af kriminalitet.

Her kører to unge væk fra et bankrøveri i Århus. For fremtiden får kommunerne et større ansvar for at forhindre unges kriminalitet. (Politifoto) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis ikke kommunerne sørger for at holde de unge ude af kriminalitet, vil de i fremtiden blive straffet økonomisk. Det var det sidste punkt i finanslovsaftalen, der i aftes blev forhandlet på plads mellem regeringen, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

»Det er en milepæl for kriminalitetsbekæmpelsen blandt de helt unge. Samtidig vil det styrke det præventive arbejde, som kommunerne har forsømt. Det vidner stadiondrabs-sagen fra Aalborg om med al ønskelig tydelighed, hvor Aalborg Kommune trak tiden i halvandet år uden at tvangsfjerne drabsmanden,« siger Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) siger, at det handler om at kommunerne skal tilskyndes til at holde de unge »på dydens smalle sti.«

»Kommunerne skal nu arbejde meget mere målbevidst på at undgå, at de unge bliver kriminaliseret. Fremover kommer kommunerne til at hænge på en del af regningen, hvis deres 15-16-årige unge begår kriminalitet og ender i fængsel,« siger Lars Løkke Rasmussen.

De Konservatives formand Lene Espersen hæfter sig ved, at kommunerne nu bliver nødt til påtage sig en større opgave i forhold til det kriminalpræventive arbejde.

»Det nytter ikke noget, at man som kommune kan sidde med korslagte arme og ikke gøre noget med det resultat, at så kommer samfundet til at hænge på hele regningen, hvis de unge ender i fængsel,« siger Lene Espersen.

Udover den øgede hånd i hanke med kommunernes indsats, vil forældrene også blive inddraget mere. Partierne bag finanslovsaftalen er enige om at udbrede de såkaldte forældreprogrammer, der er behandlingsprogrammer, hvor forældre lærer at sætte grænser for deres børn.

Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup er mere skeptisk.

»Det er trist, hvis man udelukkede prøver at straffes sig ud af problemerne. I stedet for at uddele dummebøder til kommunerne ville det være bedre at satse på det, som vi ved virker. For eksempel bør der følges meget mere op på kommunernes handleplaner for de unge,« siger Karen Hækkerup

DF har desuden fået igennem, at der afsættes 56 mio. kr. over fire år til forsøg med behandlingsprogrammet MulitifunC. Med MultifunC, der kendes fra Norge og Sverige, bliver det nemmere at spærre unge kriminelle inde, selv om de er under den kriminelle lavalder. Metoden er, at kriminelle unge først anbragt på døgninstitution i op til ni måneder og derefter følger en op til ni måneder intensiv opfølgende behandling i de unges nærmiljø.

»Når regeringen ikke vil være med til at sænke den kriminelle lavalder, så må vi jo gøre noget andet for at mindske kriminaliteten blandt de unge,« siger Peter Skaarup.

Tryghedsaftalen indebærer desuden, at der i 2009 bliver sat 2,5 mio. kr. ekstra af til videoovervågning af for eksempel gågader, værtshusområder og butikscentre.

»Det skaber tryghed, at borgerne ved, at hvis der bliver begået kriminalitet, så kan man lynhurtigt finde frem til, hvem der har begået kriminaliteten. Samtidig har videoovervågning også en afskrækkende virkning på gerningsmændene,« siger Peter Skaarup.