Kriminalforsorgens nye direktør slår et slag for en åbenhedskultur, som tidligere har været til at overse
I et interview med Berlingske erkender den nytiltrådte direktør for Kriminalforsorgen, Ina Eliasen, at Kriminalforsorgen har alvorlige problemer som blandt andet overbelægning, fængselsbetjentenes flugt fra jobbet – og forhærdede kriminelles overfald på ansatte. En del af løsningen, siger hun, er at sikre et bedre arbejdsmiljø, en kultur for åbenhed og et fortsat fokus på sikkerhed.
