Kriminalforsorgen om løsladt psykotisk mand: Det er politiets ansvar

Når en psykisk syg kriminel dømmes til anbringelse på en psykiatrisk afdeling, er det politiets opgave at sørge for, at vedkommende bliver flyttet fra arresthus til sygehus, oplyser Kriminalforsorgen i kølvandet på opsigtsvækkende løsladelse.

En psykisk syg mand er blevet sat på fri fod af en dommer i Københavns Byret, fordi Kriminalforsorgen ikke har kunnet finde en plads til ham på en lukket psykiatrisk afdeling. Arkivfoto fra Vridsløselille Fængsel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Når en person bliver varetægtsfængslet, vil det fremgå af kendelsen, om personen skal anbringes i surrogat på en psykiatrisk afdeling eller skal være placeret i arresthus. Når personen skal være varetægtsfængslet i psykiatrien, er det politiets ansvar at få vedkommende flyttet fra det almindelige arresthus over på et hospital.

Det oplyser Kriminalforsorgen, efter Ritzau har beskrevet en sag, hvor en psykotisk mand er blevet løsladt, fordi Kriminalforsorgen ikke har fundet en plads til ham i psykiatrien.

»Det er politiets ansvar, at overflytning til psykiatrien sker så snart, det er muligt « siger Tove Brøchner, chef for resocialisering i Kriminalforsorgen Hovedstaden.

Den psykisk syge mand blev i fredags løsladt af en dommer i Københavns Byret, fordi der ikke var blevet fundet en plads til ham i psykiatrien. Manden har flere domme bag sig, og 13. juni fik han igen en dom til behandling, men i stedet for at opholde sig på et hospital, sad han i Politigårdens Fængsel, som blandt andet er beregnet til voldelige indsatte.

To gange tidligere har retten indskærpet, at det er uacceptabelt, at han har haft langvarige ophold i en almindelig fængselscelle, når han skulle være anbragt på et hospital, oplyser mandens forsvarer til Ritzau.

Ifølge Tove Brøchner er det ikke Kriminalforsorgen, der har svigtet ved ikke at finde en plads til manden på et hospital.

»Når der er tale om en varetægtskendelse, og den indebærer surrogatanbringelse på en psykiatrisk afdeling, ses det, at den pågældende bliver frihedsberøvet i et arresthus, og så skal han overføres, når der er plads i psykiatrien « siger hun.

Den syge mand er iransk statsborger, og han har flere domme bag sig. Blandt andet en behandlingsdom fra august 2015, hvor Kriminalforsorgen, efter han blev udskrevet fra hospitalet, skulle have holdt tilsyn med ham. Det skete imidlertid ikke, skriver Ritzau. I dette tilfælde erkender Kriminalforsorgen, at der er sket en fejl.

»Jeg kan bekræfte, at vi har lavet en fejl der, fordi vi var i tvivl om, hvem der havde myndighedsansvaret. Da vi bliver bekendt med den fejl, reetablerer vi kontakten og tilsynet,« siger hun.

I december 2016 blev manden igen sigtet af politiet for narkohandel, og en dommer besluttede, at han skulle fængsles i surrogat på en psykiatrisk afdeling. Da det viste sig, at det ikke skete, blev han løsladt 10. januar i år. Siden blev han igen fængslet, og 13. juni fik han altså endnu en dom til behandling, hvor han skulle være frihedsberøvet på et psykiatrisk hospital.

Men i stedet for en plads på et psykiatrisk hospital, blev han anbragt i Politigårdens Fængsel. Derfor gik hans advokat, David Francis Lublin, til dommeren.

»Der bliver ikke fulgt op på, at der foretages fængsling i en almindelig arrest i stedet for surrogat. Der bliver ikke fulgt op på noget som helst. Så vidt jeg ved, er han ikke blevet tilset. Man lader en psykisk syg patient sidde i Politigården så lang tid, uden der sker noget som helst. På et tidspunkt siger jeg: Det her må vi forelægge en dommer,« siger han.

Pressekontaktdommer i Københavns Byret, Jens Stausbøll, fortæller, at det sker fra tid til anden, at frihedsberøvede løslades, fordi myndighederne ikke har fulgt rettens bestemmelse. Mette Brandt-Christensen, der er klinikchef og overlæge i retspsykiatri ved Psykiatrisk Center Glostrup, fortæller ligeledes, at der indimellem er nogle, der må vente i fængslerne, til der bliver plads i psykiatrien.

Adspurgt om Kriminalforsorgen er bekendt med, at frihedsberøvede jævnligt løslades, fordi myndighederne ikke har fulgt rettens bestemmelse, svarer Tove Brøchner:

»Hvis en domstol har vurderet, at en person skal varetægtsfængsles i surrogat på en psykiatrisk afdeling, og det ikke er realiseret, når retten skal vurdere om der skal ske forlængelse af varetægtsfængslingen, så tager domstolen det med i vurdering af, om personen fortsat skal varetægtsfængsles.«

Spørgsmål: Og at det indimellem ikke kan realiseres, er I bekendt med det i Kriminalforsorgen?

»Ja, det er vi bekendt med. Men jeg kan ikke sige noget om, hvor ofte det sker.«

Spørgsmål: Synes du, det er et problem, at det sker?

»Det er altid et problem, hvis en retsafgørelse ikke kan fuldbyrdes efter hensigten.«

Spørgsmål: Hvorfor har man så ikke gjort noget ved det?

»Det skal du tale med politiet og psykiatrien om.«

Spørgsmål: Hvordan kan det ikke være Kriminalforsorgens ansvar samlet set?

»Det er det, jeg lige har forklaret med, hvem der har ansvaret for at fyldbyrde kendelserne afhængigt af, hvilket indhold de har. Vi skal ikke fuldbyrde en surrogatvaretægtskendelse, hvor ophold skal foregå i psykiatrien.«

Berlingske har endnu ikke fået en kommentar fra Københavns Politi.

Flere retsordførere undrer sig over sagen og vil bede justitsministeren om at redegøre for, hvad der er op og ned i sagen, som Berlingske tidligere har skrevet.